Bekendtgørelse nr. 1124 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i institutioner m.v. under bistandsloven

Bekendtgørelse om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i institutioner m.v. under bistandsloven

Dokumentdato: 15. dec. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Personer, der er optaget i døgnophold i 1) plejehjem, jf. bistandslovens § 79, stk.1, 2) opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer, jf. bistandslovens § 66, 3) døgninstitutioner for børn og unge, jf. bistandslovens § 96, 4) svangre- og mødrehjem, jf. bistandslovens § 101, 5) forsorgshjem m.v., jf. bistandslovens § 105, 6) døgninstitutioner for voksne med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, jf. bistandslovens § 112, stk. 1, eller 7) særlige plejehjem, jf. bistandslovens § 112, stk. 2, er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade under aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med opholdet i de under 1-7 nævnte institutioner m.v., selv om aktiviteterne ikke udføres som et led i et ansættelsesforhold.

Stk. 2. Personer, der er optaget i andre institutioner m.v. under bistandsloven end dem, der er nævnt i stk. 1, er kun forsikret efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvis de er omfattet af denne lovs øvrige bestemmelser om den forsikrede personkreds, jf. kapitel 1.

§ 2.§-link ↗

Erstatning for tab af erhvervsevne til de af § 1, stk. 1, omhandlede personer kan tidligst tilkendes på det tidspunkt, hvor pågældendes ophold i institutionen m.v. ophører.

Stk. 2. Årslønsfastsættelsen efter § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foretages efter skøn under hensyntagen til pågældendes eventuelle erhvervsindtægt i tiden forud for optagelsen i institutionen m.v. og til den udsigt til erhvervsindtægt, pågældende kunne have påregnet, hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige følger.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.