Bekendtgørelse nr. 564 · 1997

Gældende

Bekendtgørelse om visse EF-direktiver om trykbeholdere (* 1)

Bekendtgørelse om visse EF-direktiver om trykbeholdere (* 1)

Dokumentdato: 1. jul. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forhandling og anvendelse af en trykbeholder, dvs. enhver fast eller transportabel beholder eller tank, i hvilken der kan forekomme eller udvikles et luft-, damp- eller væsketryk, der er større end 0,5 bar overtryk, kan ikke nægtes, forbydes eller begrænses under henvisning til, at den ikke opfylder danske bestemmelser om konstruktion, fremstilling, godkendelse og kontrol, når følgende betingelser er opfyldt: 1) dersom trykbeholderen er omfattet af et EF-særdirektiv for den pågældende beholdertype, skal den være fremstillet efter bestemmelserne i det pågældende særdirektiv, og den i særdirektivet foreskrevne EØF-godkendelse og/eller -kontrol skal være udført i overensstemmelse med bestemmelserne herom i særdirektivet og i det gældende rammedirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse, 2) dersom trykbeholderen er omfattet af rammedirektivet, men ikke af et særdirektiv, skal der være meddelt dansk konstruktionsgodkendelse for den samt foretaget den heri foreskrevne kontrol, afprøvning og efterprøvning i overensstemmelse med bestemmelserne i rammedirektivet.

§ 2.§-link ↗

Mærker eller påskrifter, der kan forveksles med de EØF-mærker, der er vist i den i bilag 1 optagne oversigt over gældende EØF-mærker for trykbeholdere, må ikke anvendes i forbindelse med trykbeholdere, der ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i EF-direktiv.

§ 3.§-link ↗

Direktøren for Arbejdstilsynet kan i overensstemmelse med de i rammedirektivet og de i særdirektiverne foreskrevne regler herom anerkende en eller flere prøvningsinstitutioner til at udføre den i § 1, nr. 1 og 2, omhandlede EØF-godkendelse og/eller -kontrol og dansk konstruktionsgodkendelse med heri foreskreven kontrol, afprøvning og efterprøvning.

§ 4.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder § 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 242 af 6. juni 1978 om EF-direktiv om trykbeholdere.