Ændringslov nr. 429 · 2017

Historisk

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Dokumentdato: 3. maj 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, foretages følgende ændringer: 1. I § 31, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: For indsatte, der er udvist af landet ved dom, skal planen ikke omfatte tiden efter løsladelsen. 2. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan ikke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 3. I § 42, stk. 1 og 3, ændres »§ 38, stk. 2« til: »§ 38, stk. 3«. 4. I § 45 a, stk. 1, indsættes efter »motiveret til behandling«: », jf. dog stk. 2«. 5. I § 45 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ikke ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler herfor. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for deltagelse i uddannelse, undervisning, programvirksomhed eller social behandling mod stofmisbrug, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne igangværende forløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.