Bekendtgørelse nr. 148 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse om planter

Bekendtgørelse om planter

Dokumentdato: 2. mar. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Produktion af planter, herunder levende plantedele, men ikke frø, med henblik på salg er omfattet af bekendtgørelsen, hvis der er tale om 1) planter, der på salgstidspunktet er plantet og skal forblive plantet eller skal genplantes, eller 2) levende plantedele, der på salgstidspunktet ikke er plantet, men skal plantes.

Stk. 2. Bestemmelserne om salg gælder også for udbud til salg samt fordeling, levering eller anden form for overdragelse.

§ 2.§-link ↗

En virksomhed, der agter at producere planter med henblik på salg, skal registreres i Plantedirektoratet, inden produktionen indledes. Består en virksomhed af flere driftsmæssigt adskilte enheder, skal hver enhed registreres særskilt. Driftsmæssigt adskilte virksomheder med forretningsmæssigt fællesskab skal registreres særskilt.

Stk. 2. En plantehandel skal registreres, hvis den opretholder en plantebestand gennem hele vækstsæsonen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, der har et samlet salg af varer eller ydelser på under 10.000 kr. om året og kun sælger planter direkte til den endelige forbruger.

§ 3.§-link ↗

Plantedirektoratet kan godkende en registreret virksomhed til opbevaring af præ-kerneplanter og til produktion og opbevaring af kerneplanter, eliteplanter eller certificerede planter klasse AAE, AA eller A, hvis virkomheden opfylder betingelserne i bilag 1, afsnit A.

Stk. 2. Godkendelse kan omfatte alle kategorier nævnt i stk. 1 og kan begrænses til at omfatte dele af virksomhedens produktion.

§ 4.§-link ↗

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over køb, beholdninger og salg af planter og skal kunne dokumentere alt køb og salg af planter. Regnskabet skal indeholde de oplysninger, der skal anføres ved salg, jf. § 11. Plantedirektoratet kan forlange rigtigheden af oplysninger bekræftet af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. Hvis virksomheden formerer planter ved anvendelse af vævskulturteknik, skal den registrere alle planter, den modtager, og de registrerede oplysninger skal opbevares i mindst 5 år. Registreringen skal omfatte dato for modtagelse, botanisk navn, mængde samt navn og adresse på leverandøren. For danske leverandører angives virksomhedens registreringsnummer og for udenlandske leverandører nummer på certifikatet eller dato for indførsels-tilladelsen. Alle vævskulturer skal være mærket således, at de kan identificeres i forhold til de registrerede oplysninger.

§ 5.§-link ↗

Hvis en registreret virksomhed eller plantehandel skifter ejer eller ophører med produktion og salg af planter, skal Plantedirektoratet underrettes skiftligt herom.

§ 6.§-link ↗

Planter kan sælges, når Plantedirektoratet har konstateret, at de, 1) for så vidt angår plantegrupper nævnt i bilag 3, er produceret i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag, og 2) opfylder mindstekravene i bilag 4, afsnit A, om frihed for planteskadegørere.

§ 7.§-link ↗

Planter kan godkendes som 1) kerneplanter, hvis de a) er udvalgt af sortsejeren på grund af deres særlige genetiske egenskaber, b) er produceret og opbevaret efter bestemmelserne i bilag 1, afsnit B, nr. 1, og c) opfylder kravene i bilag 4 og bilag 5 om frihed for planteskadegørere, 2) eliteplanter, hvis de a) har oprindelse direkte i kerneplanter eller i planter frembragt ved opformering på grundlag af kerneplanter, b) er produceret og opbevaret efter bestemmelserne i bilag 1, afsnit B, nr. 2, og bilag 3 og c) opfylder kravene i bilag 4 om frihed for planteskadegørere, eller 3) certificerede planter, klasse AAE, AA eller A, hvis de a) har dokumenteret oprindelse i eliteplanter eller kerneplanter, b) er produceret efter bestemmelserne i bilag 1, afsnit B, og bilag 2, og c) opfylder kravene i bilag 4 om frihed for planteskadegørere.

Stk. 2. Planter, der er udvalgt som kommende kerneplanter, men som endnu ikke er godkendt efter stk. 1, nr. 1 (præ-kerneplanter), kan sælges, hvis de opfylder betingelserne i § 6. Planterne må ikke sælges med betegnelsen »præ-kerneplanter«.

Stk. 3. Planter produceret i en virksomhed, der er godkendt til produktion af planter i flere kategorier, jf. § 3, stk. 1, godkendes i den laveste kategori.

§ 8.§-link ↗

Planter, der ikke opfylder mindstekravene i bilag 4, afsnit A, om frihed for planteskadegørere må ikke sælges, men kan stilles i fortsat avlskontrol, hvis Plantedirektoratet skønner, at planterne efter gennemførelse af egnede foranstaltninger vil kunne godkendes ved et nyt eftersyn.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis der er tale om angreb 1) af planteskadegørere nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, d, 2) af andre planteskadegørere nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, på over 10 pct. af planterne, 3) af planteskadegørere nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2, på over 20 pct. af planterne eller 4) af planteskadegørere nævnt i bilag 4 konstateret ved nyt eftersyn i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Planter i fortsat avlskontrol må ikke fjernes fra dyrkningsstedet uden direktoratets skriftlige tilladelse.

§ 9.§-link ↗

Hvis Plantedirektoratet har grundlag for en formodning om, at planter, der sælges, ikke længere opfylder kravene i bilag 4 om frihed for planteskadegørere, kan direktoratet udtage prøver af planterne til undersøgelse.

Stk. 2. Planter omfattet af en undersøgelse i medfør af stk. 1 må ikke fjernes fra salgsstedet uden direktoratets skriftlige tilladelse.

§ 10.§-link ↗

Planter, der ikke opfylder mindstekravene i bilag 4, afsnit A, om frihed for planteskadegørere og betingelserne i § 8 for at blive stillet i fortsat avlskontrol, må ikke sælges, men skal tilintetgøres efter anvisning fra Plantedirektoratet.

§ 11.§-link ↗

Ved salg skal planterne være mærket med korrekt botanisk navn.

Stk. 2. Planter godkendt efter § 7 skal endvidere opfylde paknings- og mærkningsbestemmelserne i bilag 6.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan planter, der producerer spiselige afgrøder, sælges her i landet, med angivelse alene af det danske artsnavn og sortsnavnet.

Stk. 4. Ved salg engros skal planterne tillige være mærket med produktionsvirksomhedens registreringsnummer, jf. § 2, stk. 1. Ved salg i øvrigt skal sælgeren på forlangende oplyse produktionsvirksomhedens navn og adresse eller registreringsnummer.

§ 12.§-link ↗

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og på særlige vilkår godkende planter, der ikke opfylder betingelserne i § 6 og § 7.

§ 13.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, § 4, § 5, § 6, § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1 og 3, § 9, stk. 2, § 10 og § 11, stk. 1, 2 og 4 straffes med bøde.

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. marts 1992.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 781 af 13. december 1989 om planter ophæves.