Bekendtgørelse nr. 857 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Dokumentdato: 1. okt. 2026Kildeversion observeret: 3. okt. 2026Kilde kontrolleret: 3. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 3. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsen

§ 1.§-link ↗

Speciallægeuddannelsen er en formaliseret lægelig videreuddannelse på videnskabeligt grundlag. Uddannelsen giver praktisk og teoretisk kompetence på speciallægeniveau inden for det enkelte lægelige speciale.

§ 2.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen godkender målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler på baggrund af ansøgning tilladelse til at betegne sig som speciallæge til læger, der kan dokumentere de kompetencer, der er angivet i specialets målbeskrivelse i forud godkendte uddannelsesforløb.

§ 3.§-link ↗

Inden for de af Sundhedsstyrelsen udmeldte rammer for dimensioneringen godkender de regionale råd for lægers videreuddannelse introduktions- og hoveduddannelsesforløb på baggrund af faglig indstilling.

Stk. 2. De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger uddannelsesforløb i form af ansættelse på uddannelsessteder.

Stk. 3. De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender uddannelsesprogrammer, som beskriver, hvorledes de kompetencer, der er anført i specialernes målbeskrivelser, kan opnås i konkrete uddannelsesforløb og varetager den praktiske tilrettelæggelse af disse forløb.

§ 4.§-link ↗

De regionale råd for lægers videreuddannelse sikrer, at der på alle afdelinger er udarbejdet uddannelsesprogrammer.

Stk. 2. Ansættelsesstedet og uddannelseslægen udarbejder inden for rammerne i uddannelsesprogrammet en individuel uddannelsesplan, der beskriver forventninger til kompetenceudvikling for den enkelte læge, og hvorledes denne kompetenceudvikling forventes at finde sted. Denne uddannelsesplan justeres løbende i dialog mellem uddannelseslægen og ansættelsesstedet.

§ 5.§-link ↗

Den praktisk-kliniske uddannelse skal finde sted under ansættelse på sygehusafdelinger, i speciallægepraksis, hos alment praktiserende læge eller på anden institution med lægeligt eller lægevidenskabeligt arbejdsområde i godkendte forløb.

Stk. 2. Det påhviler de uddannelsesgivende institutioner at sikre rammerne for kompetenceudviklingen. De uddannelsesgivende institutioner og uddannelseslægen skal i fællesskab arbejde for den nødvendige progression i kompetenceudviklingen og opnåelse af en stigende selvstændighed for uddannelseslægen i opgavevaretagelsen.

§ 6.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til dokumentation for godkendelse af gennemførte uddannelsesforløb.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger for evaluering og kompetencevurdering af den enkelte uddannelsessøgende og af uddannelsessteder, herunder for uddannelsessteders deltagelse i inspektorordningen.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen offentliggør inspektorrapporter fra de enkelte uddannelsesafdelinger, jf. stk. 2.

Stk. 4. De regionale råd for lægers videreuddannelse offentliggør uddannelseslægernes løbende evalueringer af uddannelsesstederne.

§ 7.§-link ↗

Ansættelse forud for den kliniske basisuddannelse indgår ikke i den efterfølgende lægelige videreuddannelse til speciallæge.

Stk. 2. Opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge er en forudsætning for godkendelse af gennemført introduktionsforløb.

§ 8.§-link ↗

Den praktisk-kliniske uddannelse skal gennemføres i godkendte forløb i følgende rækkefølge: 1) Introduktionsuddannelse i specialet med en varighed som beskrevet i bilag 1. 2) Hoveduddannelse i specialet med en varighed som beskrevet i bilag 1.

Stk. 2. Hoveduddannelsen skal indeholde ansættelse på mindst to ansættelsessteder inden for specialet, hver af mindst 12 måneders varighed. Heraf skal mindst en ansættelse være kontinuerlig.

§ 9.§-link ↗

De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender uddannelsesforløb og tilrettelægger antallet af uddannelsesforløb ud fra Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Stk. 2. De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger indholdet af uddannelsesforløb i form af ansættelse på uddannelsessteder, der tilsammen dækker alle kompetencer i målbeskrivelsen for det pågældende speciale.

§ 10.§-link ↗

I den lægelige videreuddannelse til speciallæge indgår ud over den praktisk-kliniske uddannelse et teoretisk uddannelsesprogram bestående af generelle kurser, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Det teoretiske uddannelsesprogram for de generelle og specialespecifikke kurser godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder nærmere vejledninger for gennemførelse af det teoretiske uddannelsesprogram, herunder krav til evaluering af kursusdeltagelse.

Kapitel 2 · Ansættelse

§ 11.§-link ↗

Ansættelse i introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb sker efter opslag.

Stk. 2. Hoveduddannelsesforløb opslås som kontinuerlige ansættelser, der dækker den samlede hoveduddannelse i specialet.

Stk. 3. Uddannelsesforløb skal være godkendt af det regionale råd for lægers videreuddannelse forud for opslag.

Stk. 4. Ansættelsesvarigheden på de enkelte uddannelsessteder, der ifølge uddannelsesprogrammet indgår i et introduktions- eller hoveduddannelsesforløb, skal være på mindst 6 måneder. Undtaget herfra er ansættelsesforhold, hvor særlige målbeskrevne kompetencer kan opnås på kortere tid.

§ 12.§-link ↗

En læge kan ikke ansættes i mere end ét dimensioneret introduktionsforløb inden for samme speciale. En læge kan dog ansættes i ét yderligere dimensioneret introduktionsforløb i intern medicin på en afdeling med et eller flere andre internmedicinske specialer end det første.

Stk. 2. Det regionale råd for lægers videreuddannelse kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at der ses bort fra et tidligere introduktionsforløb ved anvendelsen af stk. 1, hvis der foreligger særlige forhold ved det tidligere forløb eller lægens situation.

Stk. 3. De regionale råd for lægers videreuddannelse udarbejder i fællesskab nærmere rammer for anvendelsen af stk. 1 og 2, herunder om særlige forhold efter stk. 2, ansøgning og dokumentation. Afgørelser efter stk. 2 gælder i alle videreuddannelsesregioner.

§ 13.§-link ↗

Ansættelse i introduktions- og hoveduddannelsesforløb gennemføres som fuldtidsansættelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ansættelse i introduktions- og hoveduddannelsesforløb på deltid eller skiftevis på fuldtid og deltid kan, under forudsætning af at der kan indgås aftale herom med ansættelsesmyndigheden, 1) finde sted ved delvis genoptagelse af arbejdet i forbindelse med barselsorlov, forældreorlov, sygdom eller lignende, 2) godkendes, når særlige personlige forhold taler herfor, eller 3) godkendes, såfremt deltidsansættelsen kombineres med forskningsansættelse inden for det sundhedsvidenskabelige område.

Stk. 3. Deltidsansættelse i henhold til stk. 2 skal udgøre mindst halvdelen af arbejdstiden i en fuldtidsansættelse. Deltidsansættelsen skal indeholde alle de uddannelsesgivende elementer, som er indeholdt i en tilsvarende fuldtidsansættelse.

Stk. 4. Ved deltidsansættelse efter stk. 2, nr. 1 og 2, forlænges uddannelsestiden forholdsmæssigt, således at den samlede uddannelsestid svarer til den, der kræves i en fuldtidsansættelse.

Stk. 5. For deltidsansættelser i hoveduddannelsesforløb i henhold til stk. 2, nr. 3, foretages en konkret vurdering af den nødvendige forlængelse af uddannelsesvarigheden; hvorimod for introduktionsforløb forlænges uddannelsestiden forholdsmæssigt. Det regionale råd for lægers videreuddannelse fastsætter den nødvendige forlængelse af uddannelsesvarigheden.

§ 14.§-link ↗

Ved fravær - bortset fra ferie (herunder særlige feriedage) i henhold til ferieloven eller overenskomst - svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed for en given uddannelsesdel, forlænges uddannelsestiden med den samlede fraværsperiode. Ved fravær forstås fraværsperioder på grund af sygdom, graviditet, barsel, omsorgsdage, adoption eller andre særlige grunde.

Stk. 2. Forlængelse af ansættelsen eller erstatningsansættelse skal mindst være af samme varighed som fraværet. Erstatningsansættelse godkendes af det regionale råd for lægers videreuddannelse forud for ansættelsen.

§ 15.§-link ↗

Såfremt en uddannelseslæge som led i et godkendt uddannelsesforløb i et speciale opnår kompetencer, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse, vil lægen ved skift til dette speciale kunne forkorte uddannelsen i det nye speciale. Omfanget af denne forkortelse af uddannelsesforløbet fastlægges af det regionale råd for lægers videreuddannelse efter Sundhedsstyrelsens vejledninger. Forkortelse af uddannelsesforløb ved skift til andet speciale kan finde sted, hvis 1) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt introduktionsuddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for introduktionsuddannelse, 2) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt introduktionsuddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for hoveduddannelse, 3) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt hoveduddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for hoveduddannelse, eller 4) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt hoveduddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for introduktionsuddannelse.

Stk. 2. Såfremt en uddannelseslæge under ansættelse i udlandet opnår kompetencer, der dækker kravene i et speciales målbeskrivelse, kan lægen søge det regionale råd for lægers videreuddannelse om, i hvilket omfang uddannelsen i dette speciale kan forkortes. Afgørelsen træffes efter Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Stk. 3. Det regionale råd for lægers videreuddannelse kan give forhåndsgodkendelse af ansættelse i udlandet på baggrund af ansøgning og dokumentation af arbejdsfunktionen og den uddannelsesmæssige værdi.

Stk. 4. For læger, der allerede har gennemført en speciallægeuddannelse som anført i punkt 5.1.3 i bilag V til Europa-Parlamentets- og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som søger om merit til gennemførelse af et andet speciallægeuddannelsesforløb, som er nævnt i direktivets punkt 5.1.3 i bilag V, kan der gives merit svarende til højst halvdelen af minimumsvarigheden af den pågældende speciallægeuddannelse.

Kapitel 3 · Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

§ 16.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen fastsætter i dimensioneringsplanen årlige rammer for dimensionering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver enkelt videreuddannelsesregion og for hvert enkelt speciale. Det sker efter rådgivning fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Kapitel 4 · Dispensation

§ 17.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelsesbestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ansøgning om dispensation skal som udgangspunkt sendes via de regionale råd for lægers videreuddannelse.

Kapitel 5 · Indberetning

§ 18.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen indhenter halvårligt antallet af opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb samt årligt antallet af opslåede og besatte introduktionsstillinger hos de regionale råd for lægers videreuddannelse.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for indberetningens form og indhold, herunder tidsfrist for indberetningerne.

Kapitel 6 · Ikrafttræden

§ 19.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. oktober 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 96 af 2. februar 2018 om uddannelse af speciallæger ophæves.