Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om indretningen og brugen af køleanlæg. (kølebekendtgørelsen) (* 1) I medfør af §§ 17 og 18 i lov nr. 143 af 29. april 1913 om arbejde i fabriker m.v. samt det offentliges tilsyn dermed, således som nævnte lov er ændret ved lov nr. 109 af 31. marts 1933, fastsættes herved følgende: § 1 Stk. 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er gældende for køleanlæg, hvori der indgår vædsker eller fordråbede luftarter (kølemedier), hvis damptryk ved 30 grader C overstiger 760 mm kviksølvsøjle. Stk. 2. Ved de i denne bekendtgørelse angivne ydeevne i kcal/h forstås kuldeydelse ved -15 grader/ +30 grader/ +25 grader C. § 2. Ethvert under denne bekendtgørelse henhørende køleanlæg skal være forsvarligt indrettet, vedligeholdt og passet. Herved skal særligt de i det følgende givne forskrifter iagttages. I. Kølemedier. § 3 Stk. 1. Der må ved køleanlæg kun opbevares den mindst mulige reservebeholdning af kølemedier. Disse skal lagres i et dertil egnet rum uden for maskin- og apparatrum. Stk. 2. Opbevaringen af brandfarlige kølemedier skal iøvrigt ske i overensstemmelse med forskrifterne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 27. februar 1937 med senere ændringer om opbevaring og transport af brandfarlige vædsker og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 30. september 1944 med senere ændringer, om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede,, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. Stk. 3. Hvor der som kølemedium anvendes et ikke ufarligt stof uden stærk lugt, skal der til dette være tilsat et af direktoratet for arbejds- og fabrikstilsynet godkendt røbestof. Direktoratet kan tillade undtagelser fra denne bestemmelse. Stk. 4. Direktoratet for arbejds- og fabrikstilsynet kan efter forhandling med arbejdsrådet forbyde anvendelse af kølemedier, der frembyder særlig stor forgiftningsfare, som er brandfarlige, eller som i visse luftblandinger frembyder fare for eksplosion, eller gøre anvendelsen betinget af særlige krav til indretning af anlæget. II. Køleanlægs indretning. § 4 Stk. 1. Køleanlæg skal være forsynet med en holdbar mærkeplade med tydelig angivelse af dets leverandør, løbe-nr. samt det kølemedium, hvortil anlægget er bestemt. Stk. 2. Med hensyn til materiale og konstruktion skal anlægget opfylde teknikkens anerkendte regler. De til anlægget hørende beholdere (absorbere, receivere, kondensatorer, olieudskillere m.m.) er undergivet bestemmelserne i socialministeriets bekendtgørelse af 2. marts 1944 om indretningen og brugen af trykluftbeholdere, hydroforer og andre beholdere med luftarter under tryk og de anvisninger, som i henhold hertil til enhver tid måtte være givet af direktoratet for arbejds- og fabrikstilsynet, jfr. nævnte bekendtgørelses § 13, stk. 1. Det anvendte beregningstryk må ikke være mindre end 0,8 x det i § 17, stk. 3, omhandlede prøvetryk. § 5 Stk. 1. Kompressionsanlæg på over 20 000 kcal/h skal være forsynet med en sikkerhedsventil, sprængplade el. lign., hvorved kompressorens højtrykside sættes i uafspærrelig forbindelse med dens lavtryksside eller det frie, således at trykket i anlægget ikke kan overstige 85 pct. af det i § 17, stk. 3, omhandlede prøvetryk. Stk. 2. Når stempel-kompressorer på 1 000-20 000 kcal/h kan afspærres fra kondensatoren, skal de stå i uafspærrelig forbindelse med en overtrrykssikring. Denne kan bestå af en sikkerhedsventil, sprængplade el. lign., som angivet under stk. 1 eller af en anordning, der automatisk standser kompressoren, hvis det efter stk. 1 tilladelige tryk overskrides. En sådan overtrykssikring skal endvidere findes ved alle vandkølede anlæg. Stk. 3. Direktoratet for arbejds- og fabrikstilsynet kan fastsætte nærmere regler for dimensionerengen af sikkerhedsventiler, sprængplader og lignende overtrykssikringer til kompressionsanlæg. Stk. 4. Ved absorptionsanlæg med vædskepumpe skal der på kogeren findes en overtrykssikring, der påvirkes direkte af trykket i kogeren. Vædskepumpens remskive må have den mindst mulige masse. Stk. 5. Ved absorptionsanlæg uden vædskepumpe skal der på kogere med indtil 50 liters indhold findes en overtrykssikring, der på kogere med over 5 liters indhold skal påvirkes direkte af trykket i kogeren. På kogere med over 50 liters indhold skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige overtrykssikringer, hvoraf mindst den ene påvirkes direkte af trykket i kogeren. Stk. 6. Overtrykssikringer på absorptionsanlæg skal iøvrigt være således indrettet, at de hindrer overskridelse af det største tilladelige beregningstryk. § 6 Alle køleanlæg på over 5 000 kcal/h skal være forsynet med en eller flere trykmålere med tydeligt mærke ved 85 pct. af prøvetrykket (jfr. § 17, Stk. 3). § 7 Ved køleanlæg på over 5 000 kcal/h skal vædskestandsglas på beholdere med kølemedium eller olie have automatiske afspærringsanordninger og være forsynet med beskyttelsesskærm for tilfælde af brud. Dette krav skal dog ikke gælde for solide skueglas. § 8 Stk. 1. Kompressorer skal så vidt muligt være konstrueret således, at beskadigelse, som medfører udstrømning af kølemediet, ikke kan opstå ved vædskeslag eller ventilbrud i kompressoren eller ved vædskeslag i rørledningerne til kondensator og fordamper. Stk. 2. Kompressorer i køleanlæg på over 50 000 kcal/h skal kunne standses fra et sted udenfor maskinrummet. III. Rum for kompressorer, recipienter o.l. § 9 Stk. 1. Rum, hvori kompressorer, recipienter o.lign. er opstillet, skal være vel ventileret og belyst. Alle dele af anlægget skal være let tilgængelige. Udgangsforholdene skal være betryggende. Undtagne fra disse krav er dog helautomatiske anlæg, der er anbragt i skab el.lign. Stk. 2. Ved fremtidig indrettede anlæg på over 20 000 kcal;h skal kompressorer, recipienter o.lign. være anbragt i et særskilt rum udført som brandsikre konstruktioner, herunder med brandsikre døre (jernasbestdøre), vægge, gulv og loft. Dørene til sådanne rum skal være tætsluttende og kunne åbnes udad; på døren skal kølemediets navn være tydeligt angivet. Undtagne fra disse krav er dog anlæg, der er opstillet i rum for kraftanlæg. Stk. 3. Kompressorer, recipienter o.lign. for anlæg på over 250 000 kcal/h må fremtidig ikke anbringes i kælderetage og ej heller lige under eller lige over lokaler, hvori andre personer end anlæggets betjening regelmæssig opholder sig. IV. Sikkerhedsforanstaltninger i køle- og fryserum. § 10 Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket personer kan gå ind, skal være forsynet med en dør, der åbner udad og som kan åbnes både udefra. Forbindelsen indefra rummet til låsemekanismem må ikke frembyde nogen fare for brud ved brugen. § 11 Stk. 1. Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket personer kan gå ind, skal være forsynet med kunstigt (elektrisk) lys. I rum med mere end 25 kvadratmeter gulvflade skal være anbragt mindst 2 lamper, hørende til hver sin sikringsgruppe. Stk. 2. Afbryderne for lyset skal være anbragt inde i rummet. Ved lysets tænding skal samtidig automatisk tændes en rød kontrollampe, der er anbragt umiddelbart udenfor rummet, og som tilkendegiver, at personer opholder sig i rummet. § 12 Stk. 1. Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket personer kan gå ind, skal være forsynet med et alarmanlæg, hvis signalgivere skal være anbragt således, at alarmen bliver hørt. Ved signalgiverne skal anbringes let læselige skilte, der giver kortfattet oplysning om, hvad alarmen betyder, og hvad der skal gøres. Stk. 2. En betjeningskontakt til alarmanlægget skal anbringes umiddelbart indenfor døren, såvidt muligt udfor dørgrebet. I større rum skal herudover anbringes alarmkontakter med indbyrdes afstand af højst 10 m. Ved alle alarmkontakter skal være anbragt et nødsignal-skilt med selvlysende bogstaver. Stk. 3. Alarmen må kun stoppes fra den kontakt, hvorfra den er startet, og kun efter brug af nøgle eller brydning af plombe. V. Særlige bestemmelser for køleanlæg i teatre, biografer, forsamlingsrum, varehuse og lignende. § 13 Stk 1. I teatre, biografer, forsamlingsrum, varehuse og lignende må der til nyindrettede køleanlæg ikke uden særlig tilladelse (jfr. § 22, stk. 1) anvendes brandfarlige, giftige eller stærkt irreterende kølemedier. Stk. 2. I tilskuerrum, forsamlingsrum, foyer'er o.lign. må ikke anbringes apparater eller ledninger, som indeholder kølemedier, herfra dog undtaget køleanlæg på højst 2 000 kcal/h. Stk. 3. Maskin- og apparatrum må ikke være beliggende umiddelbart under tilskuerrum, forsamlingsrum eller scenegulve og skal iøvrigt være gastæt adskilt fra sådanne rum og alle andre rum i bygninger, hvor mange mennesker færdes, såsom korridorer, foyer'er og forhaller. Stk. 4. Der skal være truffet foranstaltninger til, at skadelige gasarter, som kan opstå i maskin- og apparatrummet, hurtigt og effektivt kan uskadeliggøres. Stk. 5. Ved rumkøling med afkølet luft skal fordamperen være fuldstændig adskilt fra maskinrummet, og den må kun gennem luftkanaler have forbindelse med de rum, der skal afkøles. Stk. 6. Luftkanaler, som står i forbindelse med rum, der skal køles, må kunne afspærres fra disse ved gastætte spjæld, der kan betjenes udvendig fra. Stk. 7. Ventilatorer, som cirkulerer den afkølede luft, må kunne standses fra et let tilgængelig sted uden for deres opstillingplads. VI. Pasning og eftersyn. § 14 Stk. 1. Pasning af køleanlæg må kun udføres af personer, der er fyldt 18 år og er tilbørligt instrueret om pasningen. Stk. 2. Anlægspasseren skal nøje iagttage de regler, som indeholdes i den ved anlægget anbragte betjeningsvejledning (jfr. § 18, stk. 3). Han må ikke forlade anlægget i de første 15 minutter efter dets igangsætning; dette gælder dog ikke for automatiske anlæg. Stk. 3. Kompressionsanlæg, ved hvilke betjeningen af afspærringsventilerne ikke er tvangsreguleret, må først sættes i gang, når ventilerne på tryksiden er åbnet, og der er åbnet tilstrækkeligt for kølevandet. Stk. 4. Alle uregelmæssigheder ved anlægget skal af anlægspasseren straks meldes til ejeren eller dennes med hensyn til anlægget ansvarlige stedfortræder. tk. 5. Utætheder på anlæggets dele må straks lokaliseres ved undersøgelse og afhjælpes. Kan dette ikke ske, skal anlægget straks sættes ud af drift. Stk. 6. Indtræder stærk udstrømning af kølemediet i maskin- eller apparatrum, skal disse hurtigst muligt aflukkes fra andre rum og udluftes, kompressoren standses, og sagkyndig bistand tilkaldes. § 15 Stk. 1. Alle i beboelseshuse opstillede køleanlæg, der omfatter mere end en enkelt husholdning, skal med mellemrum af højst 6 måneder underkastes et omhyggeligt eftersyn af et af køleteknisk forskningsinstitut anerkendt sagkyndigt firma. Samme eftersyn skal andetsteds opstillede køleanlæg på over 1000 kcal/h underkastes med højst 12 måneders mellemrum. For virksomheder med køleanlæg med samlet ydeevne af mere end 100 000 kcal/h kan køleteknisk forskningsinstitut til eftersynene af virksomhedens egne anlæg anerkende en i virksomheden ansat sagkyndig funktionær. Stk. 2. Når de i stk. 1 omhandlede køleanlæg har henstået ude af drift i mere end 6 måneder, skal de, forinden de sættes i gang påny, underkastes et eftersyn som i stk. 1. angivet. Stk. 3. Alle ved et eftersyn forefundne væsentlige mangler eller skader ved et køleanlæg skal dettes ejer straks lade afhjælpe. Kan dette ikke ske, må anlægget straks sættes ud af drift. Stk. 4. Eftersynet skal ske efter en af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet godkendt, af køleteknisk forskningsinstitut udfærdiget instruktion. Resultatet af hvert eftersyn skal den pågældende indføre med navns underskrift i køleanlæggets tilsynsbog (jfr. § 19). § 16 Stk. 1. Ved køleanlæg på over 50 000 kcal/h skal der forefindes mindst 2 åndedrætsbeskyttelsesapparater, ved køleanlæg fra 5 000-50 000 kcal/h mindst eet åndedrætsbeskyttelsesapparat af forsvarlig konstruktion. Undtagne fra dette krav er dog alle hermetisk lukkede anlæg samt alle anlæg med kulsyre eller freon o.lign. indtil 50 000 kcal/h, medmindre dele af anlægget er anbragt i rum, hvis gulv ligger mere end 1 m under jordlinien. Stk. 2. Ved anlæg med kulsyre, freon eller lignende som kølemedium skal åndedrætsbeskyttelsesapparaterne være af friskluft- eller kredsløbstypen. Stk. 3. Ved anlæg på over 5 000 kcal/h med ammoniak, svovlsyrling, klormetyl eller lignende for øjnene farlige kølemedier må der findes øjenbeskyttelsesmidler, eller disse må være kombineret med åndedrætsbeskyttelsesappareterne. Stk. 4. Åndedrætsbeskyttelsesapparater skal opbevares beskyttet mod støv, fugtighed og varme på passende sted uden for de rum, hvor de skal benyttes, og i umiddelbar nærhed af disse. De skal altid holdes i brugbar stand. Stk. 5. Åndedræts- og øjenbeskyttelsesmidlerne skal anvendes ved alle arbejder, hvor udstrømning af kølemediet kan fremkomme, såsom åbning af dæksler o.lign., demontering af maskindele, rørledninger og ventiler, eftersyn af pakdåser og pakninger. Stk. 6. Anlægspasseren skal være vel indøvet i brugen af åndedrætsbeskyttelsesapparaterne. Ved køleanlæg over 50 000 kcal/h skal der mindst een gang om året på ejerens foranstaltning afholdes en øvelse i brugen. VII. Afprøvning. § 17 Stk. 1. Forinden et køleanlæg som nyt eller efter flytning eller større reparation tages i brug, skal det have bestået en tæthedsprøve foretaget af et køleteknisk forskningsinstitut anerkendt sagkyndigt firma, jfr. § 15, stk. 1. Stk. 2. Såfremt det af sikkerhedshensyn skønnes påkrævet, kan arbejds- og fabriktilsynet til enhver tid forordne en gentagelse af den i stk. 1 omhandlede tæthedsprøve. Stk. 3. Forinden et køleanlæg som nyt eller efter reparation på værksted underkastes den i stk. 1 omtalte tæthedsprøve, skal alle de dele af anlægget, der indeslutter kølemediet, bestå en trykprøve med et tryk, der er mindst det dobbelte af pågældende kølemediums damptryk ved 40 grader C, dog aldrig under 3,5 ato. Fritagne for trykprøven er regulerings-, måle- og afspærringsorganer med bælge, membraner el.lign. Stk. 4. En attest om trykprøve og tæthedsprøve skal ved køleanlæg på over 5 000 kcal/h tilstilles pågældende fabrikinspektør sammen med den i § 18, stk. 2, omtalte anmeldelse. Stk. 5. Ved absorptionsanlæg skal iøvrigt dampkedellovgivningens bestemmelser iagttages. VIII. Anmeldepligt, tilsyn m.m. § 18 Stk. 1. Leverandører og selvstændige opstillere af køleanlæg er pligtige at sørge for, at anlæggenes insretning opfylder de ovenfor givne forskrifter, og at anlæggene er underkastet de i denne bekendtgørelse foreskrevne prøver, forinden de tages i brug. Stk. 2. Samtidig med leveringen af anlæg på over 5 000 kcal/h og af alle centralkøleanlæg, der forsyner beboelseslejligheder o.lign., skal pågældende leverandør sende en anmeldelse derom til vedkommende fabrikinspektør, ledsaget af fyldestgørende oplysninger om anlæggets art og afprøvning (jfr. § 17, stk. 4). Formularer hertil fås hos den pågældende fabrikinspektør. Stk. 3. Med alle køleanlæg på over 1 000 kcal/h er leverandøren pligtig at levere en tydelig og holdbar betjeningsvejledning. Denne skal findes opslået på iøjnefaldende sted i anlæggets maskinrum. Stk. 4. Alle køleskabe tilsluttet centralkøleanlæg i beboelsesejendomme o.lign. skal af anlæggets leverandør være forsynet med en køleteknisk forskningsinstitut godkendt brugsanvisning. § 19 Ved alle eftersynspligtige anlæg (jfr. § 15, stk. 1) skal der forefindes en af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet autoriseret tilsynsbog. § 20 Sker der brud med udstrømning af kølemedie til følge på nogen del af et køleanlæg på over 5 000 kcal/h, er dets ejer pligtig at anmelde dette til pågældende fabrikinspektør, og der må så vidt muligt ikke foretages nogen ændring ved anlægget før fabrikinspektøren har besigtiget dette. § 21 Stk. 1. Skønner arbejds- og fabriktilsynet, at et køleanlægs indretning eller tilstand gør dets brug betænkelig, kan der nedlægges forbud imod brugen. Stk. 2. Et sådant forbud kan inden 4 uger indankes for direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet og derefter eventuelt for arbejds- og socialministeriet (jfr. § 23). Indankningen har ingen opsættende virkning. § 22 Stk. 1. Direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet kan i de enkelte tilfælde eller ved køleanlæg af særlig konstruktion eller til særligt øjemed tillade afvigelser fra bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt. Stk. 2. Ved anlæg, der var i brug ved bekendtgørelsens ikrafttræden, skal kun påtales sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens forskrifter, som skønnes at rumme alvorlig fare. Bestemmelserne i afsnit IV skal ved sådanne anlæg være opfyldt inden 1. januar 1961. § 23 De af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet i henhold til nærværende bekendtgørelse trufne atgørelser kan inden 4 uger indankes for arbejds- og socialministeriet. § 24 Overtrædelse af denne bekendtgørelses bestemmelser straffes i henhold til lov nr. 148 af 29. april 1913 § 42, jfr. § 44, med bøder, medmindre de efter den øvrige lovgivnings regler medfører højere straf. § 25 Denne bekendtgørelse træder i kraft straks. Samtidig ophæves arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 7. november 1945 om indretningen og brugen af køleanlæg. Arbejds- og socialministeriet, den 30. december 1950. Poul Sørensen. /V. Wedell-Wedellsborg.