Bekendtgørelse nr. 321 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i civilsamfundsudvikling

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i civilsamfundsudvikling

Dokumentdato: 18. feb. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsens formål

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i civilsamfundsudvikling er at kvalificere den studerende til selvstændigt at udføre arbejdsopgaver i civilsamfundsorganisationer og derigennem understøtte udviklingen af et bæredygtigt civilsamfund samt medborgerskab og demokrati.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Kapitel 2 · Uddannelsens normering og titel

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 195 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som civilsamfundsudvikler. Den engelske titel er Bachelor of Civil Society Development.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Civil Society Development.

Kapitel 3 · Uddannelsens struktur

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af følgende: 1) Obligatoriske uddannelseselementer af et samlet omfang på 125 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 40 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS-point.

Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Civilsamfund, frivillighed og medborgerskab. 2) Organisation og ledelse. 3) Kultur, kristendoms- og religionsforståelse. 4) Kommunikation. 5) Pædagogik og didaktik.

Kapitel 4 · Andre regler

§ 4.§-link ↗

For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, underviserkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.§-link ↗

For uddannelsen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningens institutionsdel fastsætte regler om, at én intern eksamen i praktikken og én intern eksamen i valgfri uddannelseselementer kan bedømmes med »bestået« eller »ikke bestået«.

§ 6.§-link ↗

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Kapitel 5 · Ikrafttræden

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1163 af 10. juli 2020 om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation ophæves.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. maj 2030, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2.

Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. maj 2030, overføres til denne bekendtgørelses regler.