Bekendtgørelse nr. 6 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om Sundhedsstyrelsens opkrævning af gebyrer i forbindelse med den frivillige, brancheadministrerede registreringsordning for tatovører

Bekendtgørelse om Sundhedsstyrelsens opkrævning af gebyrer i forbindelse med den frivillige, brancheadministrerede registreringsordning for tatovører

Dokumentdato: 6. jan. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen opkræver et gebyr på 6.012 kr. (2014 pris- og lønniveau) for vejledning og vurdering af ansøgning om en forenings godkendelse til at kunne registrere tatovører. Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.

§ 2.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen opkræver et gebyr på 11.357 kr. (2014 pris- og lønniveau) for godkendelse af en forening til at kunne registrere tatovører. Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.

§ 3.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen opkræver et årligt gebyr på 5.678 kr. (2014 pris- og lønniveau) for opretholdelse af en forenings godkendelse til at kunne registrere tatovører. Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr finder sted første gang førstkommende 1. december efter datoen for godkendelse af en forening efter § 2.

§ 4.§-link ↗

Foreninger, der ikke måtte opnå godkendelse til registrering efter § 2, kan ikke kræve et gebyr betalt efter § 1 refunderet. Foreninger, der måtte ophøre med registrering efter loven, herunder at de fratages deres godkendelse til at registrere tatovører af Sundhedsstyrelsen, kan ikke kræve betalte gebyrer refunderet.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2014.