Bekendtgørelse nr. 1673 · 2025

Gældende

Bekendtgørelse om fiskeri og landing af gedder og aborrer i visse saltvands- og ferskvandsområder ved Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster

Bekendtgørelse om fiskeri og landing af gedder og aborrer i visse saltvands- og ferskvandsområder ved Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster

Dokumentdato: 10. dec. 2025Kildeversion observeret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskeri og landing af gedder (Esox lucius) og aborrer (Perca fluviatilis) i visse saltvands- og ferskvandsområder ved Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Kort over regulerede saltvandsområder fremgår af bilag 5.

§ 2. · Anvendelsesområde§-link ↗

Samtlige koordinater i denne bekendtgørelse er angivet i system WGS-84.

§ 3. · Fiskeri og landing af gedder§-link ↗

Landing af gedder er ikke tilladt i de saltvandsområder, som fremgår af bilag 1, og i de ferskvandsområder, som fremgår af bilag 2.

Stk. 2. Fangede gedder skal straks genudsættes.

§ 4. · Fiskeri og landing af gedder§-link ↗

Fiskeri med nedgarn er ikke tilladt i følgende områder, som fremgår af bilag 6: 1) Præstø Fjord, afgrænset af en ret linje fra Fedhage (55°8'29.46"N 12°6'43.86"Ø) til den nordligste høfde ved Roneklint (55°7'51.31"N 12°8'1.74"Ø). 2) Stege Nor, afgrænset af en ret linje fra Pynten nord for Stege by (54°59'56.26"N 12°16'14.43"Ø) til hjørnet ud for de tidligere rensebassiner (Jordbassinerne) vest for sukkerfabrikken (54°58'56.40"N 12°15'37.25"Ø). 3) Jungshoved Nor, afgrænset af en ret linje fra Jungshoved Pynt (55°4'32.76"N 12°9'10.26"Ø) til Kindvig Hoved (55°2'40.57"N 12°8'40.82"Ø). 4) Fane Fjord, afgrænset af en ret linje fra Hårbølle Havn (54°53'25.16"N 12°7'55.54"Ø) til Bogødæmningen (54°54'20.08"N 12°5'56.74"Ø). 5) Karrebæk/Dybsø Fjord, afgrænset af en ret linje fra kysten ved Store Rævehøj ved Svinø Strand (55°6'45.37"N 11°43'12.91"Ø), til vestspidsen af Dybsø (55°7'30.71"N 11°42'48.21"Ø) til sydspidsen af Enø Overdrev (55°8'2715"N 11°42'42.38"Ø) afgrænsende Dybsø Fjord og Kragholm Strøm. En ret linje mellem de to molehoveder ved indsejlingen til Karrebæksminde Havn afgrænsende Karrebæk Fjord (55°10'31.04"N 11°38'13.29"Ø og 55°10'29.28"N 11°38'15.43"Ø).

Stk. 2. I den øvrige del af de saltvandsområder, som er nævnt i bilag 1, er det i perioden fra den 1. maj til og med den 31. januar tilladt at fiske med nedgarn med mindst 65 mm masker (halvmaske).

§ 5. · Fiskeri og landing af aborrer§-link ↗

Landing af aborrer er i perioden fra den 1. marts til og med den 30. april ikke tilladt i de ferskvandsområder, som fremgår af bilag 4.

Stk. 2. Fangede aborrer skal straks genudsættes.

§ 6. · Fiskeri og landing af aborrer§-link ↗

I de saltvandsområder, som fremgår af bilag 3, og i de ferskvandsområder, som fremgår af bilag 4, gælder et mindstemål på 24 cm og et maksimumsmål på 30 cm for aborrer. Længden af aborrer regnes fra snudespids til halefinnens spids.

Stk. 2. Fangede aborrer, som er under 24 cm eller over 30 cm, skal straks genudsættes.

§ 7. · Fiskeri og landing af aborrer§-link ↗

I de saltvandsområder, som fremgår af bilag 3, og i de ferskvandsområder, som fremgår af bilag 4, må der maksimalt landes tre aborrer pr. fisker pr. dag.

§ 8. · Straf og ikrafttræden§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 3-7.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9. · Straf og ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 689 af 24. maj 2020 om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn ophæves.