§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 978 af 23. juni 2022 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, som ændret ved bekendtgørelse nr. 785 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes som stk. 7-9: Stk. 7. Lønnet praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point tilrettelægges på uddannelsens 6. eller 7. semester, som et sammenhængende forløb. Det ugentlige timetal i den lønnede praktik fastsættes i studieordningens fællesdel. Stk. 8. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Stk. 9. Professionshøjskolen kan efter ansøgning dispensere fra det ugentlige timetal i den lønnede praktikperiode, jf. § 3, stk. 7, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende aktuelt har et skånebehov som ikke kan afhjælpes på anden måde end ved en nedsættelse af timetallet i praktikken. Dispensation forudsætter, at professionshøjskolen vurderer, at den studerende kan opnå læringsmålene for praktikperioden uanset det reducerede timetal. 2. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 8: 8) Regler om timetal i lønnet praktikperiode, jf. § 3, stk. 7.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2027.