§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter lægemidler, der den 1. april 1992 lovligt blev forhandlet eller udleveret her i landet efter bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1975 og som er optaget på bilagene til nærværende bekendtgørelse, og som inden den 1. maj 1992 er ansøgt optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister.
§ 2.§-link ↗
Lægemidler omfattet af § 1 kan indtil den 31. december 1993 fortsat forhandles eller udleveres her i landet fra statens seruminstitutter uden at være optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister, med mindre ansøgning om optagelse i registret bliver afslået inden da.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 200 af 23. marts 1992 ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen bortfalder den 31. december 1993.