Bekendtgørelse nr. 731 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver

Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver

Dokumentdato: 20. aug. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Generelt om køreuddannelsens formål og indhold

§ 1.§-link ↗

Formålet med køreuddannelsen, jf. § 2, er, at eleven tilegner sig kompetencer, der sætter eleven i stand til at føre motorkøretøj på betryggende vis og til at gennemføre køreprøven, jf. § 39, stk. 1.

§ 2.§-link ↗

Køreuddannelse består af teoretisk og praktisk køreundervisning. Undervisningen skal tilrettelægges som et modulopbygget uddannelsesforløb, jf. §§ 4-18.

Stk. 2. Færdselsstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for køreundervisning til de enkelte kategorier i undervisningsplaner. Undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed. Færdselsstyrelsen offentliggør de til enhver tid gældende undervisningsplaner på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Undervisningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, køreeleven skal besidde for at erhverve kørekort.

Stk. 4. Det nærmere indhold i de enkelte moduler fastsættes i undervisningsplanen for kørekortkategorien.

Stk. 5. Køreundervisningen skal være læringsorienteret og ikke prøveorienteret.

Stk. 6. Rækkefølgen af de enkelte emner inden for det pågældende modul er valgfri, medmindre andet fremgår af undervisningsplanen.

Stk. 7. Før undervisningen i de praktiske øvelser i et emne eller en manøvre skal det tilhørende teoretiske pensum være gennemgået.

Stk. 8. Køreundervisningen skal tilrettelægges således, at køreeleven føres fra en lettere til en vanskeligere praktisk øvelse.

§ 3.§-link ↗

Undervisningen skal foregå hos en kørelærer, der skal være godkendt til at virke som kørelærer til den kategori, som køreeleven skal modtage undervisning i.

§ 4. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen gennemføres i moduler, hvor opfyldelse af målet for et modul er en forudsætning for, at køreeleven kan fortsætte til næste modul.

Stk. 2. En lektion, der ikke er gennemført tilfredsstillende i modulet, skal gentages eller repeteres i et sådant omfang, at køreeleven kan gennemføre lektionen med tilfredsstillende resultat. Først når alle lektioner i et modul er gennemført med et tilfredsstillende resultat, kan køreeleven fortsætte til næste modul.

Stk. 3. Kørelæreren vurderer ved afslutningen af hvert modul, om køreeleven har opnået de kompetencer, der skal erhverves i modulet.

§ 5. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori AM (stor knallert) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori AM skal omfatte mindst 27 lektioner i teoretiske emner og mindst 12 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 3 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 3 praktiske lektioner. 4) Modul 4: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. 5) Modul 5: Minimum 2 praktiske lektioner.

§ 6. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori A1 (lille motorcykel) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori A1 skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 4) Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 5) Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 7. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori A2 (mellemstor motorcykel) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori A2 skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 4) Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 5) Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 8. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori A (stor motorcykel) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplanen for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori A skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 4) Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 5) Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 9. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori B består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori B skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 24 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 3 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 6 praktiske lektioner. 4) Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 6 praktiske lektioner. 5) Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 9 praktiske lektioner.

§ 10. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori B/E og den særlige uddannelse til B+ består af 1 modul, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori B/E og den særlige uddannelse til B+ skal omfatte mindst 4 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed.

§ 11. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori C1 består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C1 (lille lastbil) og kategori D1 (lille bus).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori C1 skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 12. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori C1/E består af 2 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori C1/E skal omfattemindst 10 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 10 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 2 praktiske lektioner.

§ 13. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori C består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C (stor lastbil) og kategori D (stor bus).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori C skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 14. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til C/E består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C/E (stor lastbil med stort påhængskøretøj).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori C/E skal omfatte mindst 13 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 15. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori D1 består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C1 (lille lastbil) og kategori D1 (lille bus).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori D1 skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 16. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori D1/E består af 2 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori D1/E skal omfatte mindst 10 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 10 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 2 praktiske lektioner.

§ 17. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori D består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C (stor lastbil) og kategori D (stor bus).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori D skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. 3) Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner.

§ 18. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Køreuddannelsen til kategori D/E består af 2 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj).

Stk. 2. Køreundervisning til kategori D/E skal omfatte mindst 10 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: 1) Modul 1: Minimum 10 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. 2) Modul 2: Minimum 2 praktiske lektioner.

§ 19. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Hvis køreeleven gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne A1, A2 eller A samtidig med kategori B, jf. § 26, stk. 1 og 2, skal undervisningen i de teoretiske emner til de to kategorier sammenlagt omfatte mindst 39 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2.

Stk. 2. Hvis køreeleven gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne C1 eller C og en af kategorierne D1 eller D samtidig, jf. § 26, stk. 3 og 4, skal undervisningen i de teoretiske emner til de to kategorier sammenlagt omfatte mindst 26 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 13, stk. 2, § 15, stk. 2, og § 17, stk. 2.

§ 20. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Lektioner, der kan indgå i sammentællingen af det obligatoriske mindste lektionstal for den enkelte kørekortkategori, skal have en varighed på mindst 45 sammenhængende minutter.

Stk. 2. Lektioner kan have en varighed, der er kortere eller længere end 45 minutter. Overskydende minutter tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindste krav til antallet af lektioner er opfyldt. Lektioner af en varighed på under 45 minutter tæller tilsvarende ikke med i opgørelsen.

§ 21. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

For kategori AM, A1, A2, A og B må undervisningen på samme undervisningsdag højst bestå af 8 lektioner af 45 minutter, hvoraf praktisk køreundervisning højst må udgøre 3 lektioner af 45 minutter, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. For kategori A1, A2 og A er det på lukket øvelsesplads tilladt at gennemføre 4 lektioner i praktisk køreundervisning af 45 minutter. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner.

Stk. 3. For kategori A1, A2 og A er det på køreteknisk anlæg tilladt at gennemføre op til 5 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning, jf. dog stk. 5. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre op til 9 lektioner.

Stk. 4. For kategori B er det på køreteknisk anlæg tilladt at gennemføre op til 4 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning, jf. dog stk. 5. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner.

Stk. 5. For de elever, der er undtaget fra motorvejskørsel efter undervisningsplanen, men som ønsker at gennemføre motorvejskørsel, er det tilladt at gennemføre 1 yderligere praktisk lektion af 45 minutter, når dette sker forud for eller i forlængelse af gennemførelse af praktisk køreundervisning på køreteknisk anlæg. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 9 lektioner for kategori A1, A2 og A, og for kategori B højst 8 lektioner.

Stk. 6. Det er tilladt på samme undervisningsdag at fortsætte undervisningen udover de i stk. 1-5 anførte maksimale antal lektioner af 45 minutter, såfremt undervisningsmæssige hensyn gør dette hensigtsmæssigt og nødvendigt for køreelevens indlæring af indholdet af den omhandlede lektion. Der må højst gives 30 minutters ekstra undervisning i teoretisk og praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) pr. undervisningsdag. Den ekstra undervisning tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindstekrav til antallet af lektioner er opfyldt, men skal fremgå af modulplanens oplysninger om faktisk undervisningstid.

§ 22. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

For kategori B/E, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E må undervisningen på samme undervisningsdag højst bestå af 8 lektioner af 45 minutter, hvoraf praktisk køreundervisning højst må udgøre 3 lektioner af 45 minutter, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. På køreteknisk anlæg er det tilladt at gennemføre op til 4 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning, jf. dog stk. 3. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner.

Stk. 3. For de elever, der er undtaget fra motorvejskørsel efter undervisningsplanen, men som ønsker at gennemføre motorvejskørsel, er det tilladt at gennemføre 1 yderligere praktisk lektion af 45 minutter, når dette sker forud for eller i forlængelse af gennemførelse af praktisk køreundervisning på køreteknisk anlæg. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner.

Stk. 4. Det er tilladt på samme undervisningsdag at fortsætte undervisningen udover de i stk. 1-3 anførte maksimale antal lektioner af 45 minutter, såfremt undervisningsmæssige hensyn gør dette hensigtsmæssigt og nødvendigt for køreelevens indlæring af indholdet af den omhandlede lektion. Der må højst gives 30 minutters ekstra undervisning i teoretisk og praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) pr. undervisningsdag. Den ekstra undervisning tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindstekrav til antallet af lektioner er opfyldt.

§ 23. · Modulopbygget uddannelsesforløb§-link ↗

Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne A1, A2, A og B skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage.

Stk. 2. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne C1, C, D1 og D skal strække sig over mindst 12 undervisningsdage.

Stk. 3. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne AM og C/E skal strække sig over mindst 10 undervisningsdage.

Stk. 4. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori C1/E, D1/E og D/E skal strække sig over mindst 7 undervisningsdage.

Stk. 5. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori B/E og den særlige uddannelse til B+ skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage.

Kapitel 2 · Praktisk gennemførelse af den teoretiske køreundervisning

§ 24.§-link ↗

En kørelærer må højst undervise 32 elever ad gangen.

Stk. 2. Teoriundervisning gennemføres i et fysisk teorilokale, jf. dog § 25.

Stk. 3. I teoriundervisningen kan digitale undervisningsprogrammer anvendes på samme vilkår som andre hensigtsmæssige hjælpemidler. Ved et digitalt undervisningsprogram forstås et medie, hvor eleven selvstændigt kan gennemføre teoriundervisningen. Den godkendte kørelærer skal være til stede i undervisningslokalet sammen med køreeleverne som aktiv vejleder og diskussionspartner for køreeleverne.

Stk. 4. Teoriundervisning, der enten er kompliceret eller indebærer bearbejdning af køreelevernes holdning og adfærd, skal altid gennemføres som en aktiv dialog mellem kørelæreren og alle køreelever på holdet.

§ 25.§-link ↗

Kørelæreren kan sammen med eleven planlægge, at undervisningsplanernes afsnit 1, 3, 6, 9 og 10 kan gennemføres ved selvstudium. Der må dog ikke foretages selvstudie i undervisningsplanens afsnit 10 i modul 1.

Stk. 2. Selvstudium kan kun gennemføres ved teoretiske emner.

Stk. 3. Ved selvstudium forstås i denne bekendtgørelse, at køreeleven selv tilegner sig viden i de nævnte afsnit i undervisningsplanen, jf. stk. 1. Kørelæreren skal dog i alle tilfælde sikre sig, at eleven har indlært uddannelsesmålene i det omhandlede afsnit i tilfredsstillende omfang.

Stk. 4. Selvstudium kan ikke udgøre mere end 7 lektioner for kategori AM, A1, A2, A og B.

Stk. 5. Selvstudium kan ikke udgøre mere end 4 lektioner i køreuddannelsen for kategori C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E.

Stk. 6. Der kan ikke foretages selvstudie i køreuddannelsen for kategori B/E.

Stk. 7. Det skal fremgå af modulplanen, om der er gennemført selvstudium i køreuddannelsen efter stk. 4 og 5.

§ 26.§-link ↗

Teoriundervisningen kan gives samtidig til køreelever, der ønsker kørekort til enten kategori A1, kategori A2 eller kategori A, og køreelever, der ønsker kørekort til kategori B. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier.

Stk. 2. For køreelever, der på samme tid ønsker kørekort til en af kategorierne A1, A2 eller A og kategori B, kan undervisning i teori gives samtidigt. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier.

Stk. 3. Undervisning i teori kan gives samtidig til køreelever, der ønsker kørekort til enten kategori C1 eller kategori C, og køreelever, der ønsker kørekort til enten kategori D1 eller kategori D. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier.

Stk. 4. For køreelever, der på samme tid ønsker kørekort til kategori C1 eller C og kørekort til enten kategori D1 eller kategori D, kan undervisning i teori gives samtidigt. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier.

Stk. 5. Den undervisende kørelærer skal være godkendt som kørelærer til de kategorier, der undervises samtidigt i.

§ 27. · Undervisningens påbegyndelse ved udvidelse af kørekort§-link ↗

Undervisning til kategorierne C1, C, D1 og D må først påbegyndes, når køreeleven har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 2. Undervisning til kategorierne B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E må først påbegyndes, når køreeleven har erhvervet kørekort til henholdsvis kategorierne B, C1, C, D1, og D.

Stk. 3. Har køreeleven tidligere erhvervet kørekort til kategori B, eller har køreeleven tidligere erhvervet kørekort til kategorierne C1, C, D1 eller D, kan undervisning til kategorierne C1, C, D1, D og B/E og den særlige uddannelse til B+ henholdsvis kategorierne C1/E, C/E, D1/E og D/E påbegyndes, uanset at førerretten betinget eller ubetinget er frakendt vedkommende, jf. dog færdselslovens § 64, stk. 4.

§ 28. · Køreundervisning på lukkede øvelsespladser§-link ↗

Den indledende praktiske køreundervisning til kategorierne AM, A1, A2, A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, som fremgår af bilag 2, afsnit I.

Stk. 2. Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til undervisningsplanerne til kategorierne AM, A1, A2, A og B samt bilag 2, afsnit I.

§ 29. · Køreundervisning på lukkede øvelsespladser§-link ↗

Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 3 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategori AM.

Stk. 2. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategorierne A1, A2 og A.

Stk. 3. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 3 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategori B.

§ 30. · Øvelseskørsel§-link ↗

Øvelseskørsel, herunder den indledende køreundervisning på lukket øvelsesplads, må tidligst finde sted 3 måneder før det tidspunkt, hvor køreeleven opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. bestemmelserne herom i kørekortbekendtgørelsen.

Stk. 2. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, skal opfylde betingelserne i bilag 1.

Stk. 3. Øvelseskørsel til kategori A1, A2 og A må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren skal, hvis der undervises mere end en elev ad gangen, overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren eller en håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, jf. færdselslovens § 55 a, stk. 3, og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort. Ved undervisning af én elev kan kørelæreren overvåge kørslen fra motorcyklens bagsæde.

Stk. 4. Øvelseskørsel til kategori AM må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren skal overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren eller en håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, jf. færdselslovens § 55 a, stk. 3, og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort.

Stk. 5. Øvelseskørsel til traktor/motorredskab må kun finde sted med én elev ad gangen.

§ 31. · Køreundervisning på køretekniske anlæg§-link ↗

Den afsluttende køreundervisning til kategorierne A1, A2, A, B, C1, C, C/E, D1 og D skal foregå på et køreteknisk anlæg, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 2, afsnit II.

Stk. 2. Med hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A1, A2, A, B, C1, C, C/E, D1, og D samt bilag 2, afsnit II.

§ 32. · Køreundervisning på køretekniske anlæg§-link ↗

Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 5 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori A1, A2 og A.

Stk. 2. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori B.

Stk. 3. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategorierne C1, C, D1, D og C/E.

§ 33. · Dokumentation for gennemført køreundervisning§-link ↗

I forbindelse med en elevs køreundervisning til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D, B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E og den særlige uddannelse til B+ skal Færdselsstyrelsens modulplan anvendes. Modulplanen er tilgængelig på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Modulplanen skal anvendes som dokumentation for, at køreuddannelsen er tilrettelagt og gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i undervisningsplanen for den enkelte kørekortkategori. Modulplanen er også et informationsmateriale til køreeleven om det uddannelsesforløb, der er indgået aftale om.

Stk. 3. Ved deltagelse i forsøgsordningerne vedrørende kode 78, jf. §§ 60 og 62, udfyldes oplysningsfelt på modulplanen.

§ 34. · Dokumentation for gennemført køreundervisning§-link ↗

Modulplanen skal udfyldes med følgende oplysninger: 1) Køreskolens navn, CVR-nummer, adresse og telefonnummer. 2) Køreelevens navn, adresse og telefonnummer. 3) Den eller de undervisende kørelæreres navne. 4) Oplysning om de faktiske anvendte lektioner i de enkelte moduler på henholdsvis teoretisk og praktisk køreundervisning. 5) Repetition af tidligere gennemførte lektioner, der gennemføres efter en ikke bestået praktisk køreprøve. 6) Oplysning om antallet af lektioner, der er gennemført som selvstudium, jf. § 25.

Stk. 2. Ved faktisk anvendte lektioner, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, forstås den tid, hvor køreeleven er til stede i teorilokalet og modtager undervisning af kørelæreren, eleven gennemfører selvstudium og den tid, hvor køreeleven undervises ved eller i øvelseskøretøjet eller udfører kontrol af øvelseskøretøjets udstyr under kørelærerens opsyn samt den tid, hvor køreeleven undervises som fører af øvelseskøretøjet. Til faktisk anvendt tid medregnes ikke den tid, hvor køreeleven er passager i øvelseskøretøjet.

Stk. 3. Køreeleven skal senest ved køreundervisningens første undervisningslektion have udleveret kopi af modulplanen i papirformat eller gøres tilgængelig for eleven i digital form. Modulplanen skal være til stede under hele uddannelsesforløbet og medbringes under praktisk køreundervisning.

§ 35. · Dokumentation for gennemført køreundervisning§-link ↗

Kørelæreren bekræfter ved sin underskrift på modulplanen, at modulerne er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og retningslinjerne i undervisningsplanen for den enkelte kørekortkategori. Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion i modulet, underskrive erklæringen i modulplanen.

Stk. 2. Den undervisende kørelærer skal straks efter afslutningen af hvert modul i modulplanen med sin underskrift bekræfte, at der er undervist i indholdet af de omhandlede afsnit i undervisningsplanen, herunder bekræfte datoen for afslutningen af modulet og den faktisk anvendte tid. Er modulplanen i papirformat, underskrives der i kørelærerens eksemplar, mens den digitale modulplan kan underskrives ved hjælp af en digital løsning.

Stk. 3. Ved anvendelse af en modulplan i papirformat, må der ikke anvendes stempel, faksimilestempel, initialer eller lignende som erstatning for en underskrift.

§ 36. · Dokumentation for gennemført køreundervisning§-link ↗

Kørelæreren skal på forlangende forevise modulplanen for kommunen, Færdselsstyrelsen, politiet eller anden kontrolmyndighed, herunder udlevere modulplanen til kontrolmyndighedens nærmere kontrol.

Stk. 2. Hvis køreeleven skifter kørelærer i undervisningsforløbet, skal den hidtidige kørelærer snarest muligt udlevere den underskrevne modulplan til køreeleven til brug i den fortsatte køreundervisning. Kørelæreren har desuden pligt til at udlevere oplysninger om antallet af gennemførte teoretiske og praktiske lektioner og om, hvilke afsnit i den relevante undervisningsplan, der er gennemført, når kørelærerskiftet sker under et ikke afsluttet modul.

Stk. 3. Kørelæreren skal opbevare modulplanen i mindst to år efter afslutningen af køreuddannelsesperioden.

Kapitel 3 · Almindelige regler om køreprøver

§ 37.§-link ↗

Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for lille knallert, medmindre andet er bestemt efter reglerne i kapitel 4.

§ 38.§-link ↗

Der bestilles køreprøver efter bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsen. Køreprøver afholdes af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2. Køreprøver, dog ikke kontrollerende køreprøver, jf. kørekortbekendtgørelsens bestemmelser herom, og køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring, kan for tjenestegørende personel under Forsvarsministeriet og for personel ved redningsberedskabet aflægges over for en køredommer, når vedkommendes funktion tilsiger, at vedkommende har kørekort.

Stk. 3. Personer, der skal virke som prøvesagkyndige ved køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest, som køredommere ved køreprøver og praktiske prøver eller som tilsynsførende ved teoriprøver, skal opfylde bestemmelserne i bilag 4.

§ 39.§-link ↗

Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Prøven til kategori A2, jf. kørekortbekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 1, og kategori A, jf. kørekortbekendtgørelsens § 43, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, består kun af en praktisk prøve. Det samme gælder for prøven til kategori B/E og den prøve, der er nævnt i kørekortbekendtgørelsens § 20, stk. 2 (særlig uddannelse til B+).

§ 40.§-link ↗

Ved aflæggelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve skal ansøgningsblanketten, den underskrevne modulplan og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes.

Stk. 2. Ved aflæggelse af teoriprøve og praktisk prøve skal ansøgeren godtgøre sin identitet over for Færdselsstyrelsen.

Stk. 3. Ansøgerens identitet kan godtgøres ved forevisning af et gyldigt kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land eller ved forevisning af gyldigt pas.

Stk. 4. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort eller pas, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt gyldig vellignende billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed.

Stk. 5. For ansøgere, der ikke har mulighed for at få udstedt billedlegitimation fra en offentlig myndighed på grund af ansøgerens opholdsstatus, kan Færdselsstyrelsen tillade, at der forevises anden legitimation.

§ 41.§-link ↗

Køreprøve og praktisk prøve til kategori A2 og A, køreprøver til kategorierne AM, A1, B, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E og den i kørekortbekendtgørelsens § 20, stk. 2, omtalte prøve (særlig uddannelse til B+) gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, afsnit I.

Stk. 2. Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne D1 og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, afsnit II og III.

Stk. 3. Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D1 eller D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D1 eller D, hvis teoriprøven til kategori D1 eller D er bestået.

§ 42.§-link ↗

Køreprøven kan aflægges på dansk, engelsk, grønlandsk eller færøsk. I Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune, Tønder Kommune og Sønderborg Kommune kan køreprøven også gennemføres på tysk.

Stk. 2. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring kan aflægges på dansk eller engelsk.

Stk. 3. Udgifter til tolk til hørehæmmede (tegnsprogstolkning) afholdes af Færdselsstyrelsen.

§ 43.§-link ↗

Resultatet af en teoriprøve eller en praktisk prøve meddeles ansøgeren straks efter prøvens bedømmelse.

§ 44.§-link ↗

Aflægger en førstegangserhverver af kørekort til kategori B en praktisk prøve uden at bestå prøven, kan en ny praktisk prøve ikke aflægges, før der er forløbet syv dage fra den seneste praktiske prøve. Ved beregning af syv dage forstås den samme ugedag den følgende uge.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for praktiske prøver til kategori B, der aflægges af tjenestegørende personel under Forsvarsministeriet og personel ved redningsberedskabet, hvis prøven aflægges over for en køredommer i forsvaret eller i det statslige beredskab.

§ 45.§-link ↗

Hvis en kørekortansøger under en køreprøve skaffer sig eller giver en anden kørekortansøger uretmæssig hjælp, medbringer eller benytter ikke tilladte hjælpemidler eller elektronisk udstyr, kan en ny køreprøve ikke gennemføres, før der er forløbet seks måneder fra den tidligere køreprøve. Ved beregning af 6 måneder forstås den samme kalenderdag 6 måneder senere.

Stk. 2. Elektronisk udstyr til brug for identifikation af eleven og som er nødvendigt for at logge ind og gennemføre den digitale teoriprøve, kan dog medbringes og anvendes indtil teoriprøven påbegyndes. Efter dette tidspunkt skal det elektroniske udstyr være slukket, således at det ikke kan benyttes under prøven.

§ 46. · Teoriprøve§-link ↗

Teoriprøve til kategorierne AM, A1, A2, A og B kan først aflægges, når undervisning i modul 1-4, jf. §§ 5-9, er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for, at modulerne kan betragtes som gennemført.

§ 47. · Teoriprøve§-link ↗

Teoriprøve til kategorierne C1, C, C/E, D1, og D kan først aflægges, når undervisning i modul 1 og 2, jf. §§ 11, 13-15 og 17, er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at modulerne kan betragtes som gennemført.

§ 48. · Teoriprøve§-link ↗

Teoriprøve til kategorierne C1/E, D1/E og D/E kan først aflægges, når undervisning i modul 1, jf. §§ 12, 16 og 18, er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at modulet kan betragtes som gennemført.

§ 49. · Teoriprøve§-link ↗

Teoriprøve kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsen. Ansøgere, der ønsker kørekort til traktor/motorredskab, kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før, alderskravet er opfyldt.

§ 50. · Teoriprøve§-link ↗

Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på lukket øvelsesplads, skal senest før teoriprøvens aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen i kørsel på lukket øvelsesplads har fundet sted, jf. §§ 28-29.

Stk. 2. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, afgiver desuden erklæring om, at der er gennemført den undervisning, som kræves for at aflægge teoriprøve, jf. §§ 46-48, samt at undervisningen er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i køreuddannelsesforløbet, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion i det afsluttende modul inden teoriprøven, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningen er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

§ 51. · Teoriprøve§-link ↗

En bestået teoriprøve bevarer sin gyldighed i 18 måneder. Efter dette tidspunkt skal ansøgeren bestå en ny teoriprøve for at kunne aflægge praktisk prøve.

§ 52. · Praktisk prøve§-link ↗

Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået.

Stk. 2. Den praktiske prøve kan dog først aflægges, når samtlige obligatoriske teoretiske og praktiske lektioner er gennemført, jf. §§ 5-19, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at modulet kan betragtes som gennemført.

§ 53. · Praktisk prøve§-link ↗

Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal senest før den praktiske prøves aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted.

Stk. 2. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, afgiver desuden erklæring om, at der er gennemført den undervisning, som kræves for at aflægge praktisk prøve, jf. § 52, stk. 2. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i køreuddannelsesforløbet, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion i det afsluttende modul inden den praktiske prøve, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningen er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Ved den praktiske prøve skal erklæringen om køreundervisning tillige være underskrevet af køreeleven.

§ 54. · Praktisk prøve§-link ↗

Den praktiske prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsen.

Stk. 2. Den praktiske prøve skal bestås inden 18 måneder efter, at teoriprøven er bestået.

Stk. 3. Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 1.

Stk. 4. Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 71, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag 1.

§ 55. · Praktisk prøve i køretøj med automatgear§-link ↗

En praktisk køreprøve kan aflægges i et køretøj med manuelt gear eller automatgear.

Stk. 2. Ved et ”køretøj med manuelt gear” forstås et køretøj, der indeholder en koblingspedal, eller et håndtag, der betjenes manuelt, for kategori A, A2 og A1, som skal betjenes af føreren, når køretøjet skal starte eller stoppe, og når der skiftes gear.

Stk. 3. Ved et ”køretøj med automatgear” forstås et køretøj uden koblingspedal, eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A.

§ 56. · Praktisk prøve i køretøj med automatgear§-link ↗

Kørsel med et køretøj med manuelt gear er betinget af en bestået praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Dette gælder ikke for praktiske prøver til knallert eller traktor/motorredskab, der således er undtaget fra reglerne om kode 78.

§ 57. · Praktisk prøve i køretøj med automatgear§-link ↗

Består ansøgeren den praktiske køreprøve i et køretøj med automatgear, anføres kode 78 på det kørekort, som udstedes på grundlag af prøven, jf. dog stk. 3 og 4 og § 56, 2. pkt.

Stk. 2. Kørekort, der er påtegnet kode 78, må kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear.

Stk. 3. Bestås en kontrollerende køreprøve i et motorkøretøj med automatgear anføres dette ikke på kørekortet. En begrænsning, som allerede er påført ansøgerens kørekort, vil dog fortsat være gældende.

Stk. 4. Hvis ansøgeren allerede har kørekort til et køretøj med manuelt gear i mindst én af kategorier B, B/E, C, C/E, C1, C1/E, D, D/E, D1 eller D1/E og under den praktiske prøve er blevet prøvet i sikker og energieffektiv kørsel, skal der ikke anføres begrænsninger på kørekortet for kategori B/E-, C-, C/E-, C1-, C1/E-, D-, D/E-, D1- eller D1/E-køretøjer indeholdende automatgear.

§ 58. · Praktisk prøve i køretøj med automatgear§-link ↗

Hvis ansøgeren efter at have bestået den praktiske prøve i et motorkøretøj med automatgear ønsker at føre et motorkøretøj med manuelt gear, skal vedkommende bestå den praktiske prøve til den pågældende kategori i et motorkøretøj med manuelt gear.

§ 59. · Praktisk prøve i køretøj med automatgear§-link ↗

For kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 og D gælder den begrænsning, der eventuelt følger af indehaverens kørekort til henholdsvis kategori D1 og D.

§ 60. · Forsøgsordning for kode 78 i forbindelse med erhvervelse af kørekort til kategori B§-link ↗

Kode 78 anføres ikke på kørekort til kategori B, hvis ansøgeren gennemfører syv lektioners køreundervisning som led i køreuddannelsen til kategori B i et køretøj, der er forsynet med manuelt gear forud for en praktisk prøve, der gennemføres i et køretøj med automatgear.

Stk. 2. De syv lektioners køreundervisning, jf. stk. 1, kan udgøre en del af de minimumslektioner i praktisk køreundervisning, der er nævnt i § 9, stk. 2, eller kan gennemføres som repetitionslektioner i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil). Ingen af de syv lektioner må gennemføres på køreteknisk anlæg eller være lektioner i kørsel på motorvej, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil), afsnit 7.16.

Stk. 3. Mindst fire af de syv lektioners køreundervisning, jf. stk. 1, skal gennemføres på offentlig vej.

Stk. 4. Køreunderundervisning efter stk. 1-3, skal være modtaget af en kørelærer, der er godkendt til at virke som kørelærer i kategorien.

Stk. 5. Kørekortet påføres kode 148, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 3, afsnit III, der angiver, at den praktiske prøve er aflagt i et køretøj med automatgear, men at der er gennemført påkrævet undervisning i overensstemmelse med denne bestemmelse i et køretøj med manuelt gear.

Stk. 6. Køretøjer, der anvendes til den uddannelse, der er omfattet af denne bestemmelse, skal være forsynet med manuel gearkasse og skal opfylde bestemmelserne i bilag 1 for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B.

Stk. 7. Kode 148 på kørekortet kan ophæves, hvis kørekortindehaveren aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Dette gælder dog ikke praktiske prøver til kategori A1, A2 og A.

§ 61. · Forsøgsordning for kode 78 i forbindelse med erhvervelse af kørekort til kategori B§-link ↗

For køreelever omfattet af forsøgsordningen for kode 78 i § 60, skal modulplanen indeholde oplysning om, hvilken del af den praktiske køreundervisning, der er gennemført i et køretøj med manuelt gear, herunder hvilke af de syv lektioner, der er gennemført på offentlig vej.

Stk. 2. Køreelev og kørelærer skal i ansøgningen om kørekort afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning som nævnt i § 60.

§ 62. · Forsøgsordning med fjernelse af kode 78 efter erhvervelse af kørekort til kategori B§-link ↗

I de tilfælde, hvor et kørekort til kategori B er påført kode 78 på baggrund af en praktisk prøve, der har været gennemført i et køretøj med automatgear, kan der udstedes nyt kørekort uden kode 78, hvis kørekortindehaveren gennemfører syv lektioner af den praktiske køreundervisning, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil). Ingen af de syv lektioner må være lektioner i kørsel på motorvej, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil), afsnit 7.16.

Stk. 2. Mindst fire af de syv lektioners køreundervisning, jf. stk. 1, skal gennemføres på offentlig vej.

Stk. 3. Køreunderundervisning efter stk. 1 og 2, skal være modtaget af en kørelærer, der er godkendt til at virke som kørelærer i kategorien og gennemføres som et sammenhængende forløb.

Stk. 4. Kørekortet påføres kode 148, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 3, afsnit III, der angiver, at den praktiske prøve er aflagt i et køretøj med automatgear, men at der er gennemført påkrævet undervisning i overensstemmelse med denne bestemmelse i et køretøj med manuelt gear.

Stk. 5. Køretøjer, der anvendes til den uddannelse, der er omfattet af denne bestemmelse, skal være forsynet med manuel gearkasse og skal opfylde bestemmelserne i bilag 1 for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B.

Stk. 6. Kode 148 på kørekortet kan ophæves, hvis kørekortindehaveren aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear, dog bortset fra praktiske prøver til kategori A1, A2 og A.

§ 63. · Forsøgsordning med fjernelse af kode 78 efter erhvervelse af kørekort til kategori B§-link ↗

Kørekortindehaver og kørelærer skal i ansøgningen om fjernelse af kode 78 afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning i overensstemmelse med § 62.

Kapitel 4 · Køreprøver til lille knallert for personer, der er fyldt 18 år

§ 64.§-link ↗

Der bestilles teoriprøver efter bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsen. Teoriprøven afholdes af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2. Teoriprøven kan tidligst aflægges den dag, hvor ansøgeren fylder 18 år.

§ 65.§-link ↗

Ved aflæggelse af teoriprøven skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes.

Stk. 2. Ved aflæggelse af teoriprøven skal ansøgeren godtgøre sin identitet over for Færdselsstyrelsen.

Stk. 3. Ansøgerens identitet kan godtgøres ved forevisning af et gyldigt kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land eller ved forevisning af gyldigt pas.

Stk. 4. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort eller pas, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt gyldig vellignende billedlegitimation, der er udstedt af en offentlig myndighed.

Stk. 5. For ansøgere, der ikke har mulighed for at få udstedt billedlegitimation fra en offentlig myndighed på grund af ansøgerens opholdsstatus, kan Færdselsstyrelsen tillade, at der forevises anden legitimation.

§ 66.§-link ↗

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med bilag 3, afsnit I. Bestemmelserne i § 38, stk. 3, § 42, stk. 1 og 3, og § 45 finder tilsvarende anvendelse.

§ 67.§-link ↗

Resultatet af teoriprøven skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren.

§ 68. · Køreuddannelse og køreprøver til lille knallert for personer under 18 år§-link ↗

Kommunen sørger for undervisning i færdselsreglerne og i kørsel med lille knallert (knallertundervisning).

Stk. 2. Undervisningen skal gennemføres efter de retningslinjer for knallertundervisning, der er udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Færdselsstyrelsen og bestemmelserne i bilag 5.

Stk. 3. Undervisningen skal forestås af undervisere, der har de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger, og som har gennemført et grundkursus for undervisere i obligatorisk knallertundervisning, der er godkendt af Rådet for Sikker Trafik.

Stk. 4. Undervisningen tilrettelægges med en varighed på mindst 30 lektioner af mindst 45 minutters varighed. Undervisningen skal bestå af mindst 16 lektioner i teori og risikoforståelse og mindst 14 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel). Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes inden for de 30 lektioner.

Stk. 5. En elev, der har været fraværende i højst 4 lektioner, kan anses for at have gennemført knallertundervisningen, hvis elevens underviser finder det forsvarligt. Eleven skal dog altid have deltaget i øvelseskørsel på lukket øvelsesplads.

Stk. 6. Undervisningsforløbet inklusive teoriprøven og den praktiske prøve skal strække sig over mindst 14 dage.

Stk. 7. Al øvelseskørsel skal ske under overvågning af underviseren, der højst må have opsyn med 6 elever ad gangen.

§ 69. · Køreuddannelse og køreprøver til lille knallert for personer under 18 år§-link ↗

Knallertundervisningen kan tidligst påbegyndes, når eleven er fyldt 14 år og 6 måneder.

Stk. 2. Kommunen kan kræve, at det i bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område fastsatte beløb betales, inden eleven kan påbegynde undervisningen.

§ 70. · Køreuddannelse og køreprøver til lille knallert for personer under 18 år§-link ↗

Kommunen afholder teoriprøve og praktisk prøve for ansøgere, der har modtaget knallertundervisning. Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5.

Stk. 2. Ved aflæggelse af teoriprøve skal ansøgeren godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2. Teoriprøven kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Stk. 3. Den praktiske prøve kan først aflægges, når teoriprøven er bestået, og kommunen har konstateret, at betingelserne for udstedelse af kørekort i øvrigt er opfyldt. Den praktiske prøve kan aflægges, selvom ansøgeren ikke er fyldt 15 år.

Stk. 4. Ved afholdelse af den praktiske prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Ansøgeren skal desuden godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2. Den praktiske prøve kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Stk. 5. Bedømmelsen af den praktiske prøve må ikke foretages af ansøgerens egen underviser. Personen, der bedømmer den praktiske prøve (censor), skal opfylde betingelserne i § 68, stk. 3.

Stk. 6. Er den praktiske prøve ikke bestået senest 12 måneder efter den dag, ansøgeren påbegyndte knallertundervisningen, skal ansøgeren begynde forfra på knallertundervisningen, jf. § 68.

Kapitel 5 · Administrative bestemmelser

§ 71.§-link ↗

Afgørelser om køreprøver træffes af Færdselsstyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Klager over teoriprøver og praktiske prøver, der afholdes af kommunen, afgøres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og Færdselsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 6-7.

Stk. 4. Fristen for at klage efter stk. 1-3 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Stk. 5. Trafikstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Færdselsstyrelsens afgørelser efter § 72 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Færdselsstyrelsens afgørelser om afvisning af ny køreprøve på baggrund af reglerne i §§ 44 og 45, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 72. · Dispensationer§-link ↗

Færdselsstyrelsen kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, og det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder EU-regler på området, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan ikke dispensere fra reglerne i §§ 44 og 45.

Kapitel 6 · Straffebestemmelser

§ 73.§-link ↗

Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 2, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 6-8, § 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, stk. § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 17, stk. 2, § 18, stk. 2, § 19, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1-3, § 23, § 24, stk. 1, 3 og 4, § 25, § 26, § 27, § 28, stk. 1, § 29, § 30, § 31, stk. 1, § 32, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, og § 36, eller 2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

Kapitel 7 · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 74.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 617 af 15. juni 2026 om køreuddannelser og køreprøver ophæves.

§ 75.§-link ↗

For køreelever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. juli 2026, skal køreeleven vælge, om køreuddannelsen fortsættes efter 1) de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort, jf. stk. 2 og 3, eller 2) reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Fortsættes køreuddannelsen efter stk. 1, nr. 1, finder følgende bestemmelser anvendelse for køreuddannelsen og aflæggelse af køreprøve: 1) §§ 40, 43 og 45, § 46, stk. 1-3 og 5-11, § 47, stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 48, 49, 51 og 52, § 60, stk. 4, 1. pkt., § 62, stk. 1 og 2, § 64, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 139, stk. 1, bilag 3, afsnit I-VI og VIII, bilag 4, bilag 5, afsnit III a, bilag 6 og bilag 7, afsnit I og II, i bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort. 2) De uddannelsesplaner, der er nævnt i § 76, stk. 2, nr. 6-17, i bekendtgørelse nr. 617 af 15. juni 2026 om køreuddannelser og køreprøver.

Stk. 3. Køreelever, der fortsætter køreuddannelsen efter stk. 1, nr. 1, skal afslutte køreuddannelsen og aflægge køreprøve efter reglerne i denne bekendtgørelse, hvis køreuddannelsen og køreprøverne ikke er afsluttet og bestået inden den 1. januar 2027. En teoriprøve, der er aflagt og bestået efter reglerne i bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort bevarer sin gyldighed, selvom den praktiske prøve ikke er bestået inden den 1. januar 2027, jf. dog § 51.

Stk. 4. Færdselsstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for indplacering af det undervisningsforløb, der allerede er gennemført efter bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort, i et modulopbygget køreuddannelsesforløb efter denne bekendtgørelse, herunder om antallet af påkrævede obligatoriske lektioner, der kan godskrives.

§ 76.§-link ↗

Ønsker en kørekortansøger eller kørekortindehaver at gøre brug af forsøgsordning for anvendelse af kode 78, må køreundervisning i et køretøj med manuelt gear efter kravene i § 60, først påbegyndes den 1. juli 2024 eller senere. Tilsvarende gælder for den kørekortansøger eller kørekortindehaver, der ønsker at fjerne kode 78, jf. § 62.

§ 77.§-link ↗

Sager, der er indbragt for politiet inden den 1. oktober 2021, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af politiet, færdigbehandles af Færdselsstyrelsen.