§ 1.§-link ↗
Sundhedsstyrelsen opkræver et gebyr på 6.012 kr. (2014 pris- og lønniveau) for vejledning og vurdering af ansøgning om en forenings godkendelse til at kunne registrere tatovører. Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.
§ 2.§-link ↗
Sundhedsstyrelsen opkræver et gebyr på 11.357 kr. (2014 pris- og lønniveau) for godkendelse af en forening til at kunne registrere tatovører. Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.
§ 3.§-link ↗
Sundhedsstyrelsen opkræver et årligt gebyr på 5.678 kr. (2014 pris- og lønniveau) for opretholdelse af en forenings godkendelse til at kunne registrere tatovører. Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr finder sted første gang førstkommende 1. december efter datoen for godkendelse af en forening efter § 2.
§ 4.§-link ↗
Foreninger, der ikke måtte opnå godkendelse til registrering efter § 2, kan ikke kræve et gebyr betalt efter § 1 refunderet. Foreninger, der måtte ophøre med registrering efter loven, herunder at de fratages deres godkendelse til at registrere tatovører af Sundhedsstyrelsen, kan ikke kræve betalte gebyrer refunderet.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2014.