Ændringsbekendtgørelse nr. 140 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af forskellige bekendtgørelser om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som læge, tandlæge, sygeplejerske og jordemoder samt farmaceut i Danmark som følge af Tysklands forening m.m. (* 1)

Bekendtgørelse om ændring af forskellige bekendtgørelser om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som læge, tandlæge, sygeplejerske og jordemoder samt farmaceut i Danmark som følge af Tysklands forening m.m. (* 1)

Dokumentdato: 23. mar. 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 402 af 8. juni 1989 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af lægegerning i Danmark foretages følgende ændringer: 1. I § 1. stk. 2, nr. 1, indsættes efter »som læge (EFT nr. L 167 af 30. juni 1975)» følgende: »,som begge ændret af direktiverne 89/594/EØF og 90/658/EØF om henholdsvis ajourføring af uddannelsesbetegnelser m.v. og om tilpasning som følge af Tysklands forening af visse direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser«. 2. Efter § 5 indsættes som § 5a følgende bestemmelse: » § 5a. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for en lægeuddannelse, der af EF-statsborgere er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, anerkendes i Danmark, selv om uddannelsen ikke på alle punkter opfylder mindstekravene i artikel 1 i direktiv nr. 75/363/EØF: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden Tysklands forening, 2) hvis de giver ret til udøvelse af virksomhed som læge for hele Tysklands område på samme vilkår som de kvalifikationsbeviser, der udstedes af de kompetente myndigheder, jfr. artikel 3, litra a), nr. 1 og 2, og 3) hvis de ledsages af en attestation, der er udstedt af de kompetente tyske myndigheder, som bekræfter at disse statsborgere faktisk og retmæssig har udøvet de pågældende former for virksomhed i Tyskland i mindst 3 på hinanden følgende år i løbet af de 5 år, der er gået forud for attestationens udstedelse.

Stk. 2. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for en speciallægeuddannelse, der af EF-statsborgere er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, anerkendes i Danmark, selv om uddannelsen ikke på alle punkter opfylder mindstekravene i artikel 2 til 5 i direktiv 75/363/ EØF: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden udløbet af fristen i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 75/363/EØF, og 2) hvis de giver ret til udøvelse af den pågældende virksomhed som speciallæge på hele Tysklands område på samme vilkår som de kvalifikationsbeviser, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, jfr. artikel 5 og 7.

Stk. 3. Det kan imidlertid kræves, at de i stk. 2 nævnte eksamensbeviser m.v. ledsages af en attestation, der er udstedt af de kompetente tyske myndigheder eller organer, og som bekræfter udøvelse af den pågældende virksomhed som speciallæge i et tidsrum, der svarer til det dobbelte af forskellen mellem varigheden af den speciallægeuddannelse, der er erhvervet på det tyske området og den mindste uddannelsesvarighed, der er fastsat i direktiv 75/363/EØF, hvis uddannelsesbeviserne ikke opfylder mindstekravene i artikel 4 og 5 i direktiv 75/363/EØF om uddannelsens varighed.«

§ 2§-link ↗

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 33 af 25. januar 1980 om EF-statsborgeres adgang til at udøve virksomhed som tandlæge i Danmark foretages følgende ændringer: 1. I § 1 stk. 2, nr. 1, indsættes efter: »som tandlæge (EFT nr. L 233 af 24. august 1978)» følgende: »som ændret af direktiverne 89/594/EØF og 90/658/EØF om henholdsvis ajourføring af uddannelsesbetegnelser m.v. og om tilpasning som følge af Tysklands forening af visse direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser«. 2. Efter § 3 indsættes som § 3a følgende bestemmelse: » § 3a. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for en tandlægeuddannelse, der af EF-statsborgere er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, anerkendes af Danmark, selvom uddannelsen ikke på alle punkter opfylder mindstekravene i artikel 1 i direktiv 78/687/EØF: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden Tysklands forening, 2) hvis de giver ret til udøvelse af virksomhed, som tandlæge på hele Tysklands område på samme vilkår som de kvalifikationsbeviser, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, jfr. artikel 3, litra a), og 3) hvis de er ledsaget af en attestation, der er udstedt af de kompetente tyske myndigheder, som bekræfter, at disse statsborgere faktisk og retmæssigt har udøvet den pågældende virksomhed i Tyskland i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der er gået forud for attestationens udstedelse.

Stk. 2. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for en specialtandlægeuddannelse, der af EF-statsborgere er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, anerkendes af Danmark, selvom uddannelsen ikke på alle punkter opfylder mindstekravene i artikel 2 og 3 i direktiv 78/687 EØF: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden Tysklands forening, 2) hvis de giver ret til udøvelse af den pågældende virksomhed som specialtandlæge på hele Tysklands område på samme vilkår som de kvalifikationsbeviser, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, jfr. artikel 5, nr. 1 og 2.

Stk. 3. Det kan imidlertid kræves, at de i stk. 2 nævnte eksamensbeviser m.v. ledsages af en attestation, der er udstedt af de kompetente tyske myndigheder, eller organisationer, og som bekræfter udøvelse af den pågældende virksomhed som specialtandlæge i et tidsrum, der svarer til det dobbelte af forskellen mellem varigheden af den specialtandlægeuddannelse, der er erhvervet på tysk område, og den mindste udannelsesvarighed, der er fastsat i direktiv 78/687/EØF, hvis kvalifikationsbeviserne ikke opfylder mindstekravene i artikel 2 i direktiv 78/687/ EØF om uddannelsens varighed.«

§ 3§-link ↗

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 195 af 10. maj 1979 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som sygeplejerske i Danmark, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 2, nr. 1, indsættes i slutningen af 1. pkt., følgende: »,som ændret af direktiverne 89/594/EØF og 90/658/EØF om henholdsvis ajourføring af uddannelsesbetegnelser m.v. og om tilpasning som følge af Tysklands forening af visse direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser«. 2. Efter § 2 indsættes som § 2a følgende bestemmelser: » § 2a. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for en uddannelse som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- op sygepleje, der af EF-statsborgere er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, anerkendes af Danmark selv om uddannelsen ikke på alle punkter opfylder mindstekravene i artikel 1 i direktiv 77/453/EØF: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden Tysklands forening, 2) hvis de giver ret til udøvelse af virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje på hele Tysklands område på samme vilkår som de kvalifikationsbeviser, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, jfr. artikel 3, litra a), og 3) hvis de ledsages af en attestation, der er udstedt af de kompetente tyske myndigheder, og som bekræfter, at disse statsborgere faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje i Tyskland i mindst tre år i løbet af de fem år, der er gået forud for attestationens udstedelse. Denne virksomhed skal have omfattet ansvar for programmeringen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af patientens sygepleje«.

§ 4§-link ↗

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 727 af 22. december 1982 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som jordemoder i Danmark foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 2, nr. 1, indsættes efter 1. pkt. følgende: »,som ændret af direktiverne 89/594/EØF og 90/658/EØF om henholdsvis ajourføring af uddannelsesbetegnelser m.v. og om tilpasning som følge af Tysklands forening af visse direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser«. 2. Efter § 2 indsættes som § 2a følgende bestemmelse: » § 2a. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for en jordemoderuddannelse, der af EF-statsborgere er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, anerkendes af Danmark, selv om uddannelsen ikke på alle punkter opfylder mindstekravene i artikel 1 i direktiv 80/155/EØF: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden Tysklands forening, 2) hvis de giver ret til udøvelse af virksomhed som jordemoder på hele Tysklands område på samme vilkår som det kvalifikationsbevis, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, jfr. artikel 3, litra a), og 3) hvis de ledsages af en attestation, der er udstedt af de kompetente tyske myndigheder, og som bekræfter, at disse statsborgere rent faktisk og retmæssigt har udøvet de pågældende former for virksomhed i Tyskland i mindst tre år i løbet af de fem år, der er gået forud for attestationens udstedelse.

Stk. 2. Eksamensbeviser som nævnt i stk. 1, og som på alle punkter opfylder mindstekravene i artikel 1 i direktiv 80/155/EØF, men som efter artikel 2 kun må anerkendes, hvis den suppleres med den i artikel 4 nævnte erhvervspraktik, anerkendes af Danmark: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden Tysklands forening, og 2) hvis de ledsages af en attestation, der bekræfter, at disse statsborgere rent faktisk retmæssigt har udøvet den pågældende virksomhed i Tyskland i mindst to år i løbet af de fem år, der er gået forud for attestationens udstedelse.«

§ 5§-link ↗

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 318 af 20. juni 1988, som ændret ved bekendtgørelse nr. 720 af 1. december 1988, om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut i Danmark foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 2 tilføjes i bestemmelsens slutning efter »på det farmaceutiske område« følgende: »,som ændret af direktiv 90/658/EØF af 4. december 1990 om tilpasning som følge af Tysklands forening af disse direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser«. 2. Efter § 1, indsættes som § 1a og 1b, følgende bestemmelser: » § 1a. De ved et universitet eller en tilsvarende højere uddannelsesinstitution erhvervede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci, som medlemsstaterner har udstedt til EF-statsborgere, og som på alle punkter opfylder mindstekravene til uddannelse i artikel 2 i direktiv 85/432/EØF, men som ikke svarer til benævnelserne i artikel 4, ligestilles, for så vidt angår direktivets anvendelse, med de eksamensbeviser, der nævnes i denne artikel, hvis de ledsages af en attestation, der bekræfter, at de er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 85/432/EØF, og skal af den medlemsstat, der har udstedt dem, ligestilles med de uddannelser, hvis benævnelser findes i artikel 4 i direktiv 85/433/ EØF. § 1b. De ved et universitet m.v. erhvervede kvalifikationsbeviser i farmaci, der er udstedt til EF- statsborgere på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, anerkendes af Danmark, selv om uddannelsen ikke på alle punkter opfylder mindstekravene til uddannelse i artikel 2 i direktiv 85/432/EØF, og ligestilles med de eksamensbeviser, der opfylder disse krav: 1) hvis de er udstedt for en uddannelse, der er påbegyndt inden Tysklands forening, 2) hvis de giver ret til udøvelse af virksomhed som farmaceut på hele Tysklands område på samme vilkår som det kvalifikationsbevis, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, jfr. artikel 4, litra c), i direktiv 85/433/EØF, og 3) hvis de ledsages af en attestation, der bekræfter, at deres indehavere faktisk og lovligt i Tyskland har udøvet en form for virksomhed efter artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/432/EØF i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen, såfremt denne form for virksomhed er lovreguleret i Danmark.«

§ 6§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende og har for så vidt angår forhold reguleret efter direktiv 89/594/EØF virkning fra 8. maj 1991 og for forhold reguleret efter direktiv 90/658/EØF virkning fra 1. juli 1991.