Bekendtgørelse nr. 242 · 1978

Historisk

Bekendtgørelse om EF-direktiv om trykbeholdere

Bekendtgørelse om EF-direktiv om trykbeholdere

Dokumentdato: 6. jun. 1978Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forhandling og anvendelse af en trykbeholder, dvs. enhver fast eller transportabel beholder eller tank, i hvilken der kan forekomme eller udvikles et luft-, damp- eller væsketryk, der er større end 0,5 bar overtryk, kan ikke nægtes, forbydes eller begrænses under henvisning til, at den ikke opfylder danske bestemmelser om konstruktion, fremstilling, godkendelse og kontrol, når følgende betingelser er opfyldt: 1) dersom trykbeholderen er omfattet af et EF-særdirektiv for den pågældende beholdertype, skal den være fremstillet efter bestemmelserne i det pågældende særdirektiv, og den i særdirektivet foreskrevne EØF-godkendelse og/eller -kontrol skal være udført i overensstemmelse med bestemmelserne herom i særdirektivet og i det gældende rammedirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse, 2) dersom trykbeholderen er omfattet af rammedirektivet, men ikke af et særdirektiv, skal der være meddelt dansk konstruktionsgodkendelse for den samt foretaget den heri foreskrevne kontrol, afprøvning og efterprøvning i overensstemmelse med bestemmelserne i rammedirektivet.

§ 2.§-link ↗

Mærker eller påskrifter, der kan forveksles med de EØF-mærker, der er vist i den i bilaget optagne oversigt over gældende EØF-mærker for trykbeholdere, må ikke anvendes i forbindelse med trykbeholdere, der ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i EF-direktiv.

§ 3.§-link ↗

Direktøren for arbejdstilsynet kan i overensstemmelse med de i rammedirektivet og de i det eventuelle særdirektiv foreskrevne regler herom udpege kontrolorganer til at udføre den i § 1, nr. 1 og 2 omhandlede EØF-godkendelse og/eller -kontrol og dansk konstruktionsgodkendelse med heri foreskreven kontrol, afprøvning og efterprøvning. I det omfang udførelsen af tekniske prøvninger henlægges til kontrolorganer, skal en autorisation af disse ske i overensstemmelse med § 5, jfr. § 3 i lov nr. 144 af 21. marts 1973 som ændret ved lov nr. 45 af 11. februar 1976 om statens tekniske prøvenævn.

§ 4.§-link ↗

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.