Bekendtgørelse nr. 1057 · 1994

Historisk

Bekendtgørelse om tidsbegrænset fritagelse for registrering af visse lægemidler(* 1)

Bekendtgørelse om tidsbegrænset fritagelse for registrering af visse lægemidler(* 1)

Dokumentdato: 14. dec. 1994Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter lægemidler, der den 1. april 1992 lovligt blev forhandlet eller udleveret her i landet efter bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1975 og som er optaget på bilagene til nærværende bekendtgørelse, og som inden den 1. maj 1992 er ansøgt optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.

§ 2.§-link ↗

Lægemidler, der er optaget på bilag 1 og som er omfattet af § 1, kan indtil den 31. december 1995 fortsat forhandles eller udleveres her i landet fra Statens Seruminstitut uden at være optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, medmindre ansøgning om optagelse i registret bliver afslået inden da.

Stk. 2. Lægemidler, der er optaget på bilag 2 og som er omfattet af § 1, kan indtil den 1. april 1998 fortsat forhandles eller udleveres her i landet fra Statens veterinære Serumlaboratorium uden at være optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, medmindre ansøgning om optagelse i registret bliver afslået inden da.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1044 af 16. december 1993 ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen bortfalder den 1. april 1998.