Bekendtgørelse nr. 604 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om elforsyningslovens anvendelsesområde

Bekendtgørelse om elforsyningslovens anvendelsesområde

Dokumentdato: 15. jul. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Elforsyningsanlæg, som ejes af andre end el- og varmeforsyningsvirksomheder, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 9-12 i elforsyningsloven.

Stk. 2. Ved el- og varmeforsyningsvirksomheder i stk. 1 forstås virksomheder uanset ejerform, der har som formål at forsyne en ubestemt kreds af forbrugere med elektricitet eller fjernvarme.

§ 2.§-link ↗

Anlæg af den i § 1, stk. 1, omhandlede art omfattes af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 9-12, 1) hvis anlægget har en kapacitet over 25 MW eller er beregnet for spændinger over 100 kV, eller 2) hvis der sker direkte salg af elektricitet fra anlægget til forbrugere.

§ 3.§-link ↗

Priser for elektricitet fra vindkraftanlæg omfattes af bestemmelserne i §§ 10 c og d i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 1993. Samtidig ophæves Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde.