§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse vedrører: 1) Tilsætningsstoffer til levnedsmidler, 2) tilsætningsstoffer til tilsætningsstoffer, 3) farvestoffer til sundhedsmærkning og anden obligatorisk mærkning af kød, 4) farvestoffer til dekoration eller stempling af æg, 5) mærkning af tilsætningsstoffer og 6) mærkning af tilsætningsstoffer i levnedsmidler.
Stk. 2. Bekendtgørelsen vedrører ikke anvendelse af 1) aromaer til levnedsmidler og 2) næringsstoffer til levnedsmidler i det omfang, der er fastsat specielle regler herom.
§ 2.§-link ↗
Ved tilsætningsstoffer forstås i denne bekendtgørelse stoffer, som uden i sig selv at være levnedsmidler eller sædvanligt anvendte bestanddele af sammensatte levnedsmidler er bestemt til at tilsættes levnedsmidler for at påvirke deres næringsværdi, holdbarhed, konsistens, farve, smag eller lugt eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål.
Stk. 2. Definitioner af tilsætningsstofgrupper fremgår af bilag 1.
§ 3.§-link ↗
Ved aroma forstås i denne bekendtgørelse aromastof, aromapræparat, reaktionsaroma, røgaroma, røgaromastof eller blandinger af disse, indbyrdes eller med andre tilsætningsstoffer eller andre levnedsmidler.
§ 4.§-link ↗
Ved tekniske hjælpestoffer forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof, som ikke indtages som et levnedsmiddel i sig selv, men som med forsæt anvendes ved forarbejdningen af råvarer, levnedsmidler eller disses ingredienser for at opfylde et bestemt teknologisk formål under behandlingen eller forarbejdningen, og som kan resultere i, at der i det færdige produkt findes en utilsigtet men uundgåelig rest af dette stof eller derivater deraf, under forudsætning af at disse reststoffer ikke udgør en sundhedsfare og ikke indvirker teknologisk på det færdige produkt.
§ 5.§-link ↗
Ved uforarbejdede levnedsmidler forstås i denne bekendtgørelse levnedsmidler, som ikke er behandlet på en sådan måde, at der er sket væsentlige ændringer i deres oprindelige tilstand. Levnedsmidler, der f.eks. er afpudset, afskallet, dybfrosset, finthakket, flået, formalet, frosset, hakket, kølet, opskåret, parteret, pillet, renset, skrællet, snittet, udbenet eller udskåret, pakket eller upakket anses for uforarbejdede.
§ 6.§-link ↗
Ved quantum satis forstås i denne bekendtgørelse, at der ikke er angivet en maksimumværdi for anvendelse af et tilsætningsstof. Stoffet kan anvendes i henhold til god fremstillingspraksis i en mængde, som ikke er højere end det, der er nødvendigt for at opfylde det tilsigtede mål, og således at forbrugeren ikke vildledes.
§ 7.§-link ↗
Ved færdigpakkede levnedsmidler forstås i denne bekendtgørelse levnedsmidler, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af forbrugeren eller af cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende.
§ 8.§-link ↗
Ved den lokale tilsynsmyndighed forstås i denne bekendtgørelse de kommunale myndigheder, der i henhold til bekendtgørelsen fører kontrol med virksomheder omfattet af bekendtgørelsen.
§ 9.§-link ↗
I forbindelse med anvendelse af sødestoffer forstås i denne bekendtgørelse ved 1) »Energireduceret« en energireduktion med mindst 30% i forhold til det oprindelige levnedsmiddel eller et lignende produkt og 2) »Uden tilsat sukker« uden tilsætning af mono- eller disaccharider eller af andre levnedsmidler, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber.
§ 10.§-link ↗
Ved nitritsalt forstås i denne bekendtgørelse en blanding af kaliumnitrit eller natriumnitrit og natriumchlorid med et indhold af højst 1,2% nitrit beregnet som natriumnitrit. En blanding af nitritsalt med kaliumnitrat eller natriumnitrat er også acceptabel.
§ 11.§-link ↗
Veterinær- og Fødevaredirektoratet udarbejder en fortegnelse, Positivlisten, over hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes til levnedsmidler.
Stk. 2. Positivlisten optages ikke i Lovtidende.
Stk. 3. Veterinær- og Fødevaredirektoratet giver i Statstidende meddelelse om udgivelse af Positivlisten, om tidspunktet for dens ikrafttrædelse, og om hvor den kan købes.
§ 12.§-link ↗
Positivlisten skal indeholde følgende oplysninger: 1) Hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes i de enkelte levnedsmidler eller grupper af levnedsmidler. 2) Hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes til andre tilsætningsstoffer. 3) Hvilke tilsætningsstoffer der må sælges direkte til forbrugeren. 4) Specifikationer for identitet og renhed af de enkelte stoffer.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke de tilsætningsstoffer, som er nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 - 3, og tekniske hjælpestoffer.
Stk. 3. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan bestemme, at de tilsætningsstoffer, som er nævnt i stk. 2, enkeltvis eller som helhed opføres i Positivlisten.
§ 13.§-link ↗
I Positivlisten opføres tilsætningsstoffet med den specifikke betegnelse, som skal anvendes ved mærkning. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan dog bestemme, at tilsætningsstoffer opføres med en anden betegnelse eller i særlige tilfælde ikke opføres i listen.
§ 14.§-link ↗
Kun de tilsætningsstoffer, der er nævnt i Positivlisten i afsnit A 1, A 2 og A 3 under de enkelte levnedsmiddelgrupper, må anvendes til disse levnedsmidler på de nævnte vilkår og med de nævnte formål og begrænsninger.
Stk. 2. Reglerne om anvendelse af nitriter og nitrater i kødprodukter fremgår af bilag 8.
Stk. 3. Reglerne om anvendelse af svovldioxid og sulfiter i andre levnedsmidler end de, der er omfattet af EU's forordninger om vin, fremgår af bilag 9.
Stk. 4. Kun de tilsætningsstoffer, der er nævnt i Positivlisten i afsnit B under bærestoffer m.m., må anvendes til tilsætningsstoffer. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan tillade anvendelse af tilsætningsstoffer som bærestoffer til levnedsmidler.
Stk. 5. De tilsætningsstoffer, som er anført i stk. 1-4, må kun anvendes med de formål, som er nævnt i bilag 1. Dette gælder dog ikke 1) de tilsætningsstoffer, som er nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 - 4, og 2) tekniske hjælpestoffer.
Stk. 6. Følgende tilsætningsstoffer, som ikke er omfattet af stk. 1-4, må dog anvendes til levnedsmidler: 1) Tekniske hjælpestoffer, som ikke er reguleret i afsnit A 3 i Positivlisten. 2) Bakteriekulturer og skimmel- og gærsvampe, som er tilladt efter § 20. 3) Enzymer, som anvendes som tekniske hjælpestoffer, og som er tilladt efter § 20. 4) Tilsætningsstoffer, som er tilladt efter § 22.
§ 15.§-link ↗
Kun de tilsætningsstoffer, der er nævnt i afsnit F i Positivlisten, må sælges direkte til forbrugeren.
§ 16.§-link ↗
Kun de farvestoffer, der er nævnt i bilag 2, må anvendes til sundhedsmærkning og anden obligatorisk mærkning direkte på kød og produkter med kød og til dekoration og stempling af æg. Bekendtgørelsens kapitel 4 finder ikke anvendelse på denne farvestofanvendelse.
§ 17.§-link ↗
Tilsætningsstoffer er derudover tilladt 1) i levnedsmidler, der udelukkende er bestemt til fremstilling af sammensatte levnedsmidler, hvis stofferne er tilladt i det sammensatte levnedsmiddel, og 2) i sammensatte levnedsmidler, hvis stofferne er tilladt i en af ingredienserne i det sammensatte levnedsmiddel. Sødestoffer er dog kun tilladt i sådanne levnedsmidler for så vidt angår sammensatte levnedsmidler, som er energireducerede eller uden tilsat sukker, sammensatte diætetiske levnedsmidler, som er bestemt til slankekost, og sammensatte levnedsmidler med lang holdbarhed.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på de sammensatte levnedsmidler, som er anført i bilag 3.
§ 18.§-link ↗
Tilsætningsstoffer må kun anvendes i overensstemmelse med god fremstillingsmæssig praksis.
Stk. 2. Tilsætningsstoffer skal opfylde de krav til identitet og renhed, der er fastsat ved specifikationshenvisningerne i afsnit B i Positivlisten.
§ 19.§-link ↗
Maksimumværdierne i afsnit A 1 i bemærkningskolonnen henviser til den højeste mængde af tilsætningsstoffet, som må være til stede i et levnedsmiddel i den form det sælges, medmindre andet er anført.
Stk. 2. Maksimumværdierne for farvestoffer og sødestoffer henviser dog til den højeste mængde af tilsætningsstoffet, som må være til stede i et levnedsmiddel, der er tilberedt i overensstemmelse med en eventuel brugsanvisning.
Stk. 3. Maksimumværdierne for farvestoffer henviser endvidere til mængden af aktivt farvende princip i farvestoffet.
§ 20.§-link ↗
Følgende tilsætningsstoffer kan tages i anvendelse 6 måneder efter, at de er anmeldt til Veterinær- og Fødevaredirektoratet: 1) Bakteriekulturer, 2) skimmel- og gærsvampe, 3) enzymer og 4) næringsstoffer.
Stk. 2. Det er dog en forudsætning for anvendelse efter stk. 1, at direktoratet ikke forinden har nedlagt forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet.
Stk. 3. Direktoratet kan tillade, at stoffet tages i anvendelse tidligere end 6 måneder efter anmeldelsen.
Stk. 4. Et anmeldt stof må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsen.
Stk. 5. Direktoratet kan fastsætte vilkår for anvendelse af stoffet, herunder at anvendelsen kun tillades for en begrænset periode.
Stk. 6. Ved anmeldelse i henhold til stk. 1 skal den fremgangsmåde følges, og den dokumentation fremlægges, som fremgår af 1) bilag 4 for bakteriekulturer og skimmel- og gærsvampe, 2) bilag 5 for enzymer og 3) Positivlisten for næringsstoffer.
§ 21.§-link ↗
Uanset at Veterinær- og Fødevaredirektoratet ikke i forbindelse med anmeldelsen har nedlagt forbud mod et tilsætningsstof omfattet af § 20, stk. 1, kan direktoratet senere nedlægge forbud mod anvendelsen, såfremt forholdene taler herfor.
§ 22.§-link ↗
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan tillade, at et tilsætningsstof, som ikke er nævnt i Positivlisten, må anvendes og sælges i Danmark.
Stk. 2. Direktoratet kan i forbindelse med tilladelsen fastsætte krav om 1) anvendelse til bestemte levnedsmidler eller levnedsmiddelgrupper, 2) bestemte formål for anvendelsen, 3) mængdebegrænsning, 4) identitet og renhed og 5) særlig mærkning.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, kan for tilsætningsstoffer, som er omfattet af EU's tilsætningsstofregulering, gives for højst 2 år.
§ 23.§-link ↗
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om krav til tekniske hjælpestoffer om 1) anvendelse til bestemte levnedsmidler eller levnedsmiddelgrupper, 2) bestemte formål for anvendelsen, 3) tilladeligt restindhold i levnedsmidler, 4) identitet og renhed og 5) anmeldelse efter § 20.
§ 24.§-link ↗
Tilsætningsstoffer, blandinger af tilsætningsstoffer og blandinger af tilsætningsstoffer og levnedsmiddelingredienser, herunder halvfabrikata, der ikke er bestemt til salg til den endelige forbruger, skal være forsynet med følgende oplysninger: 1) Navn eller firmanavn og adresse på en af følgende: a) Fabrikanten, b) pakkevirksomheden eller c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber. 2) Den specifikke betegnelse for de tilsætningsstoffer og levnedsmiddelingredienser, som forekommer i produktet. Betegnelsen for tilsætningsstoffer skal være den, der er a) anvendt i afsnit B i Positivlisten, b) fastlagt i forbindelse med anmeldelse efter § 20, c) fastlagt i forbindelse med tilladelse efter § 22 eller d) såfremt en betegnelse i medfør af litra a-c ikke findes, gives en beskrivelse af stoffet, der er så nøjagtig, at det kan skelnes fra stoffer, som det ellers kan forveksles med. 3) EØF-nummer, hvis der findes et sådant, for de tilsætningsstoffer, som forekommer i produktet. 4) En af følgende angivelser: a) »Til brug i levnedsmidler«, b) »Til levnedsmidler, begrænset anvendelse« eller c) en specifik angivelse af formålet med anvendelsen af tilsætningsstoffet til levnedsmidler. 5) Oplysning om det procentvise indhold af hver bestanddel, hvis anvendelse i et levnedsmiddel er underkastet mængdemæssige begrænsninger, eller fyldestgørende oplysninger om sammensætningen, så køberen kan overholde gældende bestemmelser for levnedsmidlet. Hvor den samme mængdemæssige begrænsning gælder for en kategori af bestanddele, hvad enten de anvendes alene eller sammen, kan det samlede procentvise indhold anføres som et enkelt tal. 6) Oplysning, som gør det muligt at identificere sendingen eller partiet. 7) Nettoindhold. 8) Brugsanvisning, hvis udeladelse heraf vil kunne indebære, at det pågældende tilsætningsstof ikke anvendes på rette måde. 9) Særlige opbevaringsforskrifter, hvis det er nødvendigt for at sikre, at tilsætningsstoffet opbevares korrekt.
Stk. 2. De enkelte tilsætningsstoffer og ingredienser i henhold til stk. 1, nr. 2, skal angives i rækkefølge efter faldende vægt på fremstillingstidspunktet.
§ 25.§-link ↗
Tilsætningsstoffer, blandinger af tilsætningsstoffer og blandinger af tilsætningsstoffer og levnedsmiddelingredienser, som er bestemt til salg til den endelige forbruger, skal være forsynet med følgende oplysninger: 1) De oplysninger, som er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1 - 4 og 6 - 9. 2) Dato for mindste holdbarhed, efter reglerne om mærkning af levnedsmidler.
§ 26.§-link ↗
Sødestoffer, som sælges til bordbrug, skal desuden være forsynet med følgende oplysninger: 1) Salgsbetegnelsen skal indeholde angivelsen »Sødestof til bordbrug på basis af.....« fulgt af navnet eller navnene på de sødestoffer, der indgår i deres sammensætning. 2) »Overdreven brug kan virke afførende«, såfremt polyoler indgår. 3) »Indeholder en phenylalaninkilde«, såfremt aspartam indgår.
§ 27.§-link ↗
Færdigpakkede levnedsmidler, hvori der er anvendt tilsætningsstoffer, skal mærkes med følgende oplysninger i nævnte rækkefølge: 1) Tilsætningsstoffets kategori. a) Ved angivelse af kategori skal de kategoribetegnelser, som er anført i bilag 6, anvendes. b) Hvis et tilsætningsstof henhører under flere kategorier, angives den kategori, der svarer til stoffets hovedfunktion i levnedsmidlet. c) Hvis et tilsætningsstof ikke opfylder nogen af de kategorier, som er anført i bilag 6, skal det alene angives ved den specifikke betegnelse eller EØF-nummeret jfr. dog § 14, stk. 2. 2) Tilsætningsstoffets specifikke betegnelse eller EØF-nummer. 3) Næringsstoffer kan angives ved næringsstofbetegnelsen i stedet for den betegnelse, som er nævnt i nr. 2.
Stk. 2. Tilsætningsstoffet skal indgå i den ingrediensliste, som færdigpakkede levnedsmidler skal være forsynet med efter reglerne om mærkning af levnedsmidler. Tilsætningsstoffet skal angives efter kategori. Kategorien skal indgå i ingredienslisten i faldende orden efter vægt på fremstillingstidspunktet.
§ 28.§-link ↗
Færdigpakkede levnedsmidler, der er tilsat et næringsstof, skal desuden mærkes med oplysning om det samlede indhold af det pågældende næringsstof efter tilsætningen. Denne oplysning skal gives adskilt fra og som supplement til den ingrediensliste, som er nævnt i § 27, stk. 2, f.eks. i en næringsdeklaration.
Stk. 2. Stk. 1, 2. punktum, gælder dog ikke for kosttilskud.
§ 29.§-link ↗
Citrusfrugter, som er overfladebehandlet med de stoffer, der er nævnt i bilag 7, skal være forsynet med oplysningen »Overfladebehandlet«. 1) Ved engrossalg gives oplysningen på emballagen. 2) Ved detailsalg af færdigpakkede citrusfrugter gives oplysningen på færdigpakningen. 3) Ved detailsalg af ikke færdigpakkede citrusfrugter gives oplysningen på et skilt eller lignende, der skal anbringes umiddelbart ved varen.
§ 29 a.§-link ↗
For levnedsmidler, der indeholder et eller flere sødestoffer, skal varebetegnelsen være ledsaget af angivelsen: »Indeholder sødestof(fer)».
Stk. 2. For levnedsmidler, der både er tilsat sukker og indeholder et eller flere sødestoffer, skal varebetegnelsen være ledsaget af angivelsen: »Indeholder sukker og sødestof(fer)».
Stk. 3. Levnedsmidler, der indeholder aspartam, skal mærkes med angivelsen: »Indeholder en phenylalaninkilde«.
Stk. 4. Levnedsmidler, der indeholder over 10% polyoler, skal mærkes med angivelsen: »Overdreven brug kan virke afførende«.
§ 30.§-link ↗
Konfektureprodukter, der indeholder fra 5 % til 8 % ammoniumchlorid, skal være forsynet med oplysningen »Voksenlakrids - ikke børnelakrids« eller »Voksenbolche - ikke børnebolche«.
§ 31.§-link ↗
Tilsætningsstoffer i færdigpakkede levnedsmidler skal dog ikke mærkes i henhold til § 27 i følgende tilfælde: 1) Hvis tilstedeværelsen af tilsætningsstoffet udelukkende skyldes, at stoffet forefandtes i en eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af det pågældende levnedsmiddel, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion i det færdige levnedsmiddel. 2) Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer. 3) Tilsætningsstoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bærestof for tilsætningsstoffer. 4) På pakninger, hvis største overflade er mindre end 10 cm2. 5) Levnedsmidler, der både fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, såfremt a) færdigpakningen forsynes med oplysningen »Tilsætningsstoffer anvendt«, og b) forretningen mod forlangende udleverer en fortegnelse over de anvendte tilsætningsstoffer. 6) Emballagegasser i levnedsmidler, hvis holdbarheden er forlænget ved brug af disse stoffer. Færdigpakningen skal forsynes med oplysningen »Pakket i beskyttende atmosfære«.
§ 32.§-link ↗
Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være 1) let læselig, 2) klart synlig, 3) anført på et iøjnefaldende sted og 4) uudslettelig.
Stk. 2. Oplysningerne skal være anført på dansk eller på et andet sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.
§ 33.§-link ↗
Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen, på færdigpakkede levnedsmidler på færdigpakningen eller en vedhæftet etiket.
Stk. 2. Mærkningsoplysningerne kan som nævnt i nr. 1 og 2, anføres i handelsdokumenterne. Handelsdokumenterne skal i disse tilfælde enten ledsage de pågældende varer eller være fremsendt før leveringen. 1) Mærkningsoplysningerne for tilsætningsstoffer m.m., som er nævnt i § 24, kan bortset fra a) den specifikke betegnelse for tilsætningsstoffer, jfr. nr. 2, b) EØF-nummer, jfr. nr. 3, c) nettoindhold, jfr. nr. 7, og d) særlige opbevaringsforskrifter, jfr. nr. 9, gives i handelsdokumenterne, såfremt oplysningen »Bestemt til fremstilling af levnedsmidler, ikke til detailsalg« anføres på emballagen. 2) Mærkningsoplysningerne for færdigpakkede levnedsmidler, som er nævnt i § 27, kan gives i handelsdokumenterne efter reglerne om mærkning af levnedsmidler, hvis levnedsmidlet bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet.
§ 34.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen eller den levnedsmiddelkontrolenhed som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil (herefter kaldet de lokale tilsynsmyndigheder), påser, at bekendtgørelsens regler overholdes.
§ 35.§-link ↗
Veterinær- og Fødevaredirektoratet, de lokale tilsynsmyndigheder og personer, der af disse er bemyndiget dertil, har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2. Legitimation skal forevises.
§ 36.§-link ↗
Den, der er ansvarlig for forhold, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal efter anmodning af Veterinær- og Fødevaredirektoratet eller de lokale tilsynsmyndigheder give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for tilsynets eller kontrollens gennemførelse.
Stk. 2. Veterinær- og Fødevaredirektoratet og de lokale tilsynsmyndigheder kan pålægge den pågældende at afgive prøver uden vederlag samt at yde bistand ved forsendelse af prøverne og afholde udgifterne herved.
Stk. 3. Veterinær- og Fødevaredirektoratet og de lokale tilsynsmyndigheder kan pålægge virksomheder, der behandler eller sælger levnedsmidler, at udarbejde en skriftlig dokumentation for anvendelsen af tilsætningsstoffer for hele eller dele af virksomhedens produktsortiment.
Stk. 4. For tilsætningsstoffer, som må tilsættes levnedsmidler efter quantum satis princippet, kan myndighederne pålægge virksomheden skriftligt at dokumentere behovet for den anvendte mængde af de enkelte tilsætningsstoffer.
§ 37.§-link ↗
De lokale tilsynsmyndigheder kan meddele de påbud eller forbud, som anses for nødvendige for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de krav, som er fastsat i bekendtgørelsen, skal beslaglægges eller tilintetgøres.
§ 38.§-link ↗
Veterinær- og Fødevaredirektoratets og de lokale tilsynsmyndigheders afgørelser meddeles skriftligt.
Stk. 2. Veterinær- og Fødevaredirektoratet og de lokale tilsynsmyndigheders afgørelser skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, og fristen herfor.
Stk. 3. Omfatter afgørelsen et påbud eller forbud, skal der i afgørelsen være fastsat en frist for afgørelsens efterkommelse.
§ 39.§-link ↗
Den, der agter at indføre tilsætningsstoffer til erhvervsmæssigt brug, skal anmelde virksomheden til registrering hos Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Importørens navn. 2) Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer. 3) Virksomhedens SE-nummer. 4) Navn og adresse for eventuelle lagre uden for virksomhedens hovedadresse.
Stk. 3. Ændring af virksomhedens SE-nummer skal meddeles Veterinær- og Fødevaredirektoratet.
§ 40.§-link ↗
De lokale tilsynsmyndigheders afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Direktoratets afgørelser er endelige.
Stk. 2. Fødevareministeren kan tillade, at afgørelser truffet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet som 1. instans påklages til ministeren, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.
§ 41.§-link ↗
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagemyndigheden kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
§ 42.§-link ↗
En klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger.
Stk. 2. Det kan, når særlige grunde taler herfor, samtidig med et påbud eller forbud bestemmes, at dette skal efterkommes uanset klage. Selv om også denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.
§ 43.§-link ↗
Klagen indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender klagen til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse i 1. instans.
§ 44.§-link ↗
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra denne bekendtgørelse.
§ 45.§-link ↗
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 14-19, §§ 24-33 og § 39 i denne bekendtgørelse eller afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
§ 46.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. december 1997.
Stk. 2. § 17, stk. 1, nr. 2, 2. punktum, træder dog først i kraft den 19. juni 1998. Produkter, som er markedsført eller mærket inden denne dato, og som opfylder de hidtil gældende regler, kan dog sælges, så længe lager haves.
§ 47.§-link ↗
Følgende regler ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 510 af 27. september 1978 om anvendelse og forhandling af nitrat- og nitritforbindelser til kød, slagteaffald og kødvarer. 2) Bekendtgørelse nr. 1055 af 18. december 1995 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 11. december 1997 Henrik Dam Kristensen / Lone Faliu