Ændringsbekendtgørelse nr. 262 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)

Dokumentdato: 23. mar. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), som ændret ved bekendtgørelse nr. 782 af 12. august 2005, bekendtgørelse nr. 1030 af 13. oktober 2006, bekendtgørelse nr. 1376 af 12. december 2006, bekendtgørelse nr. 679 af 20. juni 2007, bekendtgørelse nr. 1477 af 12. december 2007, bekendtgørelse nr. 692 af 26. juni 2008 og bekendtgørelse nr. 768 af 16. juni 2010, foretages følgende ændringer: 1. § 11, stk. 3, nr. 1, affattes således: 1) Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke. 2. Efter § 11 indsættes: § 11 a. En afgørelse, der angår en overtrædelse begået af en person mellem 14 og 18 år, som ikke tidligere har modtaget en afgørelse omfattet af § 11, medtages kun på en straffeattest efter reglerne i § 11, hvis den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på en straffeattest efter reglerne i § 11. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der ved den første afgørelse er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktion), retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 eller en ubetinget frihedsstraf. 3. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Stk. 2. En afgørelse, der angår en overtrædelse begået af en person mellem 14 og 18 år, som ikke tidligere har modtaget en afgørelse omfattet af bilag 1, medtages kun på en straffeattest efter stk. 1, hvis den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på en straffeattest efter stk. 1. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der ved den første afgørelse er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktion), retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 eller en ubetinget frihedsstraf. Stk. 4. Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke på en straffeattest efter stk. 1. Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2011.