Bekendtgørelse nr. 222 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om indberetning af data om kommunale sundhedsindsatser fra kommunalbestyrelser til Sundhedsdatastyrelsen

Bekendtgørelse om indberetning af data om kommunale sundhedsindsatser fra kommunalbestyrelser til Sundhedsdatastyrelsen

Dokumentdato: 29. jan. 2026Kildeversion observeret: 20. okt. 2026Kilde kontrolleret: 20. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 20. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunalbestyrelser skal til Sundhedsdatastyrelsen indberette de oplysninger, herunder helbredsoplysninger, som de har indsamlet om den enkelte borger efter sundhedsloven, der fremgår af bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Formålet med indberetningen er at skabe sammenhængende data og digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, samt til styringsmæssige, statistiske og videnskabelige formål i sundhedssektorerne i overensstemmelse med Sundhedsdatastyrelsens myndighedsopgave, jf. sundhedslovens § 220 a.

§ 3.§-link ↗

Indberetning i henhold til denne bekendtgørelse skal ske elektronisk og i overensstemmelse med aftalte formater, kadencer og tidsfrister, der fremgår af den til enhver tid gældende vejledning om indberetning af data om kommunale sundhedsindsatser, som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Oplysningerne efter § 1 skal indberettes dagligt i henhold til den til enhver tid gældende vejledning om indberetning af data om kommunale sundhedsindsatser, jf. stk. 1, og senest 14 dage efter månedens afslutning.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026.

Stk. 2. Der skal indberettes data vedr. sundhedslovens § 138 fra den 1. januar 2022.

Stk. 3. Der skal indberettes data vedr. sundhedslovens § 140 fra den 1. januar 2026.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1384 af 3. oktober 2022 om indberetning af data om kommunale sundhedsindsatser fra kommunalbestyrelser til Sundhedsdatastyrelsen ophæves.