§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1182 af 30. september 2024 om udstedelse af EU-nødpas, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv (EU) 2019/997 af 18. juni 2019 om indførelse af et EU-nødpas og om ophævelse af afgørelse 96/409/FUSP, EU-Tidende 2019, nr. L163, side 1 og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2024/1986 af 6. maj 2024 om ændring af Rådets direktiv (EU) 2019/997 for så vidt angår det maskinlæsbare felt i EU-nødpas, EU-Tidende 2024, nr. 1986. 2. § 10 affattes således: § 10. Udenrigstjenesten sikrer, at EU-nødpasset udformes og fremstilles efter de fastsatte formkrav i artikel 8, 10 og 15, stk. 3, samt formkrav i eventuelle vedtagne gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 9, i EU-nødpasdirektivet, og de fastsatte formkrav i artikel 1 i ændringsdirektivet. Stk. 2. Ved EU-nødpasdirektivet forstås Rådets direktiv (EU) 2019/997 af 18. juni 2019 om indførelse af et EU-nødpas og om ophævelse af afgørelse 96/409/FUSP, EU-Tidende 2019, nr. L163, side 1. EU-nødpasdirektivet er medtaget som bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Ved ændringsdirektivet forstås Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2024/1986 af 6. maj 2024 om ændring af Rådets direktiv (EU) 2019/997 for så vidt angår det maskinlæsbare felt i EU-nødpas, EU-Tidende 2024, nr. 1986. Ændringsdirektivet er medtaget som bilag 2 til bekendtgørelsen. 3. Som bilag 2 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. december 2025.