§ 1.§-link ↗
Skatteforvaltningerne, i København og Frederiksberg kommune skattedirektoraterne, bemyndiges til i et tidsrum af ikke over 4 år at bevilge henstand med betalingen af hele afgiftsbeløbet for 1987, ved klage over afgiftsopgørelsen. Der kan ikke bevilges henstand med kun en del af afgiftsbeløbet.
Stk. 2. Henstanden kan i særlige tilfælde gøres betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
§ 2.§-link ↗
Ansøgningen indgives til skatteforvaltningen, i København og Frederiksberg kommune til skattedirektoratet.
§ 3.§-link ↗
Skatteforvaltningens afgørelse i henhold til § 1, stk. 1, kan påklages til vedkommende ligningskommission og derefter til vedkommende amtsskatteinspektorat, hvis afgørelse kan indbringes for statsskattedirektoratet og derefter for skatteministeren.
Stk. 2. Afgørelser, som skattedirektoraterne i København og Frederiksberg træffer i henhold til § 1, stk. 1, kan indbringes for kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for statsskattedirektoratet og derefter for skatteministeren.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. december 1988.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for ansøgninger, der indgives den 1. december 1988 og senere.