Bekendtgørelse nr. 1467 · 2025

Gældende

Bekendtgørelse om delegation af kompetence til kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse og attestering af anlæg til forbrænding af husdyrgødning samt regler om brugerbetaling

Bekendtgørelse om delegation af kompetence til kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse og attestering af anlæg til forbrænding af husdyrgødning samt regler om brugerbetaling

Dokumentdato: 28. nov. 2025Kildeversion observeret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen udpeger den kompetente myndighed i forhold til regler om miljøbeskyttelse for brændingsanlæg til forbrænding af husdyrgødning i forordning (EU) nr. 142/2011 som ændret ved forordning (EU) nr. 592/2014 og forordning (EU) nr. 2017/1262.

Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter desuden regler for brugerbetaling for kommunalbestyrelsens arbejde med godkendelse, attestering og tilsyn med regler om miljøbeskyttelse for brændingsanlæg til forbrænding af husdyrgødning.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter følgende brændingsanlæg: 1) Brændingsanlæg på bedriften, hvor fjerkrægødning anvendes som brændsel, jf. kapitel V, litra B i bilag III til forordning (EU) nr. 142/2011. 2) Brændingsanlæg, hvor anden husdyrgødning end fjerkrægødning anvendes som brændsel, jf. kapitel V, litra C i bilag III til forordning (EU) nr. 142/2011.

§ 2. · Udpegning af kompetent myndighed§-link ↗

I forbindelse med godkendelse af brændingsanlæg efter artikel 24, stk. 1, litra d, i forordning (EU) nr. 1069/2009 varetager kommunalbestyrelsen vurderingen af, om brændingsanlæg kan overholde de relevante almindelige betingelser og specifikke krav, der vedrører miljøbeskyttelse, i kapitel IV og V bilag III til forordning (EU) nr. 142/2011 med efterfølgende ændringer, jf. bilag 1.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er kompetent myndighed i forhold til de tre kontrolbesøg, der udføres efter artikel 44 i forordning (EU) nr. 1069/2009 samt artikel 6, stk. 8, litra b, i forordning (EU) nr. 142/2011 med efterfølgende ændringer som del af proceduren for godkendelse af brændingsanlæg. Kompetencen omfatter kontrol med de regler, der vedrører miljøbeskyttelse, som nævnt i bilag 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er kompetent myndighed i forhold til attestering af ansøgningens dokumentation af overholdelse af de krav, der vedrører miljøbeskyttelse, i kapitel V, litra B, punkt 3-5, og i relevant omfang i kapitel V, litra C, punkt 4, i bilag III til forordning (EU) nr. 142/2011.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er kompetent myndighed i forhold til at indrømme undtagelser og overgangsperioder, jf. kapitel V, litra C, punkt 4, i bilag III til forordning (EU) nr. 142/2011, som nævnt i bilag 1.

§ 3. · Brugerbetaling§-link ↗

Den, der ansøger om godkendelse af anlæg til forbrænding af husdyrgødning efter reglerne i forordning (EU) nr. 142/2011, skal dække kommunalbestyrelsens omkostninger (brugerbetaling) i forbindelse med 1) vurdering af, om brændingsanlæg kan overholde de krav, der vedrører miljøbeskyttelse ved godkendelse af brændingsanlæg, jf. § 2, stk. 1, 2) kontrolbesøg i forbindelse med godkendelsesproceduren, jf. § 2, stk. 2, 3) attestering af ansøgning, jf. § 2, stk. 3 og 4) tilsyn med regler om miljøbeskyttelse i kapitel IV og V i bilag III til forordning (EU) nr. 142/2011, herunder tilsyn jf. kapitel III, afsnit 12 i bilag XVI til forordning (EU) 142/2011, samt miljøtilsyn med brændingsanlæg omfattet af denne bekendtgørelse efter kapitel 5 og kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt et brændingsanlæg, omfattet af § 1, stk. 3, er omfattet af bestemmelserne om brugerbetaling i denne bekendtgørelse.

§ 4. · Brugerbetaling§-link ↗

Brugerbetalingen efter § 3 beregnes på grundlag af den timetakst, som kommunalbestyrelsen har fastsat i medfør af bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og tidsforbrug på fakturérbare opgaver fastsat efter stk. 2 og § 5, jf. dog § 6.

Stk. 2. Tidsforbrug på fakturérbare opgaver er nærmere afgrænset i bilag 2.

§ 5. · Brugerbetaling§-link ↗

Tidsforbruget, jf. § 4, opgøres pr. dag til nærmeste halve time. Tidsforbrug på under 15 minutter på en dag registreres ikke.

Stk. 2. Regningen opdeles efter specifikationskravene i bilag 3.

§ 6. · Brugerbetaling§-link ↗

Ved kommunalbestyrelsens brug af fremmede tjenesteydelser til udførelsen af opgaver, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4, opkræves brugerbetaling svarende til kommunalbestyrelsens omkostninger hertil, dog maksimalt med en timetakst svarende til timetaksten fastsat efter § 5, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved kommunalbestyrelsens brug af fremmede tjenesteydelser til udførelsen af opgaver, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4, som består i prøveudtagning, analyser, målinger eller lignende, opkræves brugerbetaling svarende til regningsbeløbet for tjenesteydelsen.

§ 7. · Brugerbetaling§-link ↗

Kommunalbestyrelsen opkræver hvert år efter 1. november brugerbetaling fra de brændingsanlæg m.v., hvor myndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 31. oktober i det indeværende år, medmindre brugerbetalingen allerede er opkrævet, jf. stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan opkræve særskilt brugerbetaling for kommunalbestyrelsens opgaver med godkendelse og attestering, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3, når Fødevarestyrelsen har meddelt endelig godkendelse af brændingsanlægget.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2.

§ 8. · Brugerbetaling§-link ↗

Der kan ikke dispenseres fra reglerne om brugerbetaling i denne bekendtgørelse.

§ 9. · Brugerbetaling§-link ↗

Afgørelser om brugerbetaling efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 10. · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026 og finder anvendelse for ansøgninger, der modtages fra denne dato samt tilsyn, der finder sted efter denne dato.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 750 af 28. maj 2018 om delegation af kompetence til kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse og attestering af anlæg til forbrænding af husdyrgødning samt regler om brugerbetaling ophæves.