§ 1.§-link ↗
Anmeldelse om oprettelse skal være Undervisningsministeriet i hænde senest den 1. februar forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud.
Stk. 2. Anmeldelsen foretages på skemaer, som er udfærdiget af Undervisningsministeriet. Anmeldelsen skal omfatte oplysning om: 1) Skolens navn samt dens placering inden for en kommune. 2) Initiativtagernes navne og adresser og en foreløbig kontaktperson. 3) Forventede elevtal fordelt på klassetrin for de første 3 år. 4) Hvorvidt skolen ønsker at give prøveforberedende undervisning.
Stk. 3. Etablering af en kostskoleafdeling anmeldes særskilt over for Undervisningsministeriet.
§ 2.§-link ↗
Samtidig med anmeldelsen indbetales depositum på 30.000,- kr. til Undervisningsministeriet. Depositum tilbagebetales, når det i forbindelse med indberetning til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Der beregnes ikke renter af det indbetalte beløb. Modtager skolen ikke tilskud for det skoleår, der følger efter depositumindbetalingen, er depositum fortabt.
§ 3.§-link ↗
Snarest efter anmeldelsen og senest den 1. april forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, skal udkast til vedtægter være sendt til Undervisningsministeriet til godkendelse.
§ 4.§-link ↗
Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at skolen senest den 1. juni forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, giver endelig oplysning til Undervisningsministeriet om følgende: 1) Hvem der skal lede skolen, hvilke klassetrin skolen skal omfatte, hvilke lokaler den skal benytte, lokalernes omfang og skoleejendommens adresse og matr.nr. 2) Hvem der er udpeget som skolens revisor. 3) De stedlige brand- og bygningsmyndigheders godkendelse af, at lokalerne kan benyttes til undervisningsvirksomhed. 4) At der er valgt bestyrelse.
Stk. 2. Hvis en skole flytter eller bygges om i større omfang skal Undervisningsministeriet have oplysning som nævnt i stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal påtegnes af de ansvarlige efter skolens vedtægter.
§ 5.§-link ↗
Det er en forudsætning for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Mindstegrænsen for egendækningen ekskl. forældrebetaling for skolefritidsordning er 1/8 af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. lovens § 10, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Det er en forudsætning for at få tilskud til skolefritidsordning, 1) at eleven ikke har fået nedslag i skolepengebetalingen som følge af indmeldingen i skolefritidsordningen, 2) at skolen opkræver forældrebetaling pr. elev, der er tilmeldt ordningen, 3) at forældrebetalingen i skoleåret betales i et fastsat antal lige store rater, 4) at forældrebetalingen pr. rate udgør mindst 1/2 af det tilskud pr. årselev til skolefritidsordning, der er fastsat på finansloven i det år, skoleåret starter, divideret med antal rater, og 5) at skolen ikke ved indmeldelse i skolen eller ved indretningen af undervisningen har gjort det obligatorisk for eleverne at deltage i skolefritidsordningen.
Stk. 3. Opkræves skolepenge og forældrebetaling fælles, skal det fremgå af opkrævningen, hvor stor en andel der vedrører hver af de to betalinger.
§ 6.§-link ↗
Tilskuddet pr. årselev til de enkelte skoler, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. I beregningsmodellen indgår følgende elementer, hvoraf pkt. 1-3 opgøres pr. 5. september året før finansåret: 1) Skolens størrelse målt ved antallet af elever. 2) Elevernes aldersfordeling. 3) Lærernes fordeling på skalatrin. 4) Et forhold for fordeling af tilskud til skoler af forskellig størrelse (fordelingsforholdet), der fastsættes på finansloven for hvert enkelt finansår.
Stk. 2. Antallet af elever pr. 5. september året før finansåret opgøres efter de attesterede elevfortegnelser, der nævnes i lovens § 37, stk. 3. Hertil lægges elever, der efter bekendtgørelse om folkeregistrering ikke skal folkeregistreres (diplomatbørn m.v.), og grønlandske elever.
Stk. 3. For at en elev skal indgå i opgørelsen efter stk. 2, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Elever i børnehaveklasse skal være fyldt 5 år inden den 1. oktober i skoleåret og må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at gå i 1. klasse året efter. Elever i 1. klasse skal være fyldt 6 år inden den 1. oktober i skoleåret. 2) Eleven må ikke være fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, med mindre den frie grundskole har indgået aftale med en kommune om undervisning af eleven. 3) Eleven skal være indmeldt i den frie grundskole 5. september eller før og faktisk have fulgt undervisningen siden indmeldelsen/begyndelsen af skoleåret, bortset fra fravær på grund af sygdom og andet fravær med gyldig grund. 4) Eleven må ikke gå i børnehaveklasse for anden gang, medmindre det er særligt begrundet, og forældrene skriftligt har samtykket i, at eleven går to gange i børnehaveklasse. 5) Forældremyndighedens indehavere eller en af forældemyndighedens indehavere skal bo i Danmark eller være dansk statsborger eller have haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år. Dette gælder dog ikke: a) Diplomatbørn m.v., jf. stk. 2. b) Udenlandske elever, der har fået opholdstilladelse med henblik på at følge undervisningen i en dansk skole som led i en udveksling. c) Elever, som i medfør af EF-retten eller EØS-aftalen er berettiget til at indgå i opgørelsen. d) Elever, der er kommet til Danmark som asylansøgere uden deres forældre og efterfølgende har fået opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven.
Stk. 4. Hvis en elev, der er indmeldt i en fri grundskole efter skoleårets start og inden den 5. september, skal medtages i opgørelsen efter stk. 2, skal skolen kunne dokumentere, at den har sendt en kopi af elevens skriftlige indmeldelse med angivelse af første skoledag til elevens tidligere skole. Kopien skal være elevens tidligere skole i hænde senest den 5. september med morgenposten.
Stk. 5. Elevernes aldersfordeling indgår i beregningsmodellen, således at elever, der ikke er fyldt 13 år, tillægges vægten 1, og elever, der er fyldt 13 år, tillægges vægten 1,47.
Stk. 6. Lærernes fordeling på skalatrin opgøres således, at lærere med halv beskæftigelsesgrad eller derover ved den fri grundskole medregnes som fuldtidsbeskæftigede. Lærere med mindre end halv beskæftigelsesgrad - dog mindst med en arbejdstid, der svarer til 1/4 stilling - medregnes som halvtidsbeskæftigede. Ved lærere forstås personer, som aflønnes i lærerlønforløbet efter regler aftalt mellem staten og Lærernes Centralorganisation (inklusiv eventuelt særligt tillæg ved skolekommuner i Københavnsområdet), og som læser timer i eget skema. Den gennemsnitlige skalaløn inklusiv det for skolen gældende stedtillæg vægtes i beregningsmodellen i overensstemmelse med angivelsen i bilag 1.
§ 7.§-link ↗
Tilskuddet pr. årselev ved grundskoleafdelinger ved private gymnasier m.v. beregnes ud fra et samlet tilskud til disse skoler. Det samlede tilskud fastsættes som en forholdsmæssig andel af driftstilskudsbevillingen efter fradrag af de særlige tilskud efter lovens § 11, stk. 1, beregnet ud fra elevtallet pr. 5. september i året før finansåret ved disse skoler og ved alle fri grundskoler.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at der til de i stk. 1 nævnte skoler med kostafdeling både for grundskoleelever og gymnasieelever gives tilskud til kostafdelingen, selv om mindsteelevtalskravet i lovens § 13, stk. 2, for grundskoleelever ikke er opfyldt. Det er dog en forudsætning, at det samlede antal årskostelever er mindst 18.
§ 8.§-link ↗
Bygningstilskuddet, herunder afviklingstilskuddet, til den enkelte skole, jf. lovens § 12, stk. 1 og 2, beregnes som det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev ganget med elevtallet, tillagt eller fratrukket et reguleringsbeløb. Bygningstilskuddet beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen. I beregningsmodellen indgår følgende elementer: 1) Skolens elevtal pr. 5. september. 2) Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1. 3) Et beregnet refusionstilskud pr. elev for 1992. 4) Det gennemsnitlige refusionstilskud pr. elev i 1992 ekskl. og inkl. refusionstilskud til renter af statslån. 5) Et prisindeks for bygningstilskuddet pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1, fra 1992 og frem. 6) En reguleringsfaktor. 7) En kompensationsfaktor.
Stk. 2. Antallet af elever pr. 5. september, jf. stk. 1, nr. 1, opgøres efter bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Beregningen af refusionstilskud pr. elev for 1992, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er foretaget med udgangspunktet i det a conto refusionstilskud for 1992, som skolen har fået meddelelse om i november måned 1991 til renter af lån i skolens bygninger, renter af etableringsomkostninger pålagt af offentlig myndighed, husleje samt skatter og afgifter. Hvis skolen har haft udgiftsstigninger, der ikke overstiger tilskudsmeddelelsen med mere end 3 pct., er stigningerne indgået i beregningerne med det beløb, som skolen har oplyst. Godkendte huslejestigninger, som er varslet til ikrafttræden senest den 1. juli 1992, er indgået med udgiftsvirkning for et helt år. Renter af godkendte lån, der ikke var hjemtaget den 1. juli 1992, er indgået med en rente på 10 pct. med udgiftsvirkning for et helt år. Lån med variabel rente er indgået med den rente, som skolen har anført som renten pr. 15. juni 1992. For skoler, der er overgået fra leje- til ejestatus i 1992, er alene indgået godkendte renter med udgiftsvirkning for et helt år.
Stk. 4. I beregningen af reguleringsbeløbet, jf. stk. 1, indgår med endelige størrelser, de faktorer, der nævnes i stk. 1, nr. 3, 4 og 7. Reguleringsbeløbet aftrappes over 10 år.
Stk. 5. Nyoprettede skoler og grundskoleafdelingen ved skoler, der består af både en fri grundskole og en fri kostskole, indgår i beregningsmodellen efter stk. 1 som om skolen eksisterede som selvstændig skole i 1992 og ikke modtog refusionstilskud.
Stk. 6. For grundskoleafdelinger ved private gymnasier beregnes reguleringsbeløbet efter samme principper som for øvrige frie grundskoler. Dog indgår i beregningen af refusionstilskud pr. elev for 1992, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, refusion af renter af statslån. Den del af skolens samlede refusionstilskud, der vedrører grundskoleafdelingen, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 3 til bekendtgørelsen.
§ 9.§-link ↗
Tilskuddet til skolefritidsordning beregnes som tilskuddet pr. årselev, der er fastsat på finansloven, gange antallet af årselever.
Stk. 2. Antallet af årselever opgøres som antallet af indbetalte forældrebetalingsrater i skoleåret divideret med antallet af skolens betalingsrater, jf. § 5, stk. 2, nr. 3.
Stk. 3. Hvis der for en elev ikke er betalt forældrebetaling, kan en anden elev træde i dennes sted ved opgørelsen efter stk. 2, dog således, at i forhold til tilskudsberegningen kan antallet af årselever ikke overstige antallet af elever ved ordningen den 5. september året før finansåret.
§ 10.§-link ↗
Tilskud til de enkelte skoler udbetales månedsvis forud. Tilskud til generelle driftsudgifter, bygningstilskud og tilskud til kostafdelinger udbetales med 1/12 af det beregnede årlige tilskud. Tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever udbetales med 1/12 af det efter ansøgning tildelte årlige beløb.
Stk. 2. Tilskud for de første 7 måneder af finansåret udbetales endeligt. Hvis antallet af elever pr. 5. september i finansåret er større eller mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, og antallet af årselever, der skal indgå i tilskudsberegningen efter lovens § 10, § 11 og § 13, hermed ændres, tillægges mertilskud eller fratrækkes for meget udbetalt tilskud i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder.
Stk. 3. Tilskud til skolefritidsordning udbetales med 1/12 af tilskuddet beregnet som elevtallet den 5. september året før finansåret ganget med tilskuddet pr. årselev. Hvis antallet af elever i skolefritidsordning pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder, ud fra tilskuddet pr. årselev, der er fastsat på finansloven, og afvigelsen i antallet af elever. Er antallet af årselever i skolefritidsordningen i det skoleår, der slutter i finansåret, mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, fratrækkes for meget udbetalt tilskud pr. årselev i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder.
Stk. 4. Hvis det for meget udbetalte tilskud, jf. stk. 2 og 3, er større end tilskudsudbetalingerne i den resterende del af finansåret, fratrækkes det for meget udbetalte tilskud i tilskudsudbetalingerne for næste finansår, indtil det for meget udbetalte tilskud er modregnet fuldt ud.
Stk. 5. Der kan ikke udbetales tilskud til en nyoprettet skole, før det i forbindelse med indberetningen til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Tilskud udbetales med virkning fra skoleårets begyndelse.
§ 11.§-link ↗
Til at forestå fordelingen mellem skolerne af statens specielle tilskud efter lovens § 17 nedsætter Frie Grundskolers Fællesråd et eller flere fordelingsudvalg. Udvalget eller udvalgene skal bestå af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne skal repræsentere skoler af forskellig størrelse og art. Det er ikke en betingelse for at indgå i et fordelingsudvalg, at den pågældende repræsenterer skoler under Frie Grundskolers Fællesråd. De enkelte fordelingsudvalg er ansvarlige over for Undervisningsministeriet for administration m.v. af tilskuddene.
Stk. 2. De specielle tilskud, tilskud til vikarkassen, jf. lovens § 11, stk. 1, samt tilskuddet til tyske mindretalsskoler, jf. lovens § 14, udbetales ved finansårets begyndelse. Renteindtægter m.v. i perioden fra udbetalingen af tilskuddene og til anvendelsen bruges til dækning af administrationsomkostninger og til opbygning af en nødvendig driftskapital.
§ 12.§-link ↗
Befordringsgodtgørelse kan gives til befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed. Kriterierne for tildeling af befordringsgodtgørelse fastsættes af fordelingsudvalget.
§ 13.§-link ↗
Befordringsgodtgørelse ydes normalt, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, til befordring med billigste offentlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.
§ 14.§-link ↗
Skolen er forpligtet til at sørge for hel eller delvis befordring mellem skolen og hjemmet, såfremt eleven ikke er i stand til at befordre sig selv på grund af sygdom eller invaliditet.
Stk. 2. Skolen kan i tvivlstilfælde forlange, at forældrene indhenter en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af elevens befordringsbehov.
Stk. 3. Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.
§ 15.§-link ↗
Fripladstilskud kan gives til elever i børnehaveklasse og på 1. - 10. klassetrin. Opholdsstøttetilskud kan gives til elever på 8. - 10. klassetrin. Det er en forudsætning for ydelse af fripladstilskud og opholdsstøttetilskud, at eleven ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Elever, som fylder 18 år i løbet af et skoleår, kan få tilskud i resten af skoleåret.
Stk. 2. Opholdsstøtte og fripladstilskud fordeles til den enkelte skole ud fra forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 6, opgjort på grundlag af indkomsten for kalenderåret forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.
Stk. 3. Hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, beregnes støtten ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.
Stk. 4. Hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse, beregnes støtten ud fra indkomstgrundlaget hos den af forældrene, 1) der har forældremyndigheden, eller 2) på hvis adresse, eleven er tilmeldt folkeregisteret, hvis forældrene har forældremyndigheden i fællesskab.
Stk. 5. Forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. stk. 3, eller den ene af forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 4, kan nedsættes for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved skoleårets begyndelse.
Stk. 6. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 7. Skolens fordeling af opholdsstøtte og fripladstilskud til den enkelte elev sker under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold.
Stk. 8. Kriterierne for tildeling af opholdsstøtte og fripladstilskud fastsættes af fordelingsudvalget.
§ 16.§-link ↗
Det er en betingelse for modtagelse af tilskud i henhold til § 15, at skolen opkræver elevbetaling med samme beløb for enten alle elever eller alle elever på samme klassetrin.
§ 17.§-link ↗
Tilskuddet til de tyske mindretalsskoler skal dække det særlige udgiftsbehov, som er nødvendigt for opretholdelse og sikring af det tyske mindretals skolevæsen ved Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig. I udgiftsbehovet indgår timer til den dobbelte modersmålsundervisning (tysk, dansk), et særligt driftstilskud til sikring af skolernes eksistens og andre mindretalsspecifikke ordninger.
§ 18.§-link ↗
Bestyrelsen er ansvarlig for og skal sørge for en forsvarlig organisation af skolens virksomhed i forbindelse med regnskab og revision. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler.
Stk. 2. Bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet, når skolen har indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at skolen skal indstille sin virksomhed. Giver underretningen ikke rimelig sikkerhed for skolens fortsættelse, og tilvejebringes sådan sikkerhed ikke inden en af Undervisningsministeriet fastsat frist, kan yderligere tilskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde.
Stk. 4. Skolens bogføring skal foregå i overensstemmelse med gældende bestemmelser om bogføring og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter. Formueforvaltningen skal varetages på betryggende måde og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter.
Stk. 5. Er en skole privatejet, træder skoleejeren i bestyrelsens sted for så vidt angår bestyrelsens opgaver og ansvar efter bestemmelserne i dette kapitel.
§ 19.§-link ↗
Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse og balance. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med Regnskabsmodel 1997 for friskoler og private grundskoler m.v., som er optaget som bilag 2 til bekendtgørelsen.
Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen.
Stk. 3. Skolens bestyrelse er ansvarlig for, at regnskabet er rigtigt, og at indberetninger til brug for tilskudsberegningen er korrekt opgjort efter bestemmelserne herom.
§ 20.§-link ↗
Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af bestyrelsen underskrevet, og af revisor attesteret årsregnskab senest den 1. maj det følgende år, sendes til Frie Grundskolers Fællesråd og til Undervisningsministeriet. Samtlige bestyrelsesmedlemmers navn og adresse skal fremgå med maskinskrift på årsregnskabet.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af revisor underskrevet revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet senest den 1. maj i det følgende år sendes til Undervisningsministeriet. Protokollatet skal være fremlagt for bestyrelsen og skal forsynes med underskrift herom af de pågældende. Giver protokollatet anledning til bemærkninger fra bestyrelsen i relation til protokollatets indhold, skal disse bemærkninger indsendes til ministeriet senest den 1. juni i underskrevet stand.
Stk. 3. Har flere skoler den samme revisor, kan fristen for indsendelse af årsregnskab og revisionsprotokollat efter aftale med Undervisningsministeriet udskydes til den 1. juni det følgende år.
§ 21.§-link ↗
Vikarkassen og fordelingsudvalgene udarbejder en redegørelse for fordelingen af tilskuddene blandt skoler og elever. Endvidere udarbejdes regnskab for vikarkassens og fordelingsudvalgenes indtægter og udgifter. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor og indsendes sammen med revisionsprotokollatet til Undervisningsministeriet inden den 1. juli det følgende år. Regnskab og revisionsprotokollat vedrørende tilskud til befordringsudgifter skal dog først indsendes til Undervisningsministeriet inden den 1. oktober.
Stk. 2. Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig udarbejder redegørelse og regnskab om anvendelsen af tilskuddet til tyske mindretalsskoler. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller registreret revisor og indsendes sammen med revisionsprotokollatet til Undervisningsministeriet inden den 1. juli det følgende år.
§ 22.§-link ↗
Kommunens bidrag til staten for elever i børnehaveklasse eller 1.-10. klasse og for elever, der er indskrevet ved en skolefritidsordning ved en fri grundskole, fastsættes på grundlag af elevtals-opgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår, jf. § 6 og § 9.
§ 23.§-link ↗
Amtskommunens bidrag til staten for elever med svære handicap fastsættes på grundlag af det faktiske antal elever og elevernes fordeling på amtskommuner pr. 1. marts i det forudgående finansår.
Stk. 2. Elevernes fordeling på amtskommuner sker efter en af bopælskommunen attesteret fortegnelse over elever, som pr. 1. marts er hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.
§ 24.§-link ↗
Bidraget betales en gang årligt 1. juli i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skattestyrelsen af indkomstskat, statstilskud m.v.
§ 25.§-link ↗
Bidragspligten for en elev i et finansår berøres ikke af, at eleven efter 5. september henholdsvis 1. marts, jf. § 23, stk. 2, i det forudgående finansår er flyttet til en anden kommune eller amtskommune eller er udmeldt af den pågældende skole eller af, at skolen ikke modtager tilskud i hele skoleåret.
§ 26.§-link ↗
Til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold. Det er en forudsætning, at en elev kun henvises til specialundervisning, hvis der er tale om problemer, som ikke er af foreløbig karakter, og som ikke kan løses inden for rammerne af den almene undervisning.
§ 27.§-link ↗
Elever, der på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i deres skole, er berettiget til undervisning efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler.
§ 28.§-link ↗
Til elever, der har behov for midlertidig støtte, uden at der er tale om specialundervisning, kan gives supplerende undervisning. Til fremmedsprogede elever kan på tilsvarende måde gives særlig tilrettelagt danskundervisning, der sikrer, at fremmedsprogede børn, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen.
§ 29.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1059 af 14. december 1994 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. ophæves.