Bekendtgørelse nr. 282 · 1961

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af methylchlorid (klormethyl) i køleanlæg og om ændring af bekendtgørelse om indretningen og brugen af køleanlæg. (* 1)

Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af methylchlorid (klormethyl) i køleanlæg og om ændring af bekendtgørelse om indretningen og brugen af køleanlæg. (* 1)

Dokumentdato: 8. sep. 1961Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det er forbudt at anvende methylchlorid (klormethyl) som kølemedium i køleanlæg.

Stk. 2. Direktøren for arbejdstilsynet bemyndiges til, hvor forholdene i det enkelte tilfælde måtte tale derfor, at tillade anvendelse af methylchlorid (klormethyl) som kølemedium i inddirekte anlæg, når de dele af anlægget, der indeholder methylchlorid (klormethyl), anbringes i særskilte, vel ventilerede rum.

§ 2.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelsen i § 1, stk. 1, straffes i henhold til lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse § 71, lov nr. 227 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed § 25 og lov nr. 228 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor landbrug, skovbrug og gartneri § 24 med bøder, for så vidt forholdet ikke efter lovgivningens almindelige bestemmelser medfører højere straf.

§ 3.§-link ↗

§ 3, stk. 4, i arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. december 1950 om indretningen og brugen af køleanlæg ophæves.

§ 4.§-link ↗

Arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 316 af 6. juli 1951 vedrørende forbud mod anvendelsen af methylchlorid i køleanlæg ophæves.