§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 2020 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser foretages følgende ændringer: 1. I bilag 1, i afsnit B. Det økonomisk-merkantile område, Erhvervsakademiuddannelsen inden for handel (Handelsøkonom AK) affattes reglerne for praktikken således: Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Desuden kan praktikperioder, der påbegyndes i efterårssemestret 2020, være ulønnet praktik, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Dog kan ulønnet praktik højst anvendes i et omfang svarende til 50 pct. af det samlede antal praktikpladser. 2. I bilag 1, i afsnit C. Det bio- og laboratorietekniske område, Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) affattes reglerne for praktikken således: Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Desuden kan praktikperioder, der påbegyndes i efterårssemestret 2020, være ulønnet praktik, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Dog kan ulønnet praktik højst anvendes i et omfang svarende til 50 pct. af det samlede antal praktikpladser.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juli 2020.