§ 1.§-link ↗
Elforsyningsanlæg, som ejes af andre end el- og varmeforsyningsvirksomheder, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 9-12 i elforsyningsloven.
Stk. 2. Ved el- og varmeforsyningsvirksomheder i stk. 1 forstås virksomheder uanset ejerform, der har som formål at forsyne en ubestemt kreds af forbrugere med elektricitet eller fjernvarme.
§ 2.§-link ↗
Anlæg af den i § 1, stk. 1, omhandlede art omfattes af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 9-12, 1) hvis anlægget har en kapacitet over 25 MW eller er beregnet for spændinger over 100 kV, eller 2) hvis der sker direkte salg af elektricitet fra anlægget til forbrugere.
§ 3.§-link ↗
Priser for elektricitet fra vindkraftanlæg omfattes af bestemmelserne i §§ 10 c og d i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.
§ 4.§-link ↗
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 1993. Samtidig ophæves Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde.