Bekendtgørelse nr. 422 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om konvertering af pensionstilsagn i Arbejdsmarkedets Tillægspension afgivet før 1. januar 2026

Bekendtgørelse om konvertering af pensionstilsagn i Arbejdsmarkedets Tillægspension afgivet før 1. januar 2026

Dokumentdato: 10. apr. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Pensionstilsagn konverteres som følge af, at folkepensionsalderen er steget fra 69 år til 70 år for personer født efter den 31. december 1970, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 8, i lov om social pension.

Stk. 2. Konverteringen omfatter allerede afgivne pensionstilsagn givet til medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension født efter den 31. december 1970.

§ 2.§-link ↗

Konverteringen forudsætter, at værdien af de allerede afgivne pensionstilsagn opgøres. Ved opgørelsen af denne værdi er anvendt den markedsværdibaserede optjeningsrente og forventningerne til levetiden, der er gældende pr. 31. december 2025, jf. ATP’s pensions- og hensættelsesgrundlag.

Stk. 2. Konverteringen sker efter en aktuarmæssig model, der sikrer, at værdien af de afgivne pensionstilsagn fastholdes efter konverteringen. De aktuarmæssige formler herfor fremgår af ATP’s pensions- og hensættelsesgrundlag.

Stk. 3. De konkrete konverteringsfaktorer for pensionstilsagn med livslang forrentning fremgår af bilag 1. De konkrete konverteringsfaktorer for pensionstilsagn med tidsbegrænset forrentning og pensionstilsagn med markedseksponering fremgår af bilag 2.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for pensionstilsagn afgivet før 1. januar 2026.