§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter lægemidler, der den 1. april 1992 lovligt blev forhandlet eller udleveret her i landet efter bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1975 og som er optaget på bilagene til nærværende bekendtgørelse, og som inden den 1. maj 1992 er ansøgt optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.
§ 2.§-link ↗
Lægemidler, der er optaget på bilag 1 og som er omfattet af § 1, kan indtil den 31. december 1994 fortsat forhandles eller udleveres her i landet fra Statens Seruminstitut uden at være optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, medmindre ansøgning om optagelse i registret bliver afslået inden da.
Stk. 2. Lægemidler, der er optaget på bilag 2 og som er omfattet af § 1, kan indtil den 1. april 1998 fortsat forhandles eller udleveres her i landet fra Statens veterinære Serumlaboratorium uden at være optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, medmindre ansøgning om optagelse i registret bliver afslået inden da.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1137 af 15. december 1992 ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen bortfalder den 1. april 1998.