Ændringsbekendtgørelse nr. 878 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid

Dokumentdato: 6. okt. 2026Kildeversion observeret: 9. okt. 2026Kilde kontrolleret: 9. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 9. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 310 af 18. februar 2026 om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid, som ændret ved bekendtgørelse nr. 512 af 9. juni 2026, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 1, stk. 2-6, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021, som ændret ved lov nr. 760 af 8. september 2026, og § 22, stk. 1, nr. 5, 9 og 10, § 22 a, § 27, § 28 og § 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, § 15, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, § 42, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, § 10, stk. 1, nr. 3, og § 10 a i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, og § 12, stk. 1, nr. 1, og § 20 d i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 341 af 25. februar 2026 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang: 2. Efter § 4 indsættes i kapitel 1: § 4 a. Konstaterer uddannelsesinstitutionen ved behandling af ansøgninger om optagelse, at en ansøgers dokumentation ikke er retvisende, annullerer institutionen alle ansøgninger om optagelse på institutionen fra den pågældende ansøger. Som led i sagsbehandlingen fastsætter institutionen samtidig en karensperiode. I karensperioden kan ansøgeren ikke få vurderet en ansøgning om optagelse på den pågældende institution. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ansøgeren har anvendt ikke tilladte hjælpemidler til en adgangs- eller optagelsesprøve, eller hvis institutionen konstaterer, at ansøgeren har foretaget forsøg af anden karakter på uretmæssigt at opnå optagelse på uddannelse. Stk. 3. På baggrund af en konkret vurdering af sagens omstændigheder og grovhed fastsættes karensperioden, jf. stk. 1, til 1-5 år opgjort som antal ordinære ansøgningsrunder.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2026.