Ændringsbekendtgørelse nr. 1145 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Dokumentdato: 6. jul. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 2020 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser foretages følgende ændringer: 1. I bilag 1, i afsnit B. Det økonomisk-merkantile område, Erhvervsakademiuddannelsen inden for handel (Handelsøkonom AK) affattes reglerne for praktikken således: Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Desuden kan praktikperioder, der påbegyndes i efterårssemestret 2020, være ulønnet praktik, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Dog kan ulønnet praktik højst anvendes i et omfang svarende til 50 pct. af det samlede antal praktikpladser. 2. I bilag 1, i afsnit C. Det bio- og laboratorietekniske område, Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) affattes reglerne for praktikken således: Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Desuden kan praktikperioder, der påbegyndes i efterårssemestret 2020, være ulønnet praktik, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Dog kan ulønnet praktik højst anvendes i et omfang svarende til 50 pct. af det samlede antal praktikpladser.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juli 2020.