Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af forskellige love og bekendtgørelser om EU-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som læge, tandlæge, sygeplejerske og jordemoder samt farmaceut i Danmark som følge af Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) (* 1) I medfør af lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde § 2, stk. 1 og stk. 3, fastsættes: § 1. De i bilag 1 nævnte love og bekendtgørelser om adgang for statsborgere fra Den Europæiske Unions medlemslande til udøvelse af virksomhed som henholdsvis læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder og farmaceut i Danmark gælder tilsvarende for statsborgere fra Finland, Island, Liechtenstein, Norge, Sverige og Østrig (EFTA-landene, bortset fra Schweiz) på de vilkår, der er fastsat i EØS-aftalens artikel 30 med bilag VII. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1994. Stk. 2. For Liechtensteins vedkommende træder bekendtgørelsen først i kraft, når Liechtenstein bliver endeligt medlem af EØS-aftalen, jf. protokol af 9. marts 1993 om tilpasning af EØS-aftalens artikel 1, stk. 2. Sundhedsministeriet, den 16. august 1994 Torben Lund / Steen Loiborg Bilag 1 Oversigt over lovbestemmelser og bekendtgørelser vedrørende EØS- statsborgeres adgang til forskellige erhverv inden for sundhedsvæsenet i Danmark Lov om udøvelse af lægegerning, § 3 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976 og den herefter hjemlede bekendtgørelse nr. 402 af 8. juni 1989 om EF-borgeres adgang til udøvelse af lægegerning i Danmark. Lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, § 3, stk. 1, og den herefter hjemlede bekendtgørelse nr. 33 af 25. januar 1980 om EF-statsborgeres adgang til at udøve virksomhed som tandlæge i Danmark. Lov om sygeplejersker, § 3, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, og den herefter hjemlede bekendtgørelse nr. 195 af 10. maj 1979 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som sygeplejerske i Danmark. Lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, § 3, stk. 1, og den herefter hjemlede bekendtgørelse nr. 727 af 22. december 1982 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som jordemoder i Danmark. Lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, § 36, og den herefter hjemlede bekendtgørelse nr. 318 af 20. juni 1988, som ændret ved bekendtgørelse nr. 720 af 1. december 1988, om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut i Danmark. Bekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1993 om ændring af forskellige bekendtgørelser om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som læge, tandlæge, sygeplejerske og jordemoder samt farmaceut i Danmark som følge af Tysklands genforening m.m.