§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder for undervisningen m.v. i følgende fag: 1) Billedkunst A. 2) Dramatik A. 3) Idræt A.
§ 2.§-link ↗
For de fag, der er nævnt i § 1, gælder det, at de udelukkende kan udbydes og oprettes som et studieretningsfag og som en del af en godkendt lokal studieretning, jf. § 26, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.
§ 3.§-link ↗
Institutionen tilrettelægger undervisningen i fagene i overensstemmelse med de læreplaner med blandt andet mål og indhold for fagene, som er fastsat og offentliggjort samtidig med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.
§ 4.§-link ↗
De regler om de gymnasiale uddannelser, som er fastsat i medfør af loven, gælder tilsvarende for institutionens undervisning i fagene.
§ 5. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder fra og med skoleåret 2025-26 for alle hold, der undervises i de fag, der er nævnt i § 1.