§ 1.§-link ↗
Det areal i Energizone Midtthy, der fremgår af bilag 1, er et område til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. § 23 i bekendtgørelse nr. 487 af 15. maj 2025 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen).
§ 2.§-link ↗
Området til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy, jf. § 1, udpeges for solcelleanlæg og vindmøller og samplaceret energilagring samt de aktiver, der er nødvendige for sådanne anlægs tilslutning til det kollektive elnet.
Stk. 2. Der kan anlægges tilhørende adgangsveje, arbejds- og vendepladser m.v., samt kabler og kabelskabe eller tilsvarende tekniske anlæg, der er nødvendige for anlæggenes etablering og drift.
§ 3.§-link ↗
Området til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy er udpeget i overensstemmelse med kriterierne i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Stk. 2. Afgrænsning af området er foretaget på baggrund af en kortlægning af data fra Danmarks miljøportal samt anden viden om naturinteresser i området, samt ud fra følgende hensyn: 1) Området overlapper ikke med Natura 2000, og bekendtgørelsen vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-områder uden for området. 2) Området overlapper ikke med større sammenhængende § 3-naturområder, naturreservater og fredede områder. Hvor der inden for området er registreret naturtyper, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, vil det afhænge af den relevante myndigheds vurdering af de konkrete projekters påvirkning af området, om dette er foreneligt med målsætningerne for området. 3) Området overlapper ikke med vigtige trækruter for fugle.
Stk. 3. Krav til anlæg og aktiviteter, jf. § 4, og afbødende foranstaltninger, jf. § 5, er fastsat på baggrund af den vurdering, der er foretaget i henhold til § 22, stk. 8, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.
§ 4.§-link ↗
Anlæg og aktiviteter i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, som er omfattet af § 2, skal overholde de krav til etablering, udformning og drift, der fremgår af bilag 2.
§ 5.§-link ↗
Anlæg og aktiviteter i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, som er omfattet af § 2, skal overholde de regler om afbødende foranstaltninger, der fremgår af bilag 3, i det omfang de er relevante for at undgå eller reducere skadelige indvirkninger på miljøet.
§ 6.§-link ↗
Ansøgning om godkendelse af et projekt vedrørende anlæg og aktiviteter nævnt i § 2, der placeres i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, skal indeholde oplysninger om karakteristika for projektet, om projektets overensstemmelse med §§ 4 og 5, om eventuelle yderligere foranstaltninger, der er foreslået af opstiller, og om, hvordan disse foranstaltninger afbøder indvirkninger på miljøet, jf. § 28, stk. 5, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.
§ 7.§-link ↗
Thisted Kommune er myndighed for screening og godkendelse af projekter i fremskyndelsesområdet til vedvarende energi i Energizone Midtthy, jf. § 28 i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.
§ 8.§-link ↗
Et projekt vedrørende anlæg og aktiviteter nævnt i § 2, der placeres i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, og som opfylder de regler for området, som er fastsat i §§ 4 og 5, undtages fra visse vurderinger, jf. § 27, stk. 1 og 2, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.
§ 9.§-link ↗
§§ 4-8 finder ikke anvendelse, hvis opstiller afslår, at reglerne i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens kapitel 9 skal finde anvendelse for opstillers projekt, jf. § 27, stk. 3, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.
§ 10.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 2026.