Bekendtgørelse nr. 712 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse om bemyndigelse til at bevilge henstand med betaling af renteafgift for afgiftsåret 1987 ved klage over afgiftsopgørelse

Bekendtgørelse om bemyndigelse til at bevilge henstand med betaling af renteafgift for afgiftsåret 1987 ved klage over afgiftsopgørelse

Dokumentdato: 1. dec. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Skatteforvaltningerne, i København og Frederiksberg kommune skattedirektoraterne, bemyndiges til i et tidsrum af ikke over 4 år at bevilge henstand med betalingen af hele afgiftsbeløbet for 1987, ved klage over afgiftsopgørelsen. Der kan ikke bevilges henstand med kun en del af afgiftsbeløbet.

Stk. 2. Henstanden kan i særlige tilfælde gøres betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.

§ 2.§-link ↗

Ansøgningen indgives til skatteforvaltningen, i København og Frederiksberg kommune til skattedirektoratet.

§ 3.§-link ↗

Skatteforvaltningens afgørelse i henhold til § 1, stk. 1, kan påklages til vedkommende ligningskommission og derefter til vedkommende amtsskatteinspektorat, hvis afgørelse kan indbringes for statsskattedirektoratet og derefter for skatteministeren.

Stk. 2. Afgørelser, som skattedirektoraterne i København og Frederiksberg træffer i henhold til § 1, stk. 1, kan indbringes for kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for statsskattedirektoratet og derefter for skatteministeren.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. december 1988.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for ansøgninger, der indgives den 1. december 1988 og senere.