§ 1. · Anvendelsesområde m.v.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsprojektet vedrørende etablering af en ammunitionsfabrik beliggende på de ejendomme i Elling i Frederikshavn Kommune, som fremgår af bilag 1.
Stk. 2. Projektet efter stk. 1 omfatter bygge- og anlægsarbejde, herunder nedrivning af eksisterende bebyggelse samt etablering af ny bebyggelse, voldanlæg og veje samt ombygning af eksisterende bygninger til brug for national ammunitionsproduktion.
§ 2. · Overtagelse af beføjelser§-link ↗
Forsvarsministeren overtager ministeren for grøn treparts beføjelser efter § 6, stk. 1, i skovloven i sager, der vedrører projektet efter § 1.
Stk. 2. Ved afgørelser truffet i medfør af beføjelser overtaget efter stk. 1 finder §§ 6 og 10 i habitatbekendtgørelsen ikke anvendelse.
Stk. 3. Forsvarsministerens beføjelser, der er overtaget efter stk. 1, varetages af Etablissement- og Terrænkommandoen under Forsvarskommandoen.
§ 3. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder kapitel 4, 5 og 6 og § 35, stk. 1, i planloven ikke anvendelse.
§ 4. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 16, stk. 1, og § 16 A i byggeloven ikke anvendelse.
Stk. 2. Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 250, 251, 254-258, 260-282, 287-292 og 295-298 i bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) ikke anvendelse.
§ 5. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 8-13 og 26-28 i skovloven ikke anvendelse.
§ 6. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 3, § 17, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 29 a i naturbeskyttelsesloven ikke anvendelse.
§ 7. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 6 a, stk. 1, og § 7 i jagtloven ikke anvendelse.
§ 8. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 6, stk. 4, og §§ 10 og 14 i artsfredningsbekendtgørelsen ikke anvendelse.
§ 9. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 36, stk. 6, i miljømålsloven ikke anvendelse.
§ 10. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 27, 29, 29 a, 29 e, 29 f og 29 q i museumsloven ikke anvendelse.
§ 11. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 26 og 27 i vandforsyningsloven ikke anvendelse.
§ 12. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 8, 50 og 71 i jordforureningsloven ikke anvendelse.
§ 13. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗
Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 19, 27, 28, 33 og 42 i miljøbeskyttelsesloven ikke anvendelse.
Stk. 2. Fravigelsen af bestemmelserne efter stk. 1 omfatter også nedsivning, udledning eller tilførsel m.v., som måtte finde sted efter projektets afslutning, hvis nedsivningen, udledningen eller tilførslen m.v. er en følge af arbejder, der er foretaget i forbindelse med gennemførelsen af projektet.
Stk. 3. Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 2 og 4 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen ikke anvendelse.
§ 14. · Fravigelse af klageadgang§-link ↗
Kommunalbestyrelsers, regionsråds og statslige myndigheders afgørelser vedrørende projektet efter § 1, som træffes efter planloven, byggeloven, skovloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser vedrørende projektet efter § 1 i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af forsvarsministeren.
Stk. 3. Forsvarsministerens afgørelse i sager, hvor ministeren har overtaget beføjelser i medfør af denne bekendtgørelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 15. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. november 2025.