§ 1. · Formål§-link ↗
Bekendtgørelsen har til formål at sikre en del af Augustenborg Fjord samt Lillehav med tilstødende landarealer som raste-, fouragerings- og yngleområde for fugle.
§ 2. · Afgrænsning§-link ↗
Augustenborg Vildtreservat omfatter Augustenborg Fjord, jf. stk. 2, og Lillehav samt tilstødende landarealer, jf. stk. 3.
Stk. 2. Augustenborg Fjord er afgrænset, som illustreret i bilag 1, 1) fra position 54°56'30.7"N, 9°51'21.6"E på fjordens nordside, 2) langs kysten til position 54°56'40.1"N, 9°52'23.7"E ved Banegårdsgade på fjordens nordside, 3) langs Banegårdsgade til position 54°56'33.2"N, 9°52'25.7"E på fjordens sydside, 4) langs kysten til position 54°56'21.4"N, 9°51'27.5"E på fjordens sydside og 5) i en ret linje tilbage til startposition 54°56'30.7"N, 9°51'21.6"E på fjordens nordside.
Stk. 3. Lillehav samt omkringliggende landarealer er afgrænset, som illustreret i bilag 1, 1) fra position 54°56'40.3"N, 9°52'24.7"E ved Lillehavstien, 2) langs Lillehavstien til position 54°56'51.6"N, 9°53'03.0"E ved Krumom, 3) langs Krumom til position 54°56'41.1"N, 9°53'04.0"E ved Gammel Brovej, 4) i en ret linje til position 54°56'41.8"N, 9°53'03.4"E, 5) i en ret linje til position 54°56'41.8"N, 9°53'02.6"E, 6) i en ret linje til position 54°56'41.9"N, 9°53'02.5"E, 7) i en ret linje til position 54°56'41.63"N, 9°53'1.76"E, 8) i en ret linje til position 54°56'39.28"N, 9°53'3.02"E ved Omfartsvejen, 9) langs Omfartsvejen til position 54°56'27.9"N, 9°52'39.5"E ved Langdel, 10) langs Langdel til position 54°56'33.4"N, 9°52'27.3"E hvor Langdel bliver til Banegårdsgade og 11) langs Banegårdsgade tilbage til startposition 54°56'40.3"N, 9°52'24.7"E ved Lillehavstien.
Stk. 4. Mod land afgrænses vildtreservatets vandområde af højeste, daglige vandstandslinje.
Stk. 5. De anvendte koordinater i denne bekendtgørelse er geografiske positioner i henhold tildet geodætiske system, World Geodetic Systems 1984 (WGS-84).
§ 3. · Jagt m.v.§-link ↗
Det er forbudt at udøve jagt på eller forjage pattedyr og fugle i følgende områder, som beskrevet i bilag 2: 1) Augustenborg Fjord. 2) Nordøstlige hjørne af Lillehav. 3) Sydøstlige hjørne af Lillehav. 4) Sydvestlige hjørne af Lillehav.
Stk. 2. Det er forbudt at udøve jagt på eller forjage svømme- og vadefugle på landområdet mod Omfartsvejen, som beskrevet i bilag 2.
§ 4. · Jagt m.v.§-link ↗
Hvor jagt er forbudt, er færdsel med ladt skydevåben ligeledes forbudt.
§ 5. · Færdsel§-link ↗
Færdsel er forbudt på området Lillehav, som illustreret i bilag 1 og beskrevet i bilag 2, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejere og brugere eller disses husstande og personale. Dog er det forbudt at medtage løsgående hunde.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for redningsopgaver, offentlige myndigheders miljøopgaver og lignende, herunder den for sejladsen nødvendige afmærkning m.v.
§ 6. · Dispensation og tilsyn§-link ↗
Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 3, § 4, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 7. · Dispensation og tilsyn§-link ↗
Naturstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes.
§ 8. · Straf og ikrafttrædelse§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3, § 4 og § 5, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., eller 2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 6, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9. · Straf og ikrafttrædelse§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse af 22. juni 1971 om Augustenborg vildtreservat ophæves.