§ 1. · Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand§-link ↗
I ICES-underområde 3 er erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand ikke tilladt fra den 15. september 2025 til og med den 15. marts 2026.
§ 2. · Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand§-link ↗
I ICES-underområde 4 er erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand ikke tilladt fra den 1. september 2025 til og med den 28. februar 2026.
§ 3. · Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand§-link ↗
Hvis ål fanges ved erhvervsmæssigt fiskeri i de i §§ 1 og 2 nævnte områder og perioder skal de straks genudsættes.
§ 4. · Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand§-link ↗
Det er ved erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand tilladt at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber til andet end ålefiskeri i de områder og perioder, som er nævnt i §§ 1 og 2, hvis betingelserne i § 7, stk. 2-5, i bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt.
Stk. 2. Uanset § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand må bundgarn og bundgarnslignende redskaber, der må anvendes til andet end ålefiskeri, være forsynet med ruser, hvis ruserne er indrettet, så de ikke kan tilbageholde ål.
§ 5. · Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand§-link ↗
Det er ikke tilladt i de områder og perioder nævnt i §§ 1 og 2 i erhvervsmæssig sammenhæng at opbevare levende ål og lande ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand i ICES underområde 3 inden den 15. september 2025 og i ICES underområde 4 inden den 1. september 2025.
Stk. 2. Uanset stk. 1, er det tilladt at opbevare levende ål i anlæg på land, når ålene er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri og landet senest dagen før de i stk. 1 nævnte datoer.
§ 6. · Forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand§-link ↗
Rekreativt fiskeri af ål i alle dens livsstadier i saltvand er ikke tilladt.
§ 7. · Forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand§-link ↗
Hvis ål fanges ved rekreativt fiskeri i saltvand, skal ålene straks genudsættes og må ikke opbevares og ilandbringes.
§ 8. · Forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand§-link ↗
Det er ikke tilladt i sammenhæng med rekreativt fiskeri at opbevare ål i saltvand.
§ 9. · Straf og ikrafttræden§-link ↗
Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-8.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 10. · Straf og ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. maj 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bekendtgørelsens §§ 1-5 træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 439 af 30. april 2024 om forbud mod fiskeri af ål i saltvand ophæves.