Bekendtgørelse nr. 917 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglere

Bekendtgørelse om dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglere

Dokumentdato: 9. dec. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forsikringsmæglere, der er registrerede som 1) indehavere af en personligt dreven forsikringsmæglervirksomhed, og 2) selskaber, uanset om forsikringsmæglervirksomheden drives i et interessentskab, anparts- eller aktieselskab, skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglere. Stk. 2. Udgifterne ved lovens administration fastsættes af Finanstilsynet på grundlag af aktivitetsmæssige opgørelser.

§ 2.§-link ↗

Finanstilsynet fordeler udgifterne forholdsmæssigt blandt forsikringsmæglerne på grundlag af den specifikation af forsikringsmæglerens indtægter fordelt på forsikringsselskaber, der skal indsendes til Finanstilsynet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 2. Bidraget fastsættes med udgangspunkt i den enkelte forsikringsmæglers andel af de samlede indtægter. Bidraget kan dog ikke fastsættes til et lavere beløb end 1.000 kr. årligt.

§ 3.§-link ↗

Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hver forsikringsmægler meddelelse om størrelsen af det bidrag, der skal indbetales til Finanstilsynet inden kalenderårets udgang. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2000 eller senere.