Ændringsbekendtgørelse nr. 705 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (* 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (* 1)

Dokumentdato: 22. jul. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 684 af 11. oktober 1991 om genteknologi og arbejdsmiljø foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. For genetisk modificerede mikroorganismer gælder tillige reglerne i bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø vedrørende pligt til at føre lister over ansatte, der er udsat for biologiske agenser i risikogruppe 3 eller 4 samt pligt til at sikre adgang for de ansatte til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse. 2. Bilag 3, del C, affattes således: » Del C Kriterier for klassificering af genetisk modificerede organismer i gruppe I, jf. §§ 15, stk. 2, og 20, stk. 2. En genetisk modificeret organisme klassificeres som en gruppe I GMM, såfremt alle nedenstående kriterier er opfyldt: 1) Det er usandsynligt, at recipient- eller forældreorganisme kan forårsage sygdom hos mennesker, dyr eller planter. 2) Vektoren og insertet skal være af en sådan art, at de ikke påfører den genetisk modificerede organisme en fænotype, som vil kunne gøre sygdom hos mennesker, dyr eller planter sandsynlig eller gøre negative virkninger i miljøet sandsynlig. 3) Det er usandsynligt, at den genetisk modificerede organisme vil kunne medføre sygdom hos mennesker, planter og dyr, og medføre negative virkninger for miljøet.«

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1996.