§ 1§-link ↗
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, foretages følgende ændringer: 1. I § 31, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: For indsatte, der er udvist af landet ved dom, skal planen ikke omfatte tiden efter løsladelsen. 2. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan ikke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 3. I § 42, stk. 1 og 3, ændres »§ 38, stk. 2« til: »§ 38, stk. 3«. 4. I § 45 a, stk. 1, indsættes efter »motiveret til behandling«: », jf. dog stk. 2«. 5. I § 45 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ikke ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler herfor. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for deltagelse i uddannelse, undervisning, programvirksomhed eller social behandling mod stofmisbrug, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne igangværende forløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.