Ændringsbekendtgørelse nr. 283 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Dokumentdato: 11. feb. 2026Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1086 af 31. oktober 2019 og bekendtgørelse nr. 899 af 1. juli 2024, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 7, stk. 2, § 9, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 10, § 20, stk. 3, § 21, stk. 7, § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 25, stk. 8, § 27, stk. 3 og 4, § 28, stk. 5, § 30, stk. 5, § 31, stk. 2, § 33, stk. 7, § 34, stk. 2, § 35, stk. 5, § 36, stk. 3, § 37, stk. 7 og 8, § 38, stk. 4, § 39, stk. 3 og 4, § 41, stk. 5 og 6, § 52, § 53, stk. 2, § 59, stk. 3, § 61, stk. 3, § 62, stk. 3, § 63, stk. 4, § 64, stk. 2, § 69, stk. 2, § 71, stk. 2, § 72, stk. 2, og § 73 i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1106 af 12. september 2025, som ændret ved lov nr. 1631 af 16. december 2025, fastsættes: 2. I § 3 indsættes før stk. 1 som nyt stykke: Institutionen kan anvende forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning afgivet via Optagelse.dk som grundlag for institutionens klassedannelse forud for grundforløbet. Hvis forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning ikke allerede er indhentet via Optagelse.dk, kan institutionen før grundforløbets start bede elever om sådan tilkendegivelse, såfremt institutionen ønsker at gøre brug heraf som grundlag for institutionens klassedannelse forud for grundforløbet. Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3. 3. § 5 affattes således: § 5 Institutionen giver i løbet af grundforløbet tidligst eleverne adgang til skriftligt at afgive deres ønske om valg af studieretningsforløb, når eleverne gennem undervisning, skriftlig screening i matematik, jf. lovens § 21, stk. 5, og evalueringssamtale, jf. lovens § 21, stk. 6, har kunnet opnå den afklaring, som er nævnt i § 3, stk. 2, dog tidligst i anden uge af oktober måned. Forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning afgivet før grundforløbets start, jf. § 3, stk. 1, er ikke bindende for elevernes afgivelse af deres ønske efter 1. pkt.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. februar 2026.