Bekendtgørelse nr. 648 · 1990

Historisk

Bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for medlemmer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for medlemmer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Dokumentdato: 18. sep. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Et medlem, der 1) har haft lønarbejde i et andet EF-land, og 2) som ved optagelse i en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse skal have lønarbejde efter bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41, stk. 1, nr. 3, og 67, stk. 2, kan medregne dokumenterede forsikrings- og arbejdsperioder fra det andet EF-land til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53, 55 og 72, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67.

Stk. 2. Medlemmet kan dog kun medregne forsikringsperioder fra det andet EF-land, når 1) kassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse, og 2) medlemmet har påbegyndt lønarbejde inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophørte med at være omfattet af det andet EF-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

§ 2.§-link ↗

Et medlem, der har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, og som på grund af lønarbejde i et andet EF-land har været omfattet af dette lands arbejdsløshedsforsikringssystem, kan ved tilbagevenden til Danmark genoptages i en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse uanset bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41, stk. 1, nr. 3, og 67, stk. 2, hvis 1) medlemmet har anmodet om genoptagelse inden 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor pågældende senest har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, og 2) kassen har modtaget en skriftlig anmodning om genoptagelse inden 8 uger regnet fra flytningen fra det andet land.

Stk. 2. Medlemmet kan umiddelbart genindtræde i dagpengeretten, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Medlemmet kan medregne dokumenterede forsikrings- og arbejdsperioder fra det andet EF-land til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53, 55 og 72, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67.

§ 3.§-link ↗

Reglerne om optagelse, der er fastsat i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 5 og stk. 7, og § 67, stk. 3, skal følges ved optagelse af et medlem efter §§ 1 og 2.

§ 4.§-link ↗

Et medlem, der 1) arbejder eller opholder sig i et andet EF-land, hvor medlemmet ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler, eller 2) arbejder eller opholder sig i lande uden for EF og Norden, har ret til efter de gældende regler at bevare sit medlemskab af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Medlemmet kan ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genindtræde i dagpengeretten, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Medlemmet kan medregne dokumenterede arbejdsperioder fra opholdet i udlandet til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72.

§ 5.§-link ↗

Et medlem, der har haft ophold på Færøerne eller i Grønland, og samtidig efter de gældende regler har været medlem af en dansk anerkendt arbejdsløshedskasse, kan ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genindtræde i dagpengeretten, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Medlemmet kan medregne dokumenterede arbejdsperioder fra opholdet på Færøerne eller i Grønland til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1990.

§ 7.§-link ↗

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.