Bekendtgørelse nr. 493 · 1989

Historisk

Bekendtgørelse om indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse

Bekendtgørelse om indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse

Dokumentdato: 4. jul. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse vedrører anvendelsen af Det europæiske økonomiske Fællesskabs regler for indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse.

§ 2.§-link ↗

Ved slagtekroppe af svin forstås hele eller midtflækkede kroppe af slagtede svin uden tunge, børster, klove, kønsorganer, flomme, nyrer og mellemgulv efter afblødning og udtagelse af indvolde.

§ 3.§-link ↗

Slagtekroppe af svin slagtet her i landet og med en indvejningsvægt fra 50 kg til 100 kg skal indvejes og klassificeres i overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs bestemmelser vedrørende handelsklasseskema for svinekroppe.

Stk. 2. For slagterivirksomheder, hvor slagtningen ikke overstiger 100 svin pr. uge i årsgennemsnsnit, er indvejning og klassificering i henhold til stk. 1 ikke obligatorisk.

§ 4.§-link ↗

Den foretagne indvejning og klassificering af de varme slagtekroppe skal anvendes ved afregning til svineproducenterne og danne grundlag for henføring til salgsklasser.

§ 5.§-link ↗

Ved indvejningsvægten forstås vægten af en slagtekrop, udskåret som anført i § 2 og vejet senest 45 minutter efter, at svinet er blevet stukket.

Stk. 2. Såfremt der undtagelsesvis foretages anden udskæring af organer end den i § 2 anførte, skal dette godkendes af Landbrugsministeriet. Indvejningsvægten skal i så tilfælde korrigeres for den ændrede udskæring.

§ 6.§-link ↗

Følgende metoder til klassificering af svinekroppe kan anvendes: 1) apparatet benævnt »Klassificeringscenter« (KC) med tilhørende beregningsmetode, hvis enkeltheder er anført i første del af bilaget, 2) apparatet benævnt »Fat-O-Meater/Manuel Klassificering« (FOM/MK) med tilhørende beregningsmetode, hvis enkeltheder er anført i anden del af bilaget, 3) apparatet benævnt »Kød-Spæk-Automatisk« (KSA) med tilhørende beregningsmetode, hvis enkeltheder er anført i tredje del af bilaget.

Stk. 2. Anvendelse af KSA-metoden er kun tilladt til 30. juni 1990.

§ 7.§-link ↗

Mærkning af slagtekroppe i overensstemmelse med de af Fællesskabet fastsatte bestemmelser kan udelades, hvis der i en protokol for hver svinekrop anføres mindst følgende: 1) identificering, 2) vægt inden afkøling og 3) beregnet indhold af magert kød.

Stk. 2. Svinekroppe, der bliver solgt i uudskåret stand i en anden medlemsstat, skal dog altid mærkes.

§ 8.§-link ↗

Organisationen Danske Slagterier foretager beregning af markedsprisen for svinekroppe i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser herom og indberetter disse til Landbrugsministeriet.

Stk. 2. Markedsprisen beregnes på grundlag af noteringen for svinekroppe af klasse U med en vægt på mindst 60 kg, men under 100 kg.

Stk. 3. Omregning fra den i § 2 fastsatte præsentationsform til den af Fællesskabet fastlagte standardudskæring skal ske ved at forhøje den konstaterede vægt af den varme krop med 2,7 pct.

§ 9.§-link ↗

Baconkontrollen foretager kontrollen med overholdelsen af bestemmelserne vedrørende indvejning, klassificering og afregning af svinekroppe.

§ 10.§-link ↗

Klassificeringsudvalget for svinekød følger forhold vedrørende indvejning, klassificering og afregning af svinekroppe. Udvalget består af 11 medlemmer, hvoraf mindst 2 medlemmer skal være repræsentanter for slagtevirksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, og som ikke er medlemmer af Organisationen Danske Slagterier. Udvalgets medlemmer udpeges af Landbrugsministeriet for en periode på 2 år efter indstilling fra Organsiationen Danske Slagterier.

Stk. 2. Udvalget konstituerer sig selv med formand og næstformand. Udvalget udarbejder en forretningsorden, der godkendes af Landbrugsministeriet. Baconkontrollen deltager i udvalgets møder og fungerer som sekretariat.

Stk. 3. Udvalget foretager indstilling til Landbrugsministeriet om fastsættelse af bøde for overtrædelse af de bestemmelser, som er omfattet af den i § 9 omhandlede kontrol. Udvalget foretager endvidere indstilling til Landbrugsministeriet om godkendelse af nyt klassificeringsudstyr.

§ 11.§-link ↗

Udgifterne til tilsyns- og kontrolforanstaltningerne i henhold til denne bekendtgørelse fordeles gennem Organisationen Danske Slagterier på samtlige slagterivirksomheder, som er omfattet af foranstaltningerne, i forhold til antal slagtede svin.

§ 12.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-7.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lign., kan der efter § 16, stk. 8, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 675 af 27. oktober 1988 om indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse ophæves.