Bekendtgørelse nr. 281 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om udpegning af central myndighed i henhold til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager

Bekendtgørelse om udpegning af central myndighed i henhold til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager

Dokumentdato: 17. feb. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Udpegning af central myndighed

§ 1.§-link ↗

Politiet udpeges som central myndighed i henhold til § 4 i lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager.

§ 2.§-link ↗

Politiet skal som central myndighed påse at tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark og udbyder tjenester i Den Europæiske Union, udpeger mindst én retlig repræsentant i en anden EU-medlemsstat end Danmark og i øvrigt opfylder de forpligtelser, der fremgår af § 3 i lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager.

Stk. 2. Politiet skal som central myndighed desuden give passende oplysninger og bistand til centrale myndigheder fra de øvrige medlemsstater og koordinere med disse i relevant omfang.

Kapitel 2 · Politiets beføjelser som central myndighed

§ 3.§-link ↗

Politiet kan som central myndighed meddele påbud til tjenesteudbydere og deres retlige repræsentanter om at opfylde deres forpligtelser eller om at bringe overtrædelser af lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager til ophør.

§ 4.§-link ↗

Politiet kan pålægge tjenesteudbydere daglige eller ugentlige tvangsbøder ved manglende efterlevelse af påbud i medfør af § 3.

Kapitel 3 · Klageadgang

§ 5.§-link ↗

Afgørelser truffet af Politiet i henhold til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 4 · Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. februar 2026.