Ændringsbekendtgørelse nr. 773 · 2025

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser

Dokumentdato: 18. jun. 2025Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1978 af 27. oktober 2021 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 358 af 28. marts 2023, bekendtgørelse nr. 1869 af 19. december 2023, bekendtgørelse nr. 505 af 22. maj 2024 og bekendtgørelse nr. 728 af 12. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. Som fodnote til bekendtgørelsens titel indsættes: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejde at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende, L af 30. november 2023. 2. § 12 affattes således: § 12. Personer, der udfører asbestarbejde som autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, jf. § 49 e, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet, skal have gennemgået en uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 6, afsnit 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 2. Personer, der udfører andet asbestarbejde, jf. bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet, skal have gennemgået en uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 6, afsnit 2, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis. Stk. 3. Uddannelse efter stk. 1 og 2 skal gentages efter behov. Stk. 4. Et uddannelsesbevis for gennemgået uddannelse i autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, jf. stk. 1, kan erstatte uddannelse efter stk. 2. Stk. 5. Et uddannelsesbevis for gennemgået uddannelse i nedrivning af asbestholdigt materiale efter tidligere regler herom opfylder krav om uddannelse efter stk. 1 og kan erstatte uddannelse efter stk. 2. Stk. 6. Når uddannelse efter stk. 1 og 2 gennemføres på et andet sprog end dansk, skal sproget fremgå af uddannelsesbeviset. 3. § 27 affattes således: § 27. Arbejdstilsynet kan i særlige tilfælde tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Arbejdstilsynet kan i særlige tilfælde tillade afvigelser fra § 12 i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest med senere ændringer. 4. Bilag 6 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. december 2025.