§ 1.§-link ↗
Forsikringsmæglere, der er registrerede som 1) indehavere af en personligt dreven forsikringsmæglervirksomhed, og 2) selskaber, uanset om forsikringsmæglervirksomheden drives i et interessentskab, anparts- eller aktieselskab, skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglere. Stk. 2. Udgifterne ved lovens administration fastsættes af Finanstilsynet på grundlag af aktivitetsmæssige opgørelser.
§ 2.§-link ↗
Finanstilsynet fordeler udgifterne forholdsmæssigt blandt forsikringsmæglerne på grundlag af den specifikation af forsikringsmæglerens indtægter fordelt på forsikringsselskaber, der skal indsendes til Finanstilsynet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 2. Bidraget fastsættes med udgangspunkt i den enkelte forsikringsmæglers andel af de samlede indtægter. Bidraget kan dog ikke fastsættes til et lavere beløb end 1.000 kr. årligt.
§ 3.§-link ↗
Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hver forsikringsmægler meddelelse om størrelsen af det bidrag, der skal indbetales til Finanstilsynet inden kalenderårets udgang. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2000 eller senere.