Bekendtgørelse nr. 263 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Dokumentdato: 21. apr. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En person, der 1) har haft lønarbejde i et andet EF-land, og 2) som ved optagelse i en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse skal have lønarbejde efter bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41, stk. 1, nr. 3, og 67, stk. 2, kan medregne dokumenterede forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, og dokumenterede arbejdsperioder fra det andet EF-land til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53, 55 og 72, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67.

Stk. 2. Dokumenterede forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, fra det andet EF-land kan dog kun medregnes, hvis 1) kassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse, og 2) personen har påbegyndt lønarbejde inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af det andet EF-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

§ 2.§-link ↗

En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, og som på grund af lønarbejde i et andet EF-land herefter har været omfattet af dette lands arbejdsløshedsforsikringssystem, kan ved tilbagevenden til Danmark genoptages i en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse uanset bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 67, stk. 2, hvis 1) personen har anmodet om genoptagelse inden 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor pågældende senest har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, og 2) kassen har modtaget en skriftlig anmodning om genoptagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af det andet EF-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Stk. 2. Personen kan umiddelbart genindtræde i dagpengeretten, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Personen kan medregne dokumenterede forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, og arbejdsperioder fra det andet EF-land til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53, 55 og 72, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67.

§ 3.§-link ↗

En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EF-land, og som har haft afbrydelser i forsikringsperioden, kan dog medregne forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, som ligger forud for afbrydelserne, til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, hvis afbrydelserne ikke sammenlagt overstiger 8 uger inden for 12 måneder.

§ 4.§-link ↗

Reglerne om optagelse, der er fastsat i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 5 og stk. 7, og § 67, stk. 3, skal følges ved optagelse af en person efter §§ 1 og 2.

§ 5.§-link ↗

En person, der 1) arbejder eller opholder sig i et andet EF-land, hvor personen ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler, eller 2) ikke er omfattet af reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, eller 3) arbejder eller opholder sig i lande uden for EF og Norden, har ret til efter de gældende regler at bevare sit medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Personen kan ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genindtræde i dagpengeretten, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Personen kan medregne dokumenterede arbejdsperioder fra opholdet i udlandet til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72.

§ 6.§-link ↗

En person, der har haft ophold på Færøerne eller i Grønland og samtidig efter de gældende regler har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse, kan ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genindtræde i dagpengeretten, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Personen kan medregne dokumenterede arbejdsperioder fra opholdet på Færøerne eller i Grønland til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende retsforskrifter: 1) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 648 af 18. september 1990 om medlems- og dagpengeret for medlemmer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og 2) vejledning af 31. oktober 1990 om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for medlemmer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

§ 8.§-link ↗

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.