§ 1.§-link ↗
Til finansiering af udgifterne ved undersøgelser vedrørende verifikatorer, jf. §§ 38-42 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering, og driften af Revisornævnet opkræver Erhvervsstyrelsen årligt et gebyr fra uafhængige erklæringsudbydere, der pr. 1. januar det pågældende år er registreret i registeret over uafhængige erklæringsudbydere. Gebyret opgøres på grundlag af antallet af verifikatorer, der er tilknyttet erklæringsudbyderen.
Stk. 2. En virksomhed, der er registreret efter § 9 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering, betaler årligt et gebyr til finansiering af driften af undersøgelser og Revisornævnet. Gebyret opgøres på grundlag af antal ansatte verifikatorer.
§ 2. · Gebyrsatser§-link ↗
Gebyret for undersøgelser efter § 1, stk. 1 og 2, udgør 1.600 kr. (2025-niveau) pr. verifikator.
Stk. 2. Gebyret for Revisornævnet efter § 1, stk. 1 og 2, udgør 1.225 kr. (2025-niveau) pr. verifikator.
Stk. 3. Gebyrer efter stk. 1og 2 kan pris- og lønreguleres hvert år. Gebyrerne reguleres første gang i 2026.
§ 3. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2026.