§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2026 efter § 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
§ 2.§-link ↗
Det særlige tilskud for 2026 ydes til kommuner, hvor udviklingen i antallet af dagpengemodtagere opgjort i fuld- tidspersoner ifølge opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings målesystem Jobindsats.dk i perioden 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint, jf. § 23 b, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Stk. 2. Der anvendes følgende landsdelsinddeling: København og Østsjælland, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Bornholm, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland. Fordelingen af kommuner på de 8 landsdele fremgår af bilag 1.
§ 3.§-link ↗
Tilskuddet udgør 160.300 kr. pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen, tillagt 3 procentpoint dog fratrukket 0,01 pct. af kommunens statsgaranterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.
Stk. 2. Tilskuddet pr. bruttoledig er fastsat på grundlag af de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret 2026 og antallet af bruttoledige dagpengemodtagere (ledige og aktiverede), der ligger til grund for dette skøn.
§ 4.§-link ↗
Samtlige kommuner bidrager til den særlige tilskudsordning i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede befolkningstal pr. 1. januar 2026 som opgjort af Danmarks Statistik.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2026.